Den klassiske amerikanske land art i 1960'erne og 1970'erne

Citat
"At bringe skulpturen ud af gallerierne og museerne ud i naturen var bl.a. en reaktion mod kunstverdens stigende kommercialisering"
Trine Brundgaard Seligmann i specialeopgave om Land art i faget kunsthistori

Hvilke begivenheder førte til at land art opstod?

  • I 1966 drog de amerikanske kunstnere Robert Smithson, Carl Andre, Donal Dudd, Sol Lewitt og Nancy Holt på længere ekskursioner til industrialiserede områder af USA med henblik på at finde mulige "sites", det vil sige steder, hvor land art værker kunne placeres. Kunstneren Michael Heizer udforskede Nevada ørkenen og lavede i 1968 kunstværket "Nine Nevada Depressions", som bestod af ni forskellige udgravninger, som kunstneren fulgte, indtil vind, sandflugt og regn jævnede værkerne med jorden.
  • I 1968 blev fotos af Michael Heizers "Nine Nevada Depressions" vist på en udstilling i Dwan Gallery, New York. Samme sted og samme år blev udstillingen "Earthworks" vist, hvor kunstnerne Carl Andre, Walter De Maria, Robert Smithson og Herbert Bayer udstillede fotos og tegninger til fremtidige værker. Robert Smitson udstillede en af sine første nonsites, som var en metalbeholder der indeholdt materialer, sten, jord og cement, taget fra et site, der ligeledes var indtegnet på et landkort.
  • I 1970 blev udstillingen "Conceptual art, arte povera, land art" vist i Torino i Italien , hvor land art for første gang blev bragt sammen med de to kunstretninger, den er tættest knyttet til.
  • I 1970'erne blev de fleste af de store momumentale land art værker udført i USA (1)

Teoretikeren Robert Smithson

Den kunstner, der har bidraget mest til det teorietiske bag land art, er amerikaneren Robert Smithson (1938-1973). Han er kendt for at være den kunstner, der udtrykte sig mest radikalt omkring natur og kulturproblematikken i sin samtid. For Robert Smithson, ligesom flere af de andre tidlige land art kunstnere, var det ikke det uspolerede landskab, der fængslede. Han anså ikke menneskelige aktiviteter i naturen som noget negativt men snarere som en slags historiske dokumenter. Ofte brugte han industrielle materialer og affaldsprodukter i sine værker, for eksempel i værket "Asphalt rundown", hvor han hældte et vognlæs asfalt ned ad en skråning i et stenbrud tæt ved Rom i Italien (1).

Land art og entropi

Robert Smithson var desuden optaget af entropibegrebet, som han overførte til kunstens område. Entropi er betegnelsen for en termodynamisk lov, som beskriver en energimængdes forandring og som samtidig er et fysisk mål for den uorden, der hersker i et lukket system. Entropien blev den forståelsesramme som Robert Smithson så verden bevæge sig hen imod. En udvikling som ville ende i kaos, hvilket ikke for Robert Smithsson var negativt, for ud fra kaos så han muligheden for at komme videre. De dynamiske og flygtige land art værker fra 1960'erne passede godt ind i entropien (1).

Hvad er reclamation art?

Robert Smithson introducerede endvidere ideen om kunst som en interaktiv proces. Han så tidligt mulighederne i et samarbejde med ejere af nedlagte kulminer og forladte industriområder med henblik på at reetablere disse områder gennem land art projekter, hvor spildprodukterne blev genanvendt. Senere er ideen om reclamation art taget op af mange land art kunstnere, som samarbejder med myndigheder om at reetablere nedlagte industriområder og gennem kunst gøre dem til brugbare og anvendte steder igen (1).

Hvad er det mest berømte land art værk?

Det mest berømte land art værk er formentlig Robert Smithsons kunstværk "Spiral jetty", en spiralformet mole, der skyder sig cirka 500 meter ud fra Great Salt Lakes nordlige bred ved Rozel Point, Utah. Molen er lavet af sort basalt, kalkstensklippestykker, saltkrystaller, jord og vand. Arbejdet blev udført af et entreprenørfirma efter Robert Smitsons anvisninger. Spiralmolens synlighed og farve er skiftende afhængig af årstidernes og de klimatiske forandringer (1,2).

