Hvem var med i billedkunstudvalget?
Billedkunstudvalget består af følgende personer:
- Billedhugger, professor Hein Heinsen (formand)
- Direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen
- Kunsthistoriker Bente Scavenius
- Billedkunstner, professor Bjørn Nørgaard
- Billedkunstner og forfatter Sophia Kalkau
Hvilke udvælgelseskriterier benyttede billedkunstudvalget?
Udvalget for billedkunst har valgt ikke at have nogle særlige kriterier for udvælgelse af kanonen. Det eneste klare kriterium er ifølge “Kulturkontakten. Særnummer januar 2006: Kulturkanon” (se kilder), at der ikke må medbringes værker af nulevende kunstnere, idet udvalget er af den opfattelse, at “for at et værk er kanonisk, må kunstnerens livsværk være afsluttet.”
Udvalget var enige om de syv af værkerne, og derefter valgte de fem medlemmer et værk hver, som skulle med i kanonen. Det fremhæves dog, at de alle fem støtter op om alle værkerne.
Hvordan ser billedkunstkanonen ud?
Kanonen for billedkunst ser ud som følger:
- “Solvognen”, ca. 1300 f.kr. Af: Værkets skaber ukendt
- “Opstandelsen”, ca. år 1400. Af: Unionsmesteren
- “Bordesholm-alteret”, 1521. Af: Hans Brüggemann
- “Frederik V”, 1771. Af: J.F.J. Saly
- “Jason med det gyldne skind”, 1828. Af: Bertel Thorvaldsen
- “Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredje stokværk”, 1813-1816. Af: C.W. Eckersberg
- “Efterårsmorgen ved Sortedamssøen”, 1838. Af: Christen Købke
- “Støvkornenes dans i solstrålerne”, 1900. Af: Vilhelm Hammershøi
- “Sommerdag ved Roskilde Fjord”, 1900. Af: L.A. Ring
- “Det Store Relief”, 1923-1928. Af: J.F. Willumsen
- “Stående kvinde”, 1937-1943. Af: Astrid Noack
- “Stalingrad”, 1957-1972. Af: Asger Jorn
Hvad var reaktionen på billedkunstkanonen?
Kanonlisten for billedkunst blev ved offentliggørelsen af kulturkanonen kritiseret for at være for elitær og ufolkelig. Hvorfor er eksempelvis ikke en af de folkekære skagensmalere med?, var et af de tilbagevendende spørgsmål. Dertil svarede formanden for udvalget Hein Heinsen, ifølge artikel i Berlingske Tidende “Syv udvalg, ni kategorier, 108 værker” (se kilder), at “hvis man ser skagensmalerne i sammenhæng med de værker, der er udvalgt, så gør det ikke ondt. Det er fine malerier, men man skal altså holde dem op imod sådan noget som Købkes maleri af en efterårsmorgen ved Sortedams Dosseringen.”
Politikens anmelder Peter Michael Hornung udtrykte en vis tilfredshed med billedkunstkanonen i artiklen “Kulturkanon får lunken modtagelse af anmelderne” (se kilder). Han skriver: “Ingen blånende aftenstemning af P.S. Krøyer. Ingen opstilling af Lundstrøm. Og heller intet maleri af Henry Heerup. Vi har fået en kunstkanon, som ikke lefler for de folkekære navne, og som med flere overraskende og personlige indslag er præget af den procedure, som udvalget har valgt. Der er lagt op til diskussion. Og gudskelov for det.”
Endnu mere begejstret var Berlingske Tidendes anmelder Torben Weirup i artiklen “Fuldstændig efter bogen” (se kilder). Han skriver: “Kanonen for billedkunst er fuldstændig efter bogen og indlysende rigtig. Vurderet ud fra sine pålagte begrænsninger.”