Kulturradikalismen – dengang og nu

Af cand.mag. Tore Daa Funder, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum. 2012. Opdateret af og cand.mag. Ester Skibsted Holm. Januar 2014.


Med Poul Henningsen (1894-1967) som ideologen i front gjorde Kulturradikalismen op med det bestående samfunds støvede normer og traditionsbundne tankesæt. Opgøret var særligt rettet mod tidens autoritære børneopdragelse, ‘den sorte skole’, en viktoriansk seksualmoral og et gammeldags syn på kunst og arkitektur. I stedet dyrkedede kulturradikalisme ideer som frisind, tolerance og social lighed og hyldede den nye modernistiske strømning inden for litteratur, billedkunst og arkitektur. Kulturradikalismen var ikke en organiseret bevægelse men et løst struktureret og uformelt netværk af mennesker i det danske samfund, der nærede de samme interesser og holdninger.

Mange af Kulturradikalismens ideer slog igennem i efterkrigstidens velfærdssamfund og blev efterhånden bredt accepterede. Ikke desto mindre vækker kulturradikalismen stadig stor debat i det 21. århundrede. I 2002 brugte den borgerlige regering for eksempel ordet ’kulturradikal’ som et skældsord mod, hvad de kaldte elitære og ufolkelige autoriteter og smagsdommere, og i 2013 begyndte borgerlige stemmer, at beskylde centrum-venstre for at forråde det kulturradikale frisind.