Debat om Hello Kitty

Hvad er Hello Kittys kulturelle betydning?

I markedsføringen af Hello Kitty lanceres katten som nuttet, og på Sanrios hjemmeside (se kilder) kan man da også læse, at virksomheden “har som erklæret mål at gøre verden til et mere nuttet sted”.

Hello Kitty har flere gange doneret penge til UNICEF, der er verdens største humanitære børneorganisation og hører under FN. Det er blevet honoreret ved, at UNICEF i 1984 udnævnte figuren til børnenes ambassadør i USA. Ti år senere blev figuren udnævnt som børnenes ambassadør i Japan, og i 2004 blev Hello Kitty udpeget som UNICEF Special Friend of Children. På Sanrios blog (se kilder) kan man læse om årsagen til denne udnævnelse: “På grund af hendes arbejde til fordel for alverdens børn, modtog Hello Kitty den eksklusive titel som UNICEF Special Friend of Children.”

I 2004 lavede Sanrio en aftale med Legend Credit Inc om at placere Hello Kitty på bankens kreditkort. Ifølge artiklen “Girls Go From Hello Kitty To Hello Debit Card” (se kilder) regnede banken med, at det især ville være piger mellem 10 og 14 år, der ville blive brugere af kortet. Den amerikanske virksomhed, der licenserede Hello Kitty-branded sagde i den forbindelse: “Siden det kun er forældre, der kan tegne sig for et kreditkort, vil Hello Kitty-kortet være en god måde for de voksne til at lære deres børn, hvordan de kan styre deres penge.”

I 2008 åbnede et Hello Kitty-temahospital i Yuanlin i Taiwan. Det er et fødselshospital, hvor man kan finde Hello Kitty afbilledet på modtagelsesblanketterne, på væggene i rummene, på sengetøjet, på fødselscertifikatet og på sygeplejerskernes uniformer. På Sanrios blog (se kilder) citeres ejeren af hospitalet, Tsai Tsung-chi, for følgende kommentar: “Når nye mødre føler sig nervøse og usikre på, hvordan de skal tackle deres nyfødte, så vil Hello Kitty hjælpe dem til at blive mere afslappede og reducere deres smerter efter fødslen.”

En sidste ting, der skal nævnes i denne forbindelse, er, at Hello Kitty har fået æren af at optræde som forsidefigur på den japanske udgave af modemagasinet Vogue, der vel at mærke er et modeblad for voksne. 

Hvad er årsagen til Hello Kittys udbredelse?

I Japan er ordet ‘nuttet’ blandt de mest benyttede ord ifølge artiklen “Cute Inc.” (se kilder). Det engelske ord for nuttet er cute, og det japanske er kawaii. I artiklen nævnes det, at det japanske teenagemagasin CREA har kaldt kawaii for “det oftest benyttede, mest elskede og mest almindelige ord i det moderne japanske liv.” I det hele taget er der en ekstrem dyrkelse af det nuttede.

I artiklen “Killing me softly” (se kilder) fremhæves det, at Hello Kitty er blevet et tidløst ikon, som asiatiske kvinder tager med ind i voksenlivet, så de kan bevare barndommens uskyldighed. Den danske brand-forsker Martin Roll siger: “Asien er på mange områder et barsk samfund, hvor det er hårdt at være housewife, og der også er stor forskel mellem chef og ansat. Så asiaterne beholder barndommens glæde ved de nuttede ting - og bruger Hello Kitty som en flugt fra hverdagen. Og så er det en måde at udtrykke, at ‘vi er stadigvæk fjollede, men samtidig er vi ultra cool.”

I artiklen “What is this thing called Hello Kitty?” (se kilder) hedder det om de voksne asiatiske Hello Kitty-fans, at nogle søger en smule nuttethed for at skabe lidt munterhed i et professionelt liv fuldt af hastværk og kedsomhed. Andre søger beskyttelse og uskyldighed ved at søge tilbage til deres barndom. Mens andre igen hader nussepussede ting som Hello Kitty, og alligevel samler de på dem for at markere sig som samlere.

I samme artikel fremhæves det, at de amerikanske kvinders dyrkelse af Hello Kitty mere handler om, at der er en generel dyrkelse af japansk kultur i disse år, og at det er derfor, fænomener som manga, Hello Kitty med mere dyrkes. 

Hvad er kritikken af Hello Kitty?

En mere generel kritik går på, at de naivistiske karakterer som Hello Kitty, der elsker alt, som er sødt og nuttet, fastholder en usund barnlighed hos unge piger. Kritikere i Japan siger, at japanske teenagepiger stiller sig an i gaderne i nuttede positioner, at de taler med affekterede små stemmer og andet, som forekommer infantilt. Og tendensen følger tilsyneladende med op i voksenlivet, hvor kvinder trækker på et hjælpeløst og piget image, og mændene lider af, hvad man betegner som Peter Pan-syndromet, hvilket betyder en vægring mod at blive voksen. Som den japanske vicedirektør i Sony, Takeshi Ochi, udtaler i artiklen “Cute inc.” (se kilder), så er der en tendens til, at de japanske mænd lider af Peter Pan-syndromet. Han referer blandt andet til den almindelige praksis blandt forretningsmænd med at læse manga i subwayen.

Fænomenet med voksne, der dyker produkter, der oprindeligt var målrettet til børn og unge, findes også i Danmark. Her er det især Harry Potter og andre fantasybøger, man kan finde i fingrene på voksne, og mange mænd fortsætter med at gå med tøj som hængerøvsbukser og gummisko, selvom de har rundet både de 40 og 50.

På den amerikanske vestkyst har performancekunstnere skrevet satiriske teaterstykker om Hello Kitty, der kritiserer og udstiller de rigide kvinderoller, som Hello Kitty repræsenterer. Andre kritiserer karakteren for ikke at repræsentere andet end dumt og sjæleløst forbrug.