Hvordan fungerede muren som forsvarsværk?
I de perioder, hvor den kinesiske mur blev brugt som forsvarsværk, det vil sige i århundrederne før og efter vor tidsregning og i perioder frem til Ming-dynastiets fald, var hundredetusinder af soldater udstationeret til muren. Soldaterne, der også var bønder og dyrkede markerne langs muren, var opdelt i tre grupper:
- Den ene gruppe bevogtede vagttårnene på muren, og var normalt bemandet med cirka 60 mand. Den ene halvdel bevogtede selve vagttårnet, den anden halvdel muren. Vagttårnene var små bastioner på 12 gange 12 meter og 12 meter i højden.
- Den anden gruppe holdt til i de større garnisionstårne, der fungerede som arsenaler og også rummede brændsel, mad og medikamenter til fire måneder, fortæller bogen "Blod, sved og tårer" (se kilder). De var placeret ved gennemfartssteder og var hver bemandet med mellem 100 og 200 mand. Garnisionerne var som regel forbundet med en befæstet lejr bag muren. I alt skulle muren i sine storhedstider have haft omkring 40.000 tårne, i nedgangstider 20.000, samt 2.000 befæstede byer
- Den tredje gruppe soldater, det sidste forsvarsled, var soldater til hest, der dag og nat bevægede sig langs muren og gav ordrer om, hvor der var brug for ekstra folk og hvor der var for mange. Murens mange vagtposter kommunikerede desuden med hinanden ved hjælp af gongonger, horn og røgsignaler. Ifølge artiklen "Muren" (se kilder) betød en røgsøjle 100 fjender, to røgsøjler 500 fjender, tre røgsøjler 3.000 fjender og fem røgsøjler mere end 5.000 fjender.
Hvem har prøvet at angribe muren?
Gennem tiderne er den tusindkilometer lange mur blevet forsøgt angrebet nordfra utallige gange. To gange er det lykkedes nomader at komme ind og overtage magten i Kina. Første gang var det den mongolske hersker Kublai Kahn i det 13. århundrede. Først forsøgte han at klatre over muren, så at lede sine styrker uden om muren, men den var for lang, og i sidste forsøg lykkedes det. Han bestak ganske enkelt nogle vagtposter og kom igennem med sin hær, der nåede til Peking, overtog herredømmet over Kina og etablerede Yuan-dynastiet i perioden 1264-1368. I denne periode blev muren ikke forstærket, da dette dynasti selvfølgelig ikke så anledning til at beskytte sig mod sine egne.
Anden gang muren blev angrebet med succes var som allerede nævnt af manchurinerne, der overtog magten i 1644 og bevarede den helt frem til 1911, hvor Kina ophørte med at være et kejserrige.
Hvor effektiv var muren?
Ifølge hjemmesiden www.travelchinaguide.com (se kilder) skyldtes både mongolernes og manchurinernes succesfulde angreb mod muren og efterfølgende magtovertagelse ikke, at muren fungerede dårligt som effektivt forsvarsværk. Derimod skyldtes det, at landets dynastier på disse tidspunkter var svage og fattigdommen i landet stor. Nogle historikere mener, at muren i sig selv var skyld i de mange angreb mod den. Nomaderne var afhængige af at kunne handle med bønderne syd for muren, fordi de ikke selv dyrkede jord. Men muren forhindrede denne handel, og i stedet angreb de grænsebyerne. Samtidig provokerede muren nomaderne til selv at opbygge store og effektive samfund, fordi de ikke kunne være en del af Kina.
Både nomaderne under den mongolske hersker Kublai Kahn og manchurierne levede i samfund med stærke ledere, og det gjorde det lettere for begge grupper at overtage magten i Kina, fordi dynastierne på disse tidspunkter var svage, skriver blandt andet artiklen "History of the Great Wall of China" (se kilder). Både nomaderne under den mongolske hersker Kublai Kahn og manchurierne levede i samfund med stærke ledere, og det gjorde det lettere for begge grupper at overtage magten i Kina, fordi dynastierne på disse tidspunkter var svage, skriver blandt andet artiklen "History of the Great Wall of China" (se kilder).
Hvilke legender har murens facon og størrelse skabt?
Den kinesiske mur bugter sig gennem bjerge og dale og sammenlignes i Kina ofte med en drage. En legende om den kinesiske mur fortæller: "Der fløj engang en drage henover Nordkina. Den var så træt, at den lagde sig til at sove på bjergryggen og der ligger den endnu", her citeret efter artiklen "Muren" på hjemmesiden www.albatros-travel.dk (se kilder).
Murens udseende og mægtige størrelse har ikke kun affødt betegnelsen drage, men har også ført til det udbredte rygte, at den skulle være det eneste menneskeskabte bygningsværk, der kunne ses fra Månen. Men det kan den ikke, ikke engang med en kikkert eller et kraftigt teleskop, fortalte første gang astronauten Michael Collins, der ombord på Apollo 11 var i kredsløb om Månen i 1969, oplyser artiklen "Kan man se Den Kinesiske Mur fra Månen med det blotte øje?" fra 2001 på hjemmesiden www.netprofessor.dk (se kilder).
Faktisk er den kinesiske mur ikke til at se fra 305 meters højde og opefter. Derved adskiller den sig ikke fra andre menneskeskabte bygningsværker som brede motorveje, broer og landingsbaner.