Krigen i 1864

Af journalist og historiker, cand. mag. Nina Trige Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. August 2014.


Forholdet mellem danske nationalliberale og forbundet af tyske stater havde længe været anstrengt, da krigen i 1864 brød ud. Stærke kræfter i Danmark ønskede det tysksindede hertugdømme Holsten koblet fra den danske Helstat og det dansksindede hertugdømme Slesvig indlemmet i kongeriget. Det Tyske Forbund afviste derimod enhver deling af Slesvig-Holsten. De politiske magthavere i Danmark overvurderede deres manøvrerum og fejllæste den internationale situation, så da konflikten omkring hertugdømmerne udviklede sig til regulær krig, endte det med at koste den danske stat en tredjedel af territoriet. Så ydmygende var nederlaget for staten, at der skulle gå et halvt århundrede, før dem, der havde kæmpet ved fronten, fik kompensation. I mellemtiden var fokus flyttet fra territorial ekspansion til øget produktivitet inden for kongeriget.