Hvordan fordelte stemmerne sig i 2013?
Valgets sejrherrer blev Enhedslisten, der fik tre gange så mange stemmer som i 2009, men også Dansk Folkeparti forsatte fremgangen fra sidste valg. Det relativt nye parti Liberal Alliance oplevede at få bidt sig fast rundt om i landets byråd. Socialdemokratiet gik en smule tilbage, Venstre og De Radikale gik en smule frem, og værst gik det for Det Konservative Folkeparti og særligt Socialistisk Folkeparti, der måtte se sidste valgs store fremgang erstattet af en tilbagegang på 9 procentpoint.
Stemmer i pct.:
Socialdemokratiet 29,5
Venstre 26,6
Dansk Folkeparti 10,1
Det Konservative Folkeparti 8,6
Enhedslisten 6,9
Socialistisk Folkeparti 5,6
De Radikale 4,8
Liberal Alliance 2,9
Flere steder gik lokallisterne frem. Efter valget i 2013 kommer borgmestrene i både Guldborgsund, Dragør og Læsø Kommune fra en lokalliste.
Hvad kendetegnede kommunalvalget 2013?
Først og fremmest var stemmeprocenten den højeste siden 1981 (med undtagelse af kommunalvalget i 2001, som lå samtidig med et folketingsvalg). Ifølge eksperter skyldes det, at der op til valget havde været en række kampagner for at få folk til at bruge deres stemmeret.
En anden ting var, at partierne på de politiske yderfløje – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten – fik et godt valg, og at Socialistisk Folkeparti (SF) gik markant tilbage. SF’s dårlige kommunalvalgsresultat ved valget i 2013 kom oven på mange måneders lave meningsmålinger for partiet på landsplan.
For det tredje var der i dagene efter kommunalvalget udbredt kritik af DR, fordi de i løbet af valgdagen havde offentliggjort exit polls, der viste sig at være stærkt misvisende ift. det endelige valgresultat. En exit poll er en optælling af, hvad et antal borgere har stemt på valgdagen. Konkret spørger man eksempelvis 700 mennesker, der lige har været inde at stemme, hvilket parti de har stemt på, og så prøver man på den baggrund at forudsige, hvad det samlede resultat bliver. Problemet med exit polls er, at de ofte er upræcise. I løbet af valgdagen forudså DR, at Socialdemokratiet ville få et katastrofalt dårligt valg med kun 22,7 pct. af stemmerne. I virkeligheden fik Socialdemokratiet 29,5 pct. af stemmerne og gik derfor kun en smule tilbage.
For det fjerde fik kommunalvalget i 2013 et alvorligt efterspil i Brøndby, da en socialdemokratisk kandidat blev anmeldt for valgsvindel af Venstre og De Radikale. De to partier mente, at den socialdemokratiske kandidat havde begået valgsvindel ved at instruere vælgere i, hvad de skulle stemme, og gå med visse vælgere ind i valgboksen, skriver Folkebladet i artiklen “Politiet dropper sag om valgsvindel” (se kilder). Politiet gik ind i sagen, og i begyndelsen af 2015 – mere end et år efter valget – valgte politiet at henlægge sagen efter at have draget den konklusion, at der ikke var foregået noget strafbart.