Betydningen af begrebet 'Korstog' efter 11. september

Hvad er Korstogenes betydning i dag?

Kort efter den 11. september 2001 indledte den amerikanske præsident George W. Bush sin 'krig mod terror' med ordene: “Dette korstog - denne krig mod terrorismen vil tage tid, og det amerikanske folk må være tålmodigt.” George W. Bush betegnede kun kampen mod terrorismen som et korstog denne ene gang, men skaden var sket, og det lykkedes ikke præsidentens embedsmænd at udglatte hans udtalelser.

Især hos muslimer i Mellemøsten vakte udtalelsen bestyrtelse og vrede flere steder, og der blev trukket historiske tråde fra den blodige afslutning på det første Korstog og Richard den 1.'s voldsomme handlinger under det tredje Korstog frem til i dag.

I artiklen "Korstogene spøger igen" i Politiken 2003 (se kilder) rapporteres fra den ægyptiske hovedstad Cairo. Her fortælles det, at mange i den arabiske verden er overbeviste om, at Bush - blandt andet på grund af valget af betegnelsen 'et korstog' - på ny er i gang med at føre en religionskrig. Den muslimske professor Rifaat Hussein på Quadi-i-Azam-universitetet i Islamabad, der er hovedstad i Pakistan, opsummerer i artiklen "En ventet massakre" (se kilder), hvad denne frygt bunder i: “Mange muslimer tror, at USA er gået i krig imod islam, og at præsident Bush i en af sine første taler efter den 11. september brugte udtrykket 'korstog' har sat dybe spor i deres psyke”. Artiklen ridser også den aktuelle problematik op: "'Korstog' er stærkt provokerende ord for muslimer. Hver eneste påmindelse om Richard Løvehjertes hærgen i krigen mod (sultan) Saladin vækker stadig dybe følelser af smerte til live i den muslimske verden og stiller Øst mod Vest og islam mod kristendom".

Men også i Europa har der været hård kritik af George W. Bush' brug af religiøse argumenter i kampen mod terror. Kampen førte til invasionen af først Afghanistan og siden Irak.

Den svenske forfatter Jan Guillou har beskæftiget sig indgående med Middelalderens korstog, da han skrev de fire bøger om Tempelridderen Arn Magnusson og hans samtid. Guillou ser med bekymring på Vestens konfrontationskurs med den muslimske verden og på fremhævelsen af, at den kristne Gud velsigner 'den hellige krig'. I artiklen "Den hellige krig foregår nu og her" i Politiken 30. december 2003 (se kilder) ironiserer han over Bush's referencer til Gud: “Den fundamentalistiske kristne højrefløj i USA blev for alvor motiveret af erobringen af Afghanistan og Irak, der selvfølgelig skete med Guds vilje. George W. Bush har Gud på sin side. Gud ville, at han skulle befri Irak, og har udset ham til at redde verden fra den muslimske fare.”

I Danmark har den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der støttede den amerikanske invasion af Irak med danske soldater, også taget afstand fra George W. Bush's religiøse retorik. I artiklen "Vi valgte det rigtige frem for det bekvemme" fra Berlingske Tidende den 25. april 2004 (se kilder) udtaler han: “Det er en af de mindre tiltalende sider af amerikansk politik, denne konstante sammenblanding af religion, og vil det ikke være uhyggeligt, hvis vi ender i en situation, hvor den ene part siger, at "Gud støtter vores krig", og den anden part siger, at "Gud støtter vores krig".”

Ifølge den svenske hjemmeside www.analyskritik.press.se fordømte Paven i Rom, Johannes Paulus II, med stærke ord den "uretfærdige" Irak-krig. I en tale den 22. marts 2003 understregede han at fred er en gave fra Gud, og at vold aldrig kan løse verdens problemer: “Når krig, som vi i disse dage ser det i Irak, truer menneskelighedens skæbne, er det endnu mere vigtigt med en stærk og beslutsom røst at proklamere, at kun fred er vejen til et mere retfærdigt og forenet verdenssamfund”.