Hvad er LCHF?
LCHF står for low carb high fat og er en efterkommer af en tidligere meget populær kur, kaldet Atkins-diæten. I dag findes der en lang række kure, der alle i grove træk går ud på at skære markant ned på kostens indhold af kulhydrater til fordel for flere proteiner og fedt. En diæt, hvor brød, ris, pasta og kartofler undgås, har vist sig at give gode resultater, fordi man herved fjerner en stor del af dagskostens kulhydrater, som er en af de helt store kaloriekilder. Det er dog vigtigt, at kosten skrues fornuftigt sammen og ikke bare renses for kulhydrater; ellers bliver det for svært at dække kroppens behov for vitaminer og mineraler. LCHF er især udbredt i Sverige, men har efterhånden også vundet fodfæste i Danmark, hvor flere kogebøger har medvirket til at udbrede livsstilen de senere år.
Hvad er stenalderkost (paleo)?
Stenalderkost kaldes også paleokost. Ordet paleo kommer af pæleo, en forkortelse af pæleolitikum. Pæleolitikum er et andet navn for den ældste stenalder. Stenalderkost er ikke en decideret slankekur, men en diæt, der påberåber sig at gavne sundheden ved, at man spiser madvarer, som harmonerer med generne, idet diæten består af de fødevarer, som mennesket har spist i tusindvis af år forinden den nuværende – forholdsvis korte – periode, hvor vi i høj grad raffinerer og forarbejder fødevarer. Mange beretter om vægttab, og stenalderdiæten befinder sig derfor i gråzonen mellem slankekur og sundhedsfremmende diæt. Grundprincippet er at spise, som man antog, at vores forfædre gjorde før landbrugskulturens indtog. Korn- og mejeriprodukter skal derfor udelades af kosten, mens diæten primært baseres på frugt og grønt, kød, fisk og fjerkræ. I faglige kredse møder diæten massiv kritik for at være baseret på et videnskabeligt skrøbeligt grundlag.
Hvilken kritik rettes mod LCHF-kure og stenalderkost?
Bølgen af LCHF-diæter og stenalderkost har mødt kritik fra ernæringsforskere og læger, som mener, at det øgede indtag af animalsk fedt er sundhedsskadeligt og blandt andet kan føre til en stigning i hjerte-kar-sygdomme, hvis livsstilen fortsættes ud over en kortere periode, hvor man er på kur. Men der er stor uenighed, også blandt forskere og eksperter, om, hvorvidt kurene er en god idé. Generelt er der dog en bred enighed om, at diæternes positive egenskaber ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt bevist.
Hvad er 5:2 kuren?
Båret frem af den britiske 5:2-diæt er der kommet fokus på at faste sig til sundhed og vægttab. Kuren er udformet af den britiske læge og videnskabsjournalist Michael Mosley og diætisten Mimi Spencer, der sammen har skrevet en bog om kuren, der slet og ret hedder ”5:2-kuren”. I 5:2-diæten skal man fem dage om ugen spise med almindelig sund fornuft og 2 dage om ugen faste let, hvor der kun indtages 500 (kvinder) eller 600 (mænd) kalorier om dagen. Metoden er baseret på videnskab og har derfor mødt anerkendelse fra dele af forskerverdenen, hvor flere studier viser en sundhedsfremmende effekt af faste hos raske normalvægtige personer. Men kritikerne af kuren peger på, at man kan risikere at overspise i de dage, hvor man ikke faster, og så falder effekten af det lavere kalorieindtag de øvrige dage også bort, hvis man ønske at tabe sig.
Hvilken kritik er der mod at bruge kure?
Selvom svær overvægt og fedme kan have store negative konsekvenser for helbredet, så viser et dansk studie beskrevet i rapporten ”Skal overvægtige voksne tabe sig?” fra 2013 (se kilder), at vægttab ikke fører til lavere dødelighed og sjældnere udvikling af sygdom hos ellers raske overvægtige. Tværtimod kan slankekure med vægttab til følge øge risikoen for at dø tidligt, viser studiet.
En af årsagerne til den overraskende konklusion kan ifølge forskerne bag undersøgelsen være, at de overvægtige har opnået vægttabet på en usund måde. Det kan for eksempel være gennem ekstreme slankekure, som ofte kun giver et midlertidigt vægttab.