Michael Heizer

Et andet kendt kunstværk er den amerikanske kunstner Michael Heizer's værk "Double negative" fra 1969-1970 beliggende i et plateau Mormon Mesa nær Overton i Nevada ørkenen. Her blev cirka 240.000 tons jord og sandsten fjernet ved hjælp af dynamit og bulldozere, således at der blev skabt to dybe snit, 9 meter brede og 15 meter dybe i jordoverfladen, der spejler sig i hinanden over en bred slugt med en diameter på 450 meter. Arbejdet blev udført af et entreprenørfirma. Michael Heizers største værk i Nevada er dog "Complex one", som blev opført i perioden 1972-1979. "Complex one" består af en cirka 40 meter lang og syv meter høj vold opbygget af jord med skrånende sider. Forsiden, som er vestvendt, har tilknyttet en serie betonrammer. "Complex one" er blot den første af en større installation, der med tiden skal danne en firkant. Heizers formål er at skabe kunst, der er monumental og ikke flytbar. Han opfatter naturen som sit materiale og skulpturerne som vigtigere end det landskab, de er placeret i (1,3).

Walter De Maria

Den amerikanske kunstner Walter De Maria var i sine tidlige værker meget optaget af jord som materiale. I september 1968 lavede han kunstværket "Earth room", en installation, hvor han spredte 50 kubikmeter jord, død muld uden en spire ud på et cirka 75 kvadratmeter stort område i Gallerie Heimner Friedrich, München. I en ledsagende presseudtalelse udtalte han: "Skidtet (eller jorden) er der ikke blot til at blive set men også til at blive tænkt over ... Gud har givet os jorden og vi har ignoreret den". Walter De Maria er dog især kendt for sit værk "Lightning field" fra 1977, som er placeret i det midtvestlige New Mexico på et fladt tørt område. Stedet er omkranset af bjerge, området er tyndt befolket og er kendt for at have mange lynnedslag. Disse faktorer gjorde, at Walter De Maria valgte netop dette sted. "Lightning field" er opbygget af 400 rustfri stålstængler med en gennemsnitshøjde på 6 meter. Stængerne er anbragt i et mønster med 16 rækker af 25 fra øst mod vest og 25 rækker af 16 fra nord mod syd. Stålstængerne står cirka 7 meter fra hinanden med en total længde på lidt over 1,5 kilometer fra øst mod vest. Formålet med værket er at tiltrække lyn og dermed vise lynets kraft (1,3).

Hvorfor blev de tidlige land art værker udsat for kritik?

Både Roberts Smithsons "Spiral jetty" og Michael Heizers "Double negative" udgjorde radikale indgreb i naturen, hvilket medførte voldsom kritik, da kunstværkerne blev udstillet gennem fotos ved udstillingen i Dwans gallery i 1970. Fremfor at være naturbevarende blev de anklaget for at ødelægge naturen. Kritik af land art værker forekommer også i 1990'erne, blandt andet i Sverige og Norge, hvor kritikken især er gået på kunstværkernes manglende indpasning i den omgivende natur (1,2).

Hvordan er land art kunstværkers forhold til tid?

Så snart et værk er skabt, indgår det alene ved dets placering og dets materialer i et system af naturens processer, som adskiller sig fra hinanden: sol, vind, regn, flora og fauna, årstidernes skiften. Land art kunstværker forholder sig på tre forskellige måder til naturens processer:

  1. Kunstneren kan gennem valg af materiale, sted og omgivelser skabe forudsætningen for, at kunstværkets nedbrydes inden for en bestemt tidshorisont.
  2. Kunstneren kan integrere kunstværket i både naturens forfaldsprocesser og i dens vækstprocesser. På denne måde nedbrydes kunstværket ikke totalt men forandres i takt med at landskabet forandres.
  3. Kunstneren kan vælge at begrænse kunstværkets fysiske eksistens (4).

Hvordan er land art kunstværkers forhold til begrebet sted?

Land art kunstnerens udvælgelse af et sted til et kommende kunstværk bygger på en fornemmelse for stedets særlige karakter, der bruges som indgang til arbejdet med kunstværket. Som oftest indgår kunstværket i landskabet, det vil sige, at det bliver en del af dette. Fra kunstnerens side kan det være et bevidst valg at forsøge at opløse grænsen mellem kunstværk og naturen. Kunstværket kan se ud, som om det er tilfældigt anbragt og det er kun ved hjælp af dokumentationen og det ledsagende informationsmateriale, at kunstværkets placering og intention kan forstås (3,4).

Hvad betyder begreberne sites og nonsites?

Den amerikanske kunstner Robert Smithson var den første, der introducerede begreberne site og nonsite. Et site er stedet, hvor skulpturen fysisk er skabt og eftersom dette ofte er et vanskeligt tilgængeligt sted, dokumenteres stedet ved hjælp af forskelligt materiale fra det oprindelige sted. Dette materiale sammen med for eksempel fotos og tegninger udgør et nonsite. I Relationen mellem nonsites og sites bliver kunstværkets selvstændighed så at sige ophævet (1,3).

Hvad betyder site-specific?

