Hvem myrdede JFK?

Citat
Når man har udelukket det umulige, må dét, der er tilbage, hvor usandsynligt det end lyder, være sandheden
Sir Arthur Conan Doyle, engelsk forfatter i Sherlock Holmes-fortællingen The Sign of Four

Hvad var Warren-kommissionen?

Hos forbundspolitiet var man overbeviste om, at Lee Harvey Oswald var den mand, der skød præsidenten, og man var lige så sikre på, at mordet ikke var et led i et større komplot. Oswald havde handlet alene.

For at opnå en afklaring i forhold til offentligheden nedsattes en kommission, Warren-kommissionen, opkaldt efter dens formand, højesteretspræsident Earl Warren. Kommissionen skulle undersøge alle forhold i forbindelse med mordet og med Oswald.

Meget tyder på, at kommissionen opfattede det som sin opgave at aflive alle spekulationer om en sammensværgelse (2) 

Hvad konkluderede Warren-kommissionen?

Warren-kommissionen kunne allerede i september 1964 præsentere sin rapport, der fyldte næsten 900 sider samt en bilagssamling på over 20.000 sider.
Kommissionens konklusioner var entydige, og de fastslog bl.a. følgende som værende kendsgerninger:

    • De dræbende skud blev affyret fra et sjettesals vindue i skolebogslageret.
    • Der blev affyret tre skud: en kugle ramte både Kennedy og Conolly, en anden kugle ramte Kennedy i hovedet, men en tredje kugle helt forfejlede sit mål.
    • Skuddene blev affyret af Lee Harvey Oswald.
    • Under sin flugt dræbte Oswald politibetjent Tippit.
    • Oswald modsatte sig anholdelsen i biografen og forsøgte at skyde endnu en betjent.
    • Oswald var blevet korrekt behandlet i politiets varetægt.
    • Jack Ruby fik ikke hjælp af politiet, da han trængte ind på politistationen.
    • Hverken Oswald eller Ruby var led i en sammensværgelse.
    • Oswald handlede helt på egen hånd.

(2) 

Hvordan blev rapporten modtaget?

Warren-kommissionens rapport blev ikke mødt med udelt begejstring. En meningsmåling et par måneder efter offentliggørelsen afslørede, at en tredjedel af den amerikanske befolkning mente, at der stod en sammensværgelse bag mordet. Siden - helt frem til i dag - er rapporten og dens konklusioner blevet kritiseret fra mange sider. Den rummer simpelthen så mange usandsynligheder, at mange af dens skråsikre konklusioner med rimelighed kan drages i tvivl.

Kritikerne angreb også den måde, hvorpå kommissionen havde grebet arbejdet an. Den omstændighed, at arbejdet kun havde taget ni måneder, kunne lede tanken hen på et bestillingsarbejde. Yderligere havde kommissionen kun baseret sig på materiale fra de etablerede efterretningstjenester som CIA, FBI og Secret Service og ikke anvendt uafhængige detektiver og forskere.

På mange måder er Warren-kommissionens arbejde præget af sjusk og overfladiskhed. Eksempelvis fik man aldrig spurgt Jack Ruby om, hvorledes han kom ind i politihovedkvarteret. Dette var bevogtet, så nogen har tilsyneladende hjulpet ham. Hvis det var en lokal betjent, ville man ikke have kunnet opretholde konklusionen om, at der ikke var tale om en sammensværgelse.

Efterhånden kom Warren-kommissionens rapport til at fremstå som et bestillingsarbejde, hvis formål var at fastslå, at der ikke var tale om en sammensværgelse, men at præsidentmordet var en enkelt mands værk - og at denne mand var Oswald. Denne konklusion blev fra officiel side fastholdt (1,3) 

Hvad er enkeltkugleteorien?

Det er først og fremmest blevet draget alvorligt i tvivl, om Oswald overhovedet affyrede de dræbende skud.

