Hvad er leg og læring

Hvad betyder begrebsparret?

”Leg og læring” betyder firkantet sagt, at skellet mellem skole og fritid ophæves i en længere skoledag i et forsøg på at skabe helhed i børnenes hverdag og give mere tid til fordybelse og integrering af leg i undervisningen.

Formålet med leg og læring i folkeskolen er dels at lette overgangen fra børnehave til skole. Dels at arbejde med nye læringsformer, der både opdrager barnet og gør det i stand til at tilegne sig faglige færdigheder. Det pædagogiske grundsynspunkt er, at det aktive og handlende barn lærer bedst. Tanken er, at et barn ikke kan indlære faglige færdigheder, men gennem aktiviteter selv må tilegne sig disse.

Hvor kommer begrebsparret fra?

Udtrykket "leg og læring" dukkede første gang op i en helt konkret sammenhæng i august 1996, hvor folkeskolen Rønbjerg Skole i Skive Kommune søsatte et pilotprojekt omkring indskolingen. Pædagoger og lærere gik sammen om at organisere en ny skolehverdag for børnehaveklasse, første og anden klasse, hvor både fagskel, klasseskel og den traditionelle adskillelse mellem skole og skolefritidsordning opløstes, fortæller blandt andre Teddy Petersen i bogen ”Leg & Læring” fra 1998 (se kilder). Desuden blev skoledagen forlænget til at vare fra klokken 08-14. Projektet fik titlen Leg & Læring, og den betegnelse har bidt sig fast og bruges i dag som slogan for den indskolingsmodel, der er blevet normen i de danske folkeskoler. Udtrykket henviser således både til, at adskillelsen mellem læring (skolen) og leg (fritidsordningen) opløses i en ny form for helhedsskole, og til, at der eksperimenteres med nye former for læring, hvor legen er mere integreret, end den hidtil har været i den danske folkeskole.

Hvor bliver helhedsskolen anvendt?

Siden forsøget på Rønbjerg Skole i Skive er leg og læring-pædagogikken såvel som helhedsskolen blevet udbredt til alle landets folkeskoler. På organisationen Skole og Forældres hjemmeside kan man i artiklen "Helhedsskolen" læse om, hvordan forsøget med såkaldte helhedsskoler siden slutningen af 1990’erne spredte til flere af landets kommuner. Typisk gik det ud på at sammensmelte børnehaveklasse, 1. og 2. klasse med aktiviteter i SFO’en, så de blev oplevet som en helhed, hvor lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere arbejdede tæt sammen. Det betyder også, at børnene får længere skoledage, typisk fra 8-14, hvor de tidligere gik i skole fra 8-12 og bagefter i SFO eller på fritidshjem. Mange af tankerne bag helhedsskolen er blevet realiseret med Folkeskolereformen i 2014: Den længere skoledag, som også indeholder understøttende undervisning samt lektiehjælp og fordybelse, den højere grad af integration af pædagoger i skolen, samt kravet om daglig motion og bevægelse. Alt dette er med folkeskolereformen i 2014 blevet obligatorisk for alle landets folkeskoler (se kilder).

Hvad er pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne?

Mens helhedsskolerne og samtænkning af leg og læring blev stadigt mere almindeligt i folkeskolen fra 1990'erne og frem, kom kravet om læring også ind i daginstitutionerne. Den 1. august 2004 trådte en lov i kraft, som gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan opstiller en række mål for, hvilke kompetencer og erfaringer, barnet skal have mulighed for at tilegne sig i løbet af sin tid i institutionen. Desuden beskriver læreplanen, hvordan man i praksis vil arbejde for at nå disse mål. Formålet med at arbejde målrettet med læring i daginstitutionerne er bl.a. at skabe en glidende overgang fra daginstitution til skole. Desuden er indførelsen af læreplaner et forsøg på at udligne den sociale arv, så alle børn sikres lige gode vilkår ved skolestarten, uanset om de modtager den fornødne støtte fra familien eller ej. Se nærmere i faktalink-artiklen om Læreplaner i daginstitutioner.