Kanon for design og kunsthåndværk

Hvem var med i kanonudvalget for design og kunsthåndværk?

Udvalget, der stod bag den danske kanon for design og kunsthåndværk, bestod af følgende personligheder:

Arkitekt, lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup (formand)

designer og keramiker Erik Magnussen

designer Astrid Krogh

keramiker Ursula Munch-Petersen

designer Louise Campbell

Hvilke udvælgelseskriterier benyttede udvalget for design og kunsthåndværk?

Kan man sammenligne Wegners stole og Christiania-cyklen? Og hvad skal man vælge? Udvalget for design og kunsthåndværk var klar over fra starten, at de stod over for en næsten umulig udvælgelsesopgave, da mængden af værker inden for feltet var overvældende og samtidig usammenlignelig, som det er formuleret i “Kulturkontakten. Særnummer januar 2006: Kulturkanon” (se kilder). Udvalget har haft fokus på, at værker, der skulle med på listen: ”…fortæller én historie om design i Danmark” (se kilder). Udvalget fremhæver, at de nemt kunne have haft et andet fokus, men værkets tilknytning til designhistorie i Danmark, fremstår som deres væsentligste kriterium. Det eneste de dog var sikre på fra begyndelsen var, ”at Poul Henningsens skærmsystem skulle med i kanonen”, som det hedder i “Kulturkontakten” uden yderligere begrundelse.

Hvordan ser kanonen ud?

Kanonen for design og kunsthåndværk består af følgende 12 værker:

  • Vikingeskib, Skuldelev 2, bygget omkr. 1042 i Dublin, skaber: ukendt
  • Flora Danica, 1752-1803, flere kunstnere
  • Thorvald Bindesbølls livsværk, 1846-1908
  • Knud V. Engelhardts livsværk, 1882-1931
  • Marie Gudme Leths livsværk, 1895-1997
  • PH's skærmsystem, 1925 – udvikles stadig, skaber: Poul Henningsen
  • Testel, 1956, kunstner Gertrud Vasegaard
  • Gedser forsøgsmølle, 1957, Johannes Juul
  • Pantonstolen, 1960, skaber: Verner Panton
  • Polyetherstol, 1964, skaber Gunnar Aagaard Andersen
  • Kevihjulet (Jørgen Rasmussen, 1965)
  • Facadesystem, 2006, skaber: Fiberline Composites

Hvad var reaktionen på kanonen?

Politikens design-skribent Libbie Fjelstrup gav kanon for design og kunsthåndværk en hård kritik med på vejen. Det var især manglerne på listen hun faldt over, som det fremgår i artiklen “Kulturkanon får lunken modtagelse af anmelderne” (se kilder). Hun skriver: ”Hvor er Georg Jensen og hele hans sølvbeslåede livsværk henne? Hvor er Kaare Klint, der udviklede en hel skole?” Og hun fortsætter: ”Helt mærkværdig er fraværet af Børge Mogensen og Hans J. Wegner, to store, fremtrædende møbelarkitekter, eksponenter for det absolut bedste dansk møbelhåndværk.” Der er flere kritikere, der har hævdet, at de valgte værker inden for design og kunsthåndværk mangler historisk vægt, og så har det vakt forundring, at der i kanonen figurerer et facadesystem i glasfiber, som ikke var sat i produktion endnu, da kanonen blev fremlagt. Til den kritik siger udvalgets formand Merete Ahnfeldt-Mollerup i artiklen ”Kanon gør oprør mod dansk designmyte”: ”Vi ville vise, at der igennem tiden har været en teknologibåren innovation og en interesse for fornyelse i dansk design, og vi har ledt efter et samtidigt produkt med de kvaliteter.” (se kilder).