Flere vil formentlig få brug for kunstig befrugtning i fremtiden. Hvilke skrækscenarier advarer skeptikere imod?
Biologen Jacques Testart var i 1982 med til at skabe Frankrigs første reagensglasbarn. I dag er han mere kritisk over for de teknikker, der bliver brugt i fertilitetsbehandling. Muligheden for kunstig befrugtning har åbnet muligheden for at sortere mennesker og i værste fald kan muligheden for selv at have en finger med i spillet i undfangelsen af børn indebære en risiko for racehygiejne, argumenterer Jacques Testart i artiklen ”Om 100 år bliver alle mennesker skabt ved kunstig befrugtning” på Information.dk (se kilde 17). Alene det at man beskriver donorerne af sæd og æg i kataloger er et eksempel på, at vi med kunstig befrugtning accepterer det at vælge og fravælge gener er blevet acceptabelt, argumenterer Testart. Som biolog mener han også, at det er et problem, at vi fjerner og fravælger genetisk arv, uden at vide, hvad vi gør og hvilke konsekvenser det får på sig, når vi således renser ud og rydder op i vores gener.
Hvordan vurderer eksperter fremtidsperspektiverne for kunstig befrugtning?
Alt tyder på, at teknologien kommer til at udvide vores praksis indenfor kunstig befrugtning i fremtiden. Derfor undersøger forskere på DTU i det såkaldte Ice Age projekt, hvordan nye muligheder for kunstig befrugtning forandrer vores måde at føle, tænke og lovgive om reproduktion i Danmark. Det er på tide at få luftet ud i vores forståelser af, hvem der skal og ikke skal have børn, argumenterer forsker Charlotte Krolække i artiklen ”Er du klar til gravide mænd og gamle mødre” på sdu.dk (se kilde 18). I podcasten Fremtidens fertilitet på DR Lyd (se kilde 19) argumenterer læge og professor i nedsat frugtbarhed og folkesundhedsvidenskab Lone Schmidt, og professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet Anja Pinborg for, at det er vigtigt, at børn og unge i højere grad får viden om fertilitetsproblemer allerede i folkeskolen. Ingen af dem frygter dog, at vi i fremtiden vil begynde at designe vores børn. Det er urealistisk, fordi gener, der disponerer for forskellige egenskaber, er så komplekse, at det simpelthen ikke er muligt, vurderer de.