Alternative kulturkanoner

Hvad er Berlingske Tidendes alternative kulturkanon?

Som et led i kanondebatten har Berlingske Tidende skabt en alternativ kulturkanon. Avisen har lagt vægt på at inddrage sine læsere og skabe en debat om kultur. Derfor startede projektet med, at læsere indsendte forslag om, hvilke værker, der er kanoniseringsværdige. Derefter udvalgte Berlingske Tidendes fagmedarbejdere 20 værker indenfor hver genre, som læserne skulle stemme om. Dernæst blev de 140 værker præsenteret i avisen, og da læsernes dom havde lydt, kunne Berlingske Tidende barsle med sin egen - og læsernes - kulturkanon. Kanonen er udgivet på bog og kan bestilles ved at kontakte avisen.

Hvad er bladet Chilis alternative kulturkanon?

Ungdomsbladet Chili (se kilder) har ligedes valgt at kreere en alternativ kanon som et indlæg i kulturkanondebatten. Som det hedder i artiklen “Chilis Kulturkanon” fra den 27. september 2005 (se kilder), så tror bladet, at Brian Mikkelsen “har brug for hjælp.”

Chilis kulturkanon følger ikke den officielle kanons kategorier, men byder på:

  • Musik (punk, hiphop, Nirvana, Produkthop, Clubbing og Roskilde Festival)
  • Film (Dogme, “Pulp Fiction”, Oneliners, Teen-komedien, Big budget-blockbusters)
  • Litteratur (Alan Moore: “From Hell”, Jack Kerauch, “Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved”, Douglas Adams: “Hitchhikers Guide To The Galaxy”, Brad Easton Ellis: “American Psycho”, Tom Kristensen: “Hærværk”, Naomi Klein: “No Logo”, Hunter S. Thompson: “Fear And Loathing In Las Vegas”, J.K. Rowling: “Harry Potter”, Magasiner, Bibelen og Koranen)
  • TV ( Sitcom, Reality-tv, Comedy, Musikvideoer, Ungdomsserier)

 

Hvad er musikbladet Gaffas alternative kulturkanon?

Også Gaffa (se kilder) valgte at blande sig i kulturkanondebatten ved at udsende en rockkanon en lille måned før Kulturministerens kanon blev offentliggjort. Det skete fordi, som det hedder i artiklen “Gaffas kulturkanon” fra januarbladet 2006 (se kilder), at “Fra Gaffas side hilser vi den revitaliserede kulturdebat velkommen og har i den sammenhæng valgt at bringe vores bud på den danske kulturkanon, inden for vores særlige fagområde.” Gaffas kanon ser ud som følger: 

  • “Hip”, 1967. Af: Steppeulvene
  • “Dødens Triumf”, 1972. Af: Savage Rose
  • “Værsgo”, 1973. Af: Kim Larsen
  • “Efter endnu en dag”, 1976. Af: Gasolin
  • “Storbyens små oaser”, 1977. Af: C.V. Jørgensen
  • “Supertanker”, 1980. Af: Kliché
  • “Kysser himlen farvel”, 1987. Af: Lars H.U.G.
  • “Nærmest lykkelig”, 1988. Af: TV-2
  • “Jeg er jo lige her”, 1988. Af: Anne Linnet
  • “Glamourpuss”, 1993. Af: Sort sol
  • “The Good Life”, 1999. Af: Kashmir
  • “USADSB”, 2004. Af: Nephew

 

Hvad er netmagasinet Forums alternative kulturkanon?

Redaktionen på internetmagasinet Forum gav i slutningen af januar 2006 et bud på alternative kanoniseringsværdige værker i artiklen “Mere kindrødt til kanon, tak” (se kilder). Det skete som en reaktion på, at der kun er 12 selvstændige værker af kvinder ud af de i alt 156 værker på kulturkanonlisten, hvilket svarer til knap 8 procent lavet af kvinder. Hvis kanon for børnekultur trækkes fra, er kvindeandelen endog nede på knap 5 procent. Derfor opfordrer Forum til, at læserne kommer med bud på betydningsfulde værker af kvinder indenfor arkitektur, billedkunst, design, kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst, og til inspiration giver redaktionen selv følgende bud:

  • Arkitektur (Edith Nørgaard: “Danmarks Tekniske Universitet”, 1960’erne -70’erne; Susanne Ussing: “I drivhuset”, 1980)
  • Billedkunst (Anna Ancher: “Pigen i køkkenet”, 1883; Kirsten Justesen: “Meltingtime”, 2003)
  • Design og kunsthåndværk (Nanna Ditzel: “Bænk for to”, 1989; Ursula Munch-Petersen; “Ursula”, 1991)
  • Film (Astrid Henning-Jensen: “Vinterbørn”, 1978; Jytte Rex: “Den Erindrende”, 1985)
  • Litteratur (Tove Ditlevsen: “Barndom”, 1967; Kirsten Thorup: “Himmel og Helvede”, 1982)
  • Musik (Else Marie Pade; “Symphonie magnetophonique”, 1958-59; Anne Linnet: “Marquis de Sade”, 1953)
  • Scenekunst (Kirsten Dehlholm: “Operation: Orfeo”, 1993; Astrid Saalbach: Trilogien, 1: “Morgen og aften”, 2: “Det velsignede barn”, 3: “Aske til aske - støv til støv”, 1998)
  • Børnekultur (Alice O’Fredericks: “Far til Fire”, 1953-61)