Hvilken betydning har mulighederne for kunstig befrugtning haft for enlige og lesbiske?
Før 2007 var det kun kvinder, som levede sammen med en mand, der blev tilbudt kunstig befrugtning. I artiklen ”Ti år siden: Da enlige kvinder og lesbiske fik lov til at få hjælp til at få børn” (se kilde 6) kan man læse om den lov, der den 1. januar 2007 trådte i kraft og sikrede enlige og lesbiske kvinder lige ret til fertilitetsbehandling i det danske sundhedsvæsen. Retten til offentlig fertilitetsbehandling til enlige og lesbiske har således været en anerkendelse af, at familier kan se forskellige ud og ikke nødvendigvis behøver at være en traditionel kernefamilie, som består af en far, en mor og børn. Lovændringen i 2007 betød helt konkret, at enlige og lesbiske kvinder har haft mulighed for at bestille sæd hos en sædbank og komme på en fertilitetsklinik for at få hjælp til at blive gravid.
Hvilke fysiske og psykiske udfordringer er forbundet med kunstig befrugtning?
Det at være i fertilitetsbehandling er ofte både psykisk og fysisk belastende. Uvisheden om hvorvidt det lykkes, hormonpåvirkninger og humørsvingninger, kropsligt ubehag og smerte forbundet med udtagning af æg er bare nogle af de udfordringer, kvinder, der har været i fertilitetsbehandling beskriver. Dertil kommer følelser af jalousi på andre, der er lykkedes med at blive gravide, skyld og skam over ikke at kunne blive gravid og måske tanker om, om man selv har været skyld i barnløsheden, er almindeligt, kan man læse i artiklen ”En ’fertilitetstsunami’ i kunsten gør op med et tabu” på Information.dk (se kilde 7). Artiklen beskriver, hvordan flere kunstnere de seneste år har taget temaet skyld og skam og udfordringer forbundet med ufrivillig barnløshed op.
Hvilken betydning har de mange muligheder for kunstig befrugtning i et samfundsperspektiv?
Kunstig befrugtning spiller en afgørende rolle i et demografisk og økonomisk perspektiv, fordi den faldende fertilitet udfordrer samfundet og risikerer at bringe os i en situation, hvor der ganske enkelt ikke fødes nok børn til at sikre, at der er personer nok på arbejdsmarkedet, og at årgangene i den erhvervsaktive alder bliver så små, at de ikke er nok til at holde samfundet i gang. Der skal fødes 2,1 børn pr. kvinde, for at et land kan opretholde sin befolkning, mens fødselstallet i EU er på 1,6 pr. kvinde og i Danmark er 1,7 barn pr. kvinde, kan man læse i artiklen ”Vi er ved at begå demografisk selvmord, og ingen taler om det” på Information.dk (se kilde 6) Spørgsmålet om ret til at få hjælp til kunstig befrugtning fra det offentlige er således også et spørgsmål om, at assisteret reproduktion er af betydning for at opretholde den demografiske stabilitet”, som overlæge ved Skejby Fertilitetsklinik Jakob Ingerslev formulerer det i artiklen ”Kunstig befrugtning holder befolkningstallet stabilt” i Ugeskrift for Læger (se kilde 8).