Baggrund om kloning

Main image kapitel
Klonede juletræer i Botanisk Have i København.
Klonede juletræer i Botanisk Have i København.
Foto: Thorkild Amdi / Scanpix

Hvad er kloning?

En klon betyder en stort set identisk kopi af noget, og ordet bruges primært i biologiens verden. Der findes der overordnet to former for kloning: den kloning, der foregår i naturen, og den kloning, som foretages kunstigt af mennesker. Naturlig kloning af celler og dna har fundet sted i alle organismer lige så længe, der har været liv på kloden. En menneskekrop er for eksempel fyldt med identiske celler. Desuden findes der mange organismer, der formerer sig naturligt via kloning. Dette gælder for eksempel bakterier og nogle planter, svampe, enkelte insekter og andre dyr. Enæggede tvillinger er endnu et eksempel på kloning, der forekommer i naturen.

I denne artikel vil fokus være på kunstig kloning af celler og levende væsener. Inden for den kunstige kloning skelner man mellem reproduktiv kloning og terapeutisk kloning. Reproduktiv kloning er kloning af hele organismer, mens terapeutisk kloning dækker over kloning af dna og stamceller til medicinske formål.

Hvad er hovedprincipperne i reproduktiv kloning?

Mennesker har foretaget reproduktiv kloning af planter – altså kopieret hele planter – i flere tusinde år via lavteknologiske metoder. Mange planter kan for eksempel klones ved at klippe stiklinger af dem, som placeres i muldjord. Og mange af de frugter og grøntsager, vi køber i supermarkedet, er klonet ved hjælp af sådanne metoder. Siden slutningen af 1800-tallet har mennesker også arbejdet på reproduktiv kloning af dyr. Og i dag er det lykkedes at klone hunde, mus, dromedarer og meget mere.

Man bruger i dag primært to metoder til kloning af dyr: embryonal kloning og somatisk kloning. Embryonal kloning vil sige, at et fosteranlæg splittes op, så der kan komme flere identiske individer ud af ét fosteranlæg. Det vil sige, at man kloner væsener, som endnu ikke er udviklet. Somatisk kloning er derimod kloning af voksne individer. Dette foregår via såkaldt somatisk kernetransplantation: Man tager celler ud af et voksent dyr, som man gerne vil klone. Det kan for eksempel være hudceller. Derefter dyrker man disse i et laboratorium, hvorefter man tager cellekernerne ud af dem. Til sidste sættes cellekernerne via en meget tynd injektionsnål ind i æg fra et andet dyr, hvor cellekernerne først er blevet fjernet. Sådan et æg kan herefter sættes ind i en livmor på et helt tredje dyr.

Dette er de udbredte måder at klone dyr på i dag. Men nu er en ny teknik blevet udviklet, som måske vil blive brugt til at klone dyr i fremtiden – og måske også mennesker. Det drejer sig om såkaldte inducerede pluripotente stamceller, forkortet iPS-celler, der første gang blev udviklet i 2006 (se næste afsnit for en teknisk forklaring). Formålet med iPS-celler er som udgangspunkt ikke at klone hele individer, men ny forskning viser, at iPS-cellerne kan bruges til at klone et helt individ. Palle Serup, der forsker i stamceller på DanStem i København, siger til Faktalink, at det efter hans vurdering i fremtiden vil være betydeligt lettere at klone ved hjælp af iPS-celle-teknologien end ved hjælp af kernetransplantation (se kilder).

Hvad er hovedprincipperne i terapeutisk kloning?

Terapeutisk kloning er kloning af menneskelig dna til medicinske formål. Det foregår ligesom reproduktiv kloning via somatisk kernetransplantation: Man tager cellekerner ud af celler fra et voksent individ og sætter dem ind i ægceller. Herefter udvikler disse ægceller sig til fosteranlæg: bittesmå klumper af såkaldte pluripotente stamceller, der kan udvikle sig til alle typer af væv i det individ, som cellekernerne blev taget fra: nerveceller, knoglevæv, muskelvæv og så videre. Ideen er, at man høster disse stamceller og derefter bruger dem til at kurere sygdomme og reparere væv, der er ødelagt.

Forskningen inden for terapeutisk kloning er dog ikke nået særligt lang. Og i dag betragter mange stamcelleforskere terapeutisk kloning som forældet. I stedet har den førnævnte iPS-celle-teknologi, der minder meget om terapeutisk kloning, taget fart.

iPS-celler bliver skabt på følgende måde: Man tager celler – f.eks. hudceller – ud af et voksent individ, såsom en mus eller et menneske. Derefter spoler man dem – via en særlig form for programmering – tilbage i deres udvikling, så de bliver til pluripotente stamceller. Disse stamceller svarer stort set til de stamceller, man skaber ved hjælp af terapeutisk kloning, og de kan udvikle sig til alle de typer af celler, et voksent individ består af.

Hvad siger loven om kloning af levende væsener i Danmark?

Ligesom i mange andre lande er det forbudt at forsøge af klone hele mennesker i Danmark. Det er også forbudt at udføre terapeutisk kloning til forskningsformål, mens iPS-celle-teknologien er tilladt.

Kloning af dyr har været tilladt siden 2005, men kun til grundforskning, forskning, der skal forbedre sundhed og miljø eller i forbindelse med undervisning og uddannelse på højere læreanstalter.

Alle kloninger af dyr skal dog altid først godkendes af Dyreforsøgstilsynet.

Fødevareproducenter må ikke klone dyr i Danmark, som de indtil videre må det i nogle andre europæiske lande. EU-Kommissionen fremsatte dog i december 2013 et forslag om at forbyde kloning i fødevareproduktionen i hele EU. Dette er imidlertid endnu ikke blevet vedtaget, da politikerne i Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet er uenige om en række punkter – blandt andet om, hvorvidt det bør være tilladt at sælge kød, mælk og æg fra klonede dyrs afkom.