Kanon for arkitektur

Hvem var med i arkitekturudvalget?

Arkitekturudvalget bestod af følgende personer:

  • Arkitekt Lone Wiggers (formand)
  • Arkitekt, professor Carsten Juel-Christiansen
  • Dr. agro., professor Malene Hauxner
  • Arkitekt Lars Juel Thiis
  • Direktør, arkitekt Kent Martinussen

Hvilke udvælgelseskriterier benyttede arkitekturudvalget?

Arkitekturudvalget definerer i “Kulturkontakten. Særnummer januar 2006: Kulturkanon” (se kilder) dansk kultur som “bygningsværker i Danmark tegnet af danske eller udenlandske arkitekter og/eller bygninger i udlandet tegnet af danske arkitekter.” Udvalget fremhæver, at det har valgt værker efter to overordnede udvælgelseskriterier, nemlig:

  • Arkitektonisk kvalitet
  • Værkets samfundsmæssige betydning og kraft

Udvalget har hverken sat tidsmæssige, periodemæssige eller stilistiske kriterier, der for eksempel kunne sørge for, at så mange stilarter som muligt blev repræsenteret. I stedet har det valgt at “finde 12 arkitekturværker, der siger noget om arkitektonisk kvalitet, danske arkitekturværdier og om.”

Hvordan ser arkitekturkanonen ud?

Arkitekturkanon består af følgende værker:

  • “Hover kirke”, 12. århundrede. Arkitekt: ukendt
  • “Glorup herregård”, 15. århundrede, ombygget 1765. Arkitekt: Nikolas H. Jardin
  • “Frederiksstaden”, 1749. Arkitekt: Nicolai Eigtved
  • “Vor Frue Kirke”, 1811-29. Arkitekt: C.F. Hansen
  • “Dyrehaven”, 1846. Arkitekt: Rudolph Rothe
  • “Lægeforeningens boliger – Brumleby”, 1854-56. Arkitekter: M.G. Bindesbøll og Vilhelm Klein
  • “Mariebjerg Kirkegård”, 1925-35. Arkitekt: G.N. Brandt
  • “Aarhus Universitet”, 1931. Arkitekter: Kay Fisker, C.F. Møller, Poul Stegmann, C.Th. Sørensen
  • “Aarhus Rådhus”, 1937-42. Arkitekt: Arne Jacobsen og Erik Møller
  • “Fingerplanen”, 1947. Arkitekt: Peter Bredsdorff
  • “Sydney Opera House”, 1957. Arkitekt: Jørn Utzon
  • “Østbroen Storebælt”, 1991-98. Arkitekter: Hans Dissing og Otto Weitling

Hvordan var reaktionen på arkitekturkanonen?

Ved offentliggørelsen af kulturkanonen blev arkitekturkanonen især kritiseret for sine fravalg. Hvorfor var eksempelvis ikke Kronborg i Helsingør og Roskilde Domkirke med, som begge er på UNESCOs verdensarvsliste? Og hvad med Rosenborg Slot i København? Fravælgelsen af de to førstnævnte værker blev af formanden for udvalget Lone Wiggers forklaret med, at de er fremragende kulturhistoriske værker, men at udvalget havde benyttet andre udvælgelseskriterier. Manglen på Rosenborg Slot forklarede hun ifølge artiklen “Syv udvalg, ni kategorier, 108 værker” (se kilder) med, at det ikke er andet end “et trelænget hus med tre trappetårne”.

Kulturanmelder i Politiken Karsten R. S. Ifversen peger ligeledes på mangler i artiklen “Kulturkanon får lunken modtagelse af anmelderne” (se kilder). Han peger på fravalget af erhvervsbyggeri og industrianlæg, som markerer Danmark som industrialiseret samfund, men han fremhæver samtidig, at det ikke nødvendigvis er noget dumt valg: “Det noget ensidige og ikke strengt nationale er en fin strategi. Med denne vægt på det grønne og modernismen betyder det, at projektet overhovedet har fået en smule mening.”

Til gengæld står Berlingske Tidendes anmelder Torben Weirup noget uforstående overfor fravalget af industribyggeri, ligesom han undrer sig over, at ‘almindeligt’ boligbyggeri ikke er repræsenteret. “Hvad med det forkætrede parcelhus, der må være en af landets mest udbredte boligformer?”, spørger han i artiklen “Hvad med det forkætrede parcelhus?”. (se kilder).