Hvordan har Københavns befolkning og erhvervsstruktur udviklet sig fra 1995 til i dag?
Efter ’de magre år’ vendte bøtten, og befolkningsvæksten i København har været stærk fra midten af 1990'erne. Ifølge publikationen ”Status på København 2018” (se kilder) har Københavns Kommune siden 1995 fået 141.000 flere indbyggere, så der i 2018 var ca. 613.000 indbyggere i kommunen. Befolkningsvæksten kommer både af fødselsoverskud (dvs. flere fødsler end dødsfald), indvandring fra andre lande og tilflytning fra andre danske kommuner. Fra 2000'erne har der især været en stor tilflytning af unge til København, og samtidig er antallet af børnefamilier vokset, fordi de unge familier generelt bliver boende i byen i længere tid. De seneste par år er tendensen dog vendt. Nu er der flere, der flytter fra København, end der er folk, der flytter til byen. I 2017 flyttede 45.077 personer fra København, mens 43.261 personer flyttede til København, viser tal fra Dansk Byggeri og Danmarks Statistik.
”Tidligere flyttede folk længere væk, typisk til mange forskellige sjællandske kommuner. Nu ser det ud til, at Københavns omegnskommuner er blevet meget mere attraktive, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard i artiklen ”Folk flytter væk fra København – men ikke ret langt” på tv2lorry.dk. Hvor folk tidligere flyttede længere ud af byen, er kommunerne tæt på København, særligt Rødovre, Gladsaxe og Hvidovre, blevet attraktive. Både de høje boligpriser i København og en vækst i antallet af job i kommunerne omkring København, får folk til at søge boliger tæt på hovedstaden. I København er kvadratmeterprisen på en ejerlejlighed steget med 77 procent fra første kvartal 2012 til første kvartal 2018, kan man læse i artiklen (se kilder). De mange unge indbyggere betyder, at København har et aldersgennemsnit på 35,9 år, hvilket er mere end 5 år lavere end gennemsnittet for hele landet.
Hvordan adskiller Københavns arbejdsmarked sig fra andre byer i Danmark?
Branchestrukturen i København er i forhold til resten af Danmark præget af en meget stor andel af arbejdspladser inden for forretningsservice, offentlig administration, kultur og organisationer samt finansiering. København har mange uddannelsesinstitutioner, hvoraf den største er Københavns Universitet, der har omkring 40.000 studerende og 10.000 ansatte. Ifølge Danmarks Statistik har København en gennemsnitlig bruttoindkomst pr. indbygger, der ligger lidt over landsgennemsnittet. Væksten i København drives især af, at hovedstaden i forhold til resten af landet har en langt højere beskæftigelsesgrad samt langt mere eksport, forskning, højteknologi og højtuddannet arbejdskraft. I København bor imidlertid også 20 % af landets fattige (dvs. indbyggere med en disponibel årsindkomst på under 100.000 kr.) I København er der altså store sociale forskelle, og uligheden er voksende. Flere borgere end i resten landet kæmper med problemer som hjemløshed og stofmisbrug.
I hvilke dele af København er der især blevet opført nye byggerier de seneste år?
Med Ørestaden og Valby som vigtige undtagelser ligger de fleste større byudviklingsområder ved Københavns Havn. Havnen mistede for en del år siden sine oprindelige funktioner, og nu er området overvejende blevet omdannet til kontorbyggerier og boligkvarterer. Et af de kvarterer, der blev omdannet, var Kalvebod Brygge på Sjællandssiden, der blev tæt bebygget med erhvervsdomiciler og hoteller. Området har fået kritik for at mangle en samlet arkitektonisk plan, og fordi de mange forretningskontorer lukkede af for adgang til vandområdet for byens øvrige befolkning. I 2013 indviede Københavns Kommune dog den 49 millioner store Kalvebod Bølge, som i dag bliver brugt af kajakroere, løbere, badegæster og gående.
På Islands Brygge på den anden side af vandet åbnede en havnepark med et havnebad i 2002. Havnebadet demonstrerede på en meget bogstavelig måde springet fra industribyen med dens forurenede havn til en såkaldt videns- og oplevelsesby, hvor borgere og turister har adgang til rent vand og ren luft. Dette skifte er også tydeligt i den sydlige del af Islands Brygge, hvor der er opført et stort boligkvarter ud til vandet på den grund, der tidligere husede den kæmpestore sojakagefabrik.
Ifølge Københavns Kommunes bosætningsanalyse (se kilder) er der fra 2000-2014 kommet 23.000 nye boliger i København, og det samlede antal boliger i kommunen nåede dermed op omkring 300.000. Der blev i 2018 sat rekord for boligbyggeriet med 6.660 nye boliger, hvilket er det højeste antal siden 1939. Samtidig med at antallet af boliger er steget, er den gennemsnitlige boligstørrelse forøget. Alligevel er der forsat mangel på boliger i København. Særligt studerende og andre med en lav indkomst har svært ved at finde en bolig, de kan betale. Mange studerende vælger derfor at leje en bolig sammen og dele den, kan man læse i artiklen ”Boligmangel i hovedstaden får mange studerende til at flytte under samme tag” på dr.dk. En opgørelse fra Dansk Byggeri viste, at der i sommeren 2018 manglede 8.400 studieboliger i København. Københavns Kommune arbejder på at forbedre boligvilkårene for studerende med et mål om at opføre 6.000 nye studieboliger inden 2020 (se kilder).