Værkernes integration i landskabet og dannelsen af the site, det vil sige stedet, er vigtig for land art. At et værk er site specific vil sige, at det er lavet af de materialer og under de forhold, som naturen byder på, sådan at skulptur og sted kommer til at udgøre en enhed (3).

Hvordan er land art kunstværkers forhold til rummet?

Land art kunstværker er per definition placeret udendørs, i det mindste oprindeligt. I de tilfælde hvor værkerne har så flygtig en karakter at kun dokumentationen er tilbage, bliver disse til land art kunstværker.

Land art kunstværker kan være placeret i: Land art kunstværker kan være placeret i:

  • Ørkener
    De amerikanske land art kunstnere anså de øde områder i Nevada, Utah, Arizoa og New Mexico som uspolerede og egnede til kunstneriske eksperimenter. Ørkenen ansås som værende et jomfrueligt rum. Ørkenen er stadig i dag et eftertragtet område blandt andet for den tyske kunstner Hansjörg Voth, hvis projekter "Die Himmelstreppe" og "Goldene Spirale" i den marokkanske ørken er beslægtet med land art kunstværkerne (1,3,5). 
  • Skove
    Skove som rum for land art projekter er især kendt fra England, hvor der i mange skove er skabt skulpturstier og skulpturparker, for eksempel i Grizedale Forest i den sydlige del af England. Her har blandt andet kunstneren Andy Goldsworthy lavet en del skulpturer. Et dansk eksempel i mindre målestok er Tranekær Slotspark på Langeland (3,4,5). 
  • Landbrugsområder
    I landsbyen Neuenkirchen i Tyskland er der etableret et galleri for art landscape, Gallerie Falazik, som har taget initiativ til at få en række kunstnere til at udføre kunstværker i de omkringliggende landbrugsområder. Krakamarken tæt ved Randers er et andet eksempel på, at et tidligere landbrugsområde er inddraget til land art og andre skulpturelle eksperimenter (4,5). 
  • Industrielle områder
    En del land art kunstnere har etableret land art i nedlagte miner og forladte industriområder. Eksempler er Michael Heizers kunstværk "Effigy tumuli", bygget i perioden 1983-1988 nær Ottawa, Illinois, bestående af fem geometriske dyrefigurer fra den indianske kultur. Michael Heizer betragter dog ikke dette værk som reclamation art. I Tyskland har de franske kunstnere Gilles Bruni og Marc Barbarit formet kunstværket "Treppe" nach oben i den tyske brunkulsmine, Greifenhain ved Pritzen, Tyskland. Et dansk eksempel er Tørskind Grusgrav, hvor Robert Jakobsens skulpturer er udstillet (5). 
  • Byer
    Det mest kendte eksempel på land art i byer er Alan Sonfist værk "Time landscape", hvor der på en cirka 1.000 kvadratmeter stor grund på hjørnet af La Guardia Place og Houston Street i Manhattan, New York City er plantet de samme træarter, der oprindeligt har groet der. Et andet eksempel er Agnes Denes' værk "Wheat field", hvor det lykkedes hende gennem fire måneder at omdanne en losseplads, Manhattans Battery Park Landfill i New York City, til én hektar stor gul kornmark (3,5).

Hvilke materialer anvendes i land art kunstværker?

De mest anvendte af naturens materialer er jord, sten, træ samt sne og is.

  • Jord
    Eksempler er Walter De Maria's "Munich Earth room" fra 1968, hvor et rum på 72 kvadratmeter blev fyldt med 50 kubikmeter jord. Senere er dette kunstværk genskabt i New York. Et andet kendt kunstværk er den amerikanske kunstner Michael Heizer's værk "Double negative" beliggende i et plateau nær Overton i Nevada ørkenen (1,3). 
  • Sten
    Den engelske kunstner Richard Longs foretrukne materiale er sten, som han opfatter som jordens egen materiale. Han sætter sig spor i form af stenskulpturer i forskellige mønstre, når han gør holdt på sine vandreture i fjerne og afsidesliggende områder (3).
  • Træ
    Som skulpturelt materiale har træ været anvendt længe, hvorimod der kun er få kunstnere, der arbejder med levende planter og træer som kunstnerisk materiale. Et eksempel er den engelske kunstner David Nash med kunstværket "Ash Dome" fra 1977, der bestod af 22 asketræer, som i en periode af 30 år skulle beskæres og formes til de dannede en kuppel. Et andet eksempel er skulpturen "Unicorn" fra 1992, hvor den danske kunstner Jens Rønnov ud fra et træ på rod har skåret et enhjørningehorn (3,4). 
  • Sne
    Den amerikanske kunstner Dennis Oppenheim arbejdedede i kunstværket "Time pocket" fra 1968 med sne som materiale til at anskueliggøre tiden. Ved hjælp af en sneplov blev der trukket en linie i sneen, der dækkede en tilfrossen sø tæt ved Fort Kent og den canadiske grænse. Linien løb uafbrudt 1,6 kilometer langs med den internationale tidslinie mellem Canada og USA, indtil dens spor blev afbrudt af en lille ø midt i den tilfrosne sø. Arbejdet med at optrække linien blev optaget på den anden side af øen endnu én kilometer. Kunstnerens handling registrerede et tidsforløb, der satte et visuelt spor i sneen. Tiden forstået som kronologisk og lineært forløb er i "Time pocket" standset og i stedet indskrives to tidspunkter langs den internationale datolinie. (6). 
  • Is
    Sne og is er meget flygtige materialer, men det forhindrer ikke kunstnerne i at arbejde med disse materialer. Meget tidligt om morgenen mellem den 7. og 8. januar 1987 lod Andy Goldsworthy istapper fryse vandret fast mod hver sin side af to klippesider i en slugt, indtil de næsten mødtes. Værket blev fotodokumenteret straks, fordi det ville gå til grunde, når solen stod op. Gennem fotografiet skabtes kunst uden at efterlade spor (5,7).

