Ku Klux Klan
Af bibliotekar Susanne Nyegaard, DBC. 1998.
Racekonflikterne i USA voksede ud af af den amerikanske borgerkrig og afskaffelsen af slaveriet ved lov. Selvom de sorte blev sikret borgerrettigheder, var opfyldelsen af dem mange steder mindre end halvhjertet.
Forfatningsforringelser, omgåelse og decideret modarbejdelse af forfatningen var almindeligt forekommende. En af Sydstaternes mere konkrete manifestationer i undergravelsespolitikken efter borgerkrigens afslutning var stiftelsen af flere racistiske grupperinger, hvoraf Ku Klun Klan hurtigt blev den mest kendte og rabiate i kampen mod de sorte og deres politiske støtter.

