JFK-kronologi

JFK-kronologi
1914    JFKs forældre, Joseph Patrick Kennedy og Rose Elizabeth Fitzgerald, bliver gift.
1915 JFKs storebror, Joseph Patrick Kennedy Jr., fødes. Han omkommer i 1944 ved et flystyrt over Den Engelske Kanal.
1917 29. maj 1917 fødes John Fitzgerald Kennedy i Brookline i omegnen af Boston, Massachusetts, som den næstældste søn af Rose og Joseph Kennedy. Siden fik han yderligere fem søstre og 2 brødre. Han fødes med en svag ryg, der kom til at plage ham livet igennem.
1918 Som den tredje i børneflokken fødes Rosemary Kennedy.
1920 Kathleen Kennedy fødes som nr. fire.
1921 Eunice Mary Kennedy fødes som nr. fem.
1924 Patricia Kennedy fødes som nr. seks.
1925 Robert Kennedy fødes som nr. syv. Han myrdes i 1968.
1928 Jean Ann Kennedy fødes som nr. otte.
1929 Edward Moore Kennedy fødes som nr. ni.
1933 JFK tager eksamen fra Choate School i Wallingford, Connecticut, og sendes af faderen til London. Her bliver han syg af en blodsygdom, som lægerne ikke kunne diagnostisere.
1935 JFK indskrives på Princeton, men sygdommen tvinger ham til at opgive studierne allerede i første semester.
1936 JFK påbegynder studier ved Harvard University.
1937 Joseph Kennedy udnævnes til ambassadør i London og flytter hertil med hele familien, undtagen JFK og hans storebror, der begge studerer på Harvard. Faderens nye job blev anledningen til JFK's interesse for udenrigspolitik.
1939 JFK skriver speciale om baggrunden for, at Storbritannien var uforberedt på en krig mod Tyskland. Det blev siden udgivet som bog med titlen Why England Slept.
1940 Juni 1940 tager JFK afgangseksamen fra Harvard University, Bachelor of Science Degree.
1941 September 1941 optages JFK i United States Navy og udnævnes i oktober til løjtnant.
1942 Oktober 1942 udnævnes JFK til løjtnant af første grad.
1943 Marts 1943 får JFK kommandoen over motortorpedobåden PT-109, og fra april patruljerede båden i farvandet omkring Solomon Islands i Stillehavet. Den 3. august blev båden sejlet ned af en japansk destroyer, og to mænd omkom. De øvrige fik reddet sig i land på én af øerne.
1944 JFK modtager juni 1944 Navy and Marine Corps Medal for udvist mod og godt lederskab i forbindelse med sænkningen af PT-109.
1946 5. November vælges JFK til Repræsentanternes Hus i kongressen.
1948 JFK genvælges til Repræsentanternes Hus i kongressen.
1950 JFK genvælges til Repræsentanternes Hus i kongressen.
1952 JFK vælges som senator for staten Massasschusetts, en post han beklædte fra 1953 til 1960.
1953 12. september 1953 ægter JFK Jacqueline Lee Bouvier i Newport, Rhode Island. Jacqueline har hidtil været skrivende medarbejder på Washington Times-Herald.
1955 Under sin rekreation oven på en rygoperation skriver JFK bogen Profiles In Courage (Mænd af mod, 1961). Bogen får i 1957 en Pulitzer-pris.
1956 JFK er tæt på at blive opstillet som vicepræsidentkandidat. Han beslutter sig for at gå efter præsidentposten i 1960.
1957 27. november 1957 fødes datteren Caroline Bouvier Kennedy.
1958 JFK genvælges som senator.
1960 13. juli 1960 nomineres JFK som demokraternes præsidentkandidat. Da han står dårligt i sydstaterne, beder han Lyndon B. Johnson, der er senator fra Texas, stille op som vicepræsidentkandidat. - 8. november vinder JFK præsidentvalget over Richard Nixon, der de sidste otte år havde været vicepræsident under Dwight D. Eisenhower. - 25. november fødes sønnen John Fitzgerald Kennedy, kaldet John-John. Han omkommer ved et flystyrt i 1999.
1961 20. januar 1961 indsættes JFK som USA's 35. præsident. Han er den hidtil yngste præsident og den første katolik. I sin indsættelsestale udtaler han de nu bevingede ord: Ask nok what your country can do for you, ask what you can do for your country. - Den 3. januar 1961 havde Eisenhower afbrudt de diplomatiske forbindelser med Cuba og lovet eksil-cubanerne støtte til at generobre øen. JFK sanktionerer med betænkeligheder planen og i april landsættes en styrke af eksil-cubanere i Svinebugten, samtidig med at amerikanske fly påmalet det cubanske luftvåbens kendingsmærker bomber cubanske lufthavne. Angrebet blev en total fiasko. Den cubanske leder, Fidel Castro, var forberedt og fik hurtigt begivenhederne under kontrol. Selv om Kennedy officielt afviste, at USA havde noget at gøre med angrebet, blev Svinebugtsaffæren et stort politisk nederlag for ham. - 25. maj taler JFK til den amerikanske kongres og stiller forslag om, at der inden årtiets udgang skulle landsættes et menneske på Månen. - I juni mødes JFK i Wien med Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov for at drøfte besættelseszonerne i Berlin. JFK afviser russernes krav om at overtage Vestberlin, hvilket fører til påbegyndelsen af Berlinmuren.
1962 Med Cubakrisen får JFK sin storpolitiske revanche i oktober 1962. Amerikanske spionfly opdager, at Sovjetunionen var ved at opstille atomraketter på Cuba. Han forlanger våbnene fjernet og iværksætter flådeblokade af Cuba. Verden er tæt på en atomkrig mellem de to supermagter, men Sovjetunionen bøjer sig. Blokaden brydes ikke, og raketterne fjernes.
1963 I 1963 gennemføres utallige borgerrettighedsdemonstrationer, der ofte får et voldeligt forløb. JFK beder 11. juni kongressen om at vedtage en lov, der skal imødegå racediskrimination. Han får sin lov, men det bliver posthumt. Loven vedtages 2. juli 1964. - 26. juni besøger JFK Berlin, hvor han udtaler de berømte ord: Ich bin ein Berliner. - 7. august dør JFKs næstældste søn, Patrick Bouvier Kennedy, to dage efter sin fødsel. - 22. november myrdes JFK i Dallas i Texas. - 24. november bliver JKFs formodede morder, Lee Harvey Oswald, myrdet af Jack Ruby. - 25 november begraves JFK på heltekirkegården Arlington i Washington.
1964 29. september offentliggør Warren-kommissionen sin rapport, der fastslår, at Lee Harvey Oswald skød JFK og ikke havde medskyldige.
1977 Repræsentanternes Hus nedsætter komitéen House Select Committee on Assassinations, der skal søge én gang for alle at trænge til bunds i omstændighederne omkring mordet på JFK.
1979 Kongres-komiteen udsender den endelige rapport.
(1,2,3) 

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Kennedy-mordet'  bibliotek.dk 

Kilder

  1. Collier, Peter: Kennedy-klanen - et amerikansk drama. Af Peter Collier og David Horowitz. 1985. 582 sider. bibliotek.dk
  2. Mølstrøm, Søren: Kennedy - en amerikansk myte. 1997. 128 sider. bibliotek.dk
  3. Trumbull, David C.: JFK Time Line. Engelsk tekst.
    http://www.trumbull.net/112263/112263time.htm