Hvilke arketypiske former og symboler findes i land art kunstværker?

Mange land art kunstværker er karakteristiske ved at bygge på enkle, ofte strenge geometriske former. Disse former kan også betegnes som arketypiske. Deres oprindelse stammer fra menneskehedens tidligste historie og tydningen af dem er fælles kulturarv. Punktet, linien, cirklen, spiralen, labyrinten og pyramiden er blandt de mest anvendte. Brugen af linien og cirklen kan ses i Dennis Oppenheims værk "Time pocket" og Richard Longs værker "Walking a line" in Peru fra 1972 og "A circle in Ireland" fra 1975 (1,5).

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Smithson, Robert: A nonsite / riseinruin.wordpress. 1998.
Gengivelse af Robert Smithsons kunstværk "A nonsite" fra 1968.

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Dennis Oppenheim: land art 1968-78 / redaktion Dorthe Abildgaard & Amy Plumb. Sorø: Vestsjællands Kunstmuseum, 1996. 36 sider.
Katalog udgivet i forbindelse med udstilling på Vestskjælland Kunstmuseum. Introduktion til Dennis Oppenheim, der hører til de tidlige land art kunstnere samt interview med kunstneren.

Seligmann, Tine Brunsgaard: Land Art - 1960'erne til 1990'erne - voldtægt af landskabet, æstetik, politik og miljøkamp. København, 1997. 92 sider
Specialeopgave i faget kunsthistorie. Beskriver kunstretningen land art, især den klassiske amerikanske land art med afgrænsning til den mere økologiske orienterede environmental art. God introduktion til emnet land art.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The Center for Land Use Interpretation / CLUI, The Center for Land Use Interpretation. Fuldtekst, engelsk tekst.
The Center for Land Use Interpretation er en non-profit forskningsinstitution, hvis formål det er at beskrive menneskelig intervention i naturen. Centeret er uafhængig af miljøgrupper eller industrien. Hjemmesiden har tre afdelinger: Land Use Database, Site Extrapolation og Land Use Museum. I Land Use databasen er det blandt andet muligt at søge på kunstnernavn og kunstværk. Under den enkelte kunstner findes henvisninger til værker med kort beskrivelse af det enkelte kunstværk, dets placering og videre link.

 

Kilder

  1. Seligmann, Tine Brunsgaard: Land art - 1960'erne til 1990'erne - voldtægt af landskabet, æstetik, politik og miljøkamp. København, 1997. 92 sider.
  2. Andersen, Duane: Went to the Jetty last Saturday. - Clip: Robert Smithson. -15. okt. 1998.
    Indlæg på opslagstavle for Robert Smithson.
    http://www.geocities.com/Athens/Parthenon/7426/desc.htm
  3. Sejr, Karen: En flygtig kunstart: et studium af kunstretningen land art og dens relationer til landskabsarkitekturen. København: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Landskab, 1995. 67 sider.
  4. Trilogi: kunst, natur, videnskab / redaktion: Andreas Jürgensen, Gertrud Købke Sutton. Odense: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, 1996. 233 sider.
  5. Weilacher, Udo: Between landscape architecture and land art. Basel: Birkhèauser, 1996. 247 sider.
  6. Dennis Oppenheim: land art 1968-78 / redaktion Dorthe Abildgaard & Amy Plumb. Sorø: Vestsjællands Kunstmuseum, 1996. 36 sider.
  7. Goldsworthy, Andy: Icicles: dipped in water, held against rock until frozen.
    http://www.arc.cmu.edu/portfolio/v/documents/artnarch/page21.html