Hvilke erfaringer har man gjort indtil videre?
Overordnet set er de første erfaringer med pædagogiske læreplaner positive. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender iværksatte i 2006 en undersøgelse, der viste, at der generelt er en positiv holdning til læreplanerne i institutionerne. Langt de fleste daginstitutionsledere mener, at arbejdet med læreplanerne har bidraget til en større faglig bevidsthed blandt medarbejderne, og at institutionerne har fået større anseelse i forhold til omverdenen. Undersøgelsen viste også, at læreplanerne har sat øget fokus på børnenes generelle udvikling og læring.
I debatten om de pædagogiske læreplaner frygtede mange, at daginstitutionerne ville udvikle sig til en slags forskoler, hvor børnenes muligheder for at lege frit ville blive begrænset. Indtil videre lader det dog ikke til at være blevet til virkelighed; mindre end ti procent af daginstitutionernes ledere mener, læreplanerne har fjernet fokus fra børnenes leg.
Hvordan har læreplanerne styrket fokus på læring?
I 2012 udgav EVA rapporten ’Læreplaner i praksis – Daginstitutionernes arbejde med de pædagogiske læreplaner’. Den viste, at pædagogerne generelt har taget læreplanerne til sig, at læreplanerne generelt har skabt fokus på læring og bidraget til systematik i det pædagogiske arbejde. Pædagogerne tænker læring og læringsmål ind i hverdagen, og at læreplanerne fungerer som et planlægningsværktøj. Evalueringen peger også på, at der er kommet mere fokus på temaer og mere tid til voksentilrettelagte aktiviteter med læreplanerne. Og så er læreplanerne med til at synliggøre pædagogernes faglighed og kommunikere aktiviteter til forældrene (se kilder).
Hvordan har læreplanerne påvirket sammenhængen mellem daginstitution og skole?
Ifølge evalueringen fra EVA har læreplanerne i nogen grad styrket overgangen mellem daginstitution og skole, som det var hensigten. Mellem 50 og 60% af de pædagogiske konsulenter svarer i undersøgelsen, at læreplanerne har haft betydning for børnenes kompetencer. Det er særligt de sproglige kompetencer. Flertallet af konsulenterne svarer, at børnene er blevet mere skoleparate efter indførelse af læreplanerne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt børnehaveklasselederne viser, at også disse oplever, at læreplanerne har styrket børnenes sproglige kompetencer. Til gengæld er børnehaveklasseledernes vurdering af børnenes kompetencer på det sociale og motoriske område, at de ikke er blevet bedre, selvom også disse er i fokus i læreplanerne. 53% af børnehaveklasselederne mener, at børnene i 2010 til 2012 generelt er mindre skoleparate. Mens kun 9% vurderer, at der er færre ikke-skoleparate.
Hvilken effekt har læreplanerne i forhold til børn med særlige behov?
Da loven om pædagogiske læreplaner blev vedtaget, skete det bl.a. i forsøg på at styrke den pædagogiske indsats overfor børn med særlige behov for at modvirke den negative, sociale arv i skolesystemet. Af evalueringen fra EVA fremgår det dog, at det er svært for institutionerne at skrive børn med særlige behov ind i læreplanerne. ”læreplanernes form og indhold ikke egner sig til at beskrive den indsats, der gøres for børn med særlige behov”, lyder forklaringen i rapporten, hvor kun 9% af konsulenterne svarer, at alle læreplaner i kommunen indeholder en fyldig beskrivelse af, hvordan de arbejder med børn med særlige behov. Mens 26% af konsulenterne svarerat under halvdelen lever op til det krav. Til gengæld vurderer 22% af konsulenterne, at læreplanerne i høj grad har betydet, at der er kommet mere fokus på at ”hvordan børn med særlige behov får de bedste pædagogiske rammer” (se kilder).
Hvilke særlige udfordringer stiller kravet om læreplaner til daginstitutionerne i fremtiden?
I et samfund som det danske, der ofte betegnes som et vidensamfund, kan der næppe herske nogen tvivl om, at læring fortsat vil være et centralt emne på førskoleområdet i årene fremover. Nogle mener, at der er en fare for, at læreplanerne måske på længere sigt bliver for fantasiløse og kommer til at fungere som en sovepude. I artiklen “Omstridte læreplaner er en succes” i Berlingske Tidende 13. marts 2008 udtrykte Stig Broström fra Danmarks Pædagogiske Universitet det således: “Læreplanerne kan blive for mekaniske. I sin angst for ikke at arbejde med tingene kan det være, at institutionerne køber pakkeløsninger og ikke bruger deres pædagogiske kreativitet.” (se kilder).
Pædagogernes fagforbund BUPL frygter, at ressourcemangel i institutionerne kan spænde ben for personalets bestræbelser på at indfri de forventninger, der opstilles i læreplanerne. Jo mere papirarbejde, pædagogerne skal lave, jo mindre tid har de sammen med børnene, lyder argumentet. Derudover har læreplanerne endnu ikke - sådan som det ellers var hensigten - haft nogen overbevisende effekt i forhold til børn med særlige behov. I starten af 2016 satte daværende Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby (V) det såkaldte Kvalitetsforum for dagtilbud, en såkaldt Mastergruppe og seks arbejdsgrupper, der alle har haft til opgave at revidere de eksisterende pædagogiske læreplaner med særligt fokus på at styrke deres fokus på udsatte børn, evaluering af læring og udvikling, forældresamarbejde og overgangen mellem daginstitution og skole. Arbejdsgruppernes oplæg til de nye styrkede pædagogiske læreplaner kan læses i statusrapporten ’En styrket pædagogisk læreplan’ på Socialministeriets hjemmeside (se kilder). I starten af juni blev Regeringen enig med Dansk Folkeparti, ocialdemokratiet og Radikale Venstre om en ny dagtilbudsaftale. Her blev det besluttet at bygge videre på arbejdsgruppernes oplæg til nye styrkede pædagogiske læreplaner (se kilder).