Baseret på en amatørfilm af selve mordet, som blev optaget af Abraham Zapruder, kan det fastslås, at de to skud, der ramte præsidenten og Conolly, blev affyret inden for halvandet sekund. Imidlertid har riffeleksperter konstateret, at Oswalds riffel ikke ville kunne affyre to skud i så hurtig rækkefølge. Derfor konkluderede kommissionen, at det var den samme kugle, der ramte de to mænd, enkeltkugleteorien.

Oswalds riffel var en italiensk Mannlicher-Carcano, der blev fremstillet til midten af 2. Verdenskrig. Riflen var ret primitiv og ikke egnet til præcisionsskydning over lange afstande. Dertil kommer, at Oswald var en middelmådig skytte, og at kikkertsigtet på hans riffel var skævt påmonteret. Senere rekonstruktioner, hvor mesterskytter har forsøgt at gøre Oswald bedriften efter, endte alle med, at ingen af skytterne var i stand til det (2) 

Hvad var de andre kritikpunkter?

I forbindelse med Oswald kan der rejses berettiget tvivl om, hvorvidt det var ham, der dræbte politibetjent Tippit.

På mordstedet fandt man fire patronhylstre, der var affyret med Oswalds revolver, men det har ikke kunnet bevises, hvornår skuddene blev affyret. Ingen vidner har set morderen smide patronhylstrene, og ingen pålidelige vidner kunne med sikkerhed udpege Oswald som gerningsmanden.

Man kan ikke afvise den mulighed, at Oswald hverken skød Kennedy eller Tippit. Mange ting tyder på, at Oswald var udset som syndebuk, og at han blev myrdet for at hindre opklaringen af mordet på præsidenten (2,3) 

Hvornår blev sagen afsluttet?

I årene efter 1963 blev præsidentmordet ivrigt diskuteret, og der blev fremsat utallige teorier om både de enkelte elementer i mordet og om de mulige bagmænd.

På denne baggrund vedtog Repræsentanternes Hus i 1977 at nedsætte en kommission, der én gang for alle skulle fastslå alle fakta. Kommissionen udsendte sin rapport i 1979, og heri blev det konkluderet:

    • Der blev i alt affyret 4 skud.
    • Det første skud blev affyret med Oswalds riffel fra sjette sal på skolebogslageret men ramte ikke.
    • Den anden kugle ramte præsidenten højt oppe på ryggen og gik ud gennem halsen. Kuglen fortsatte derpå gennem Conollys ryg, bryst, håndled og lår. Også dette skud kom fra Oswalds riffel fra sjette sal på skolebogslageret.
    • Det tredje skud kom fra en græsklædt skråning, men ramte ikke.
    • Det fjerde skud kom også fra Oswalds riffel fra sjette sal på skolebogslageret. Kuglen ramte præsidenten i baghovedet og gik ud gennem hovedets højre side.

Kommissionen slog altså fast, at da der var tale om i alt fald to skytter, var der tale om et komplot. Til gengæld fastslog man også, at da det kun var skuddene fra Oswalds riffel, der havde ramt præsidenten, var der kun tale om én præsidentmorder: Lee Harvey Oswald (2) 

Hvem stod bag mordet?

Man må se i øjnene, at det næppe nogensinde bliver afsløret, hvem der stod bag Kennedy-mordet. Det synes at stå fast, at der var tale om et komplot. Hvad angår gisningerne om, hvem der stod bag dette komplot, har der især været tre grupperinger, der er faldet i øjnene:

    • Cubanerne. Det er en kendsgerning, at amerikanerne stod bag flere opfindsomme attentatforsøg på Fidel Castro.
    • Eksil-cubanerne. De følte sig efter Svinebugtsaffæren forrådt af Kennedy, og man ved, at Oswald havde nære kontakter med eksil-cubanske kredse.
    • Mafiaen. Mafiaen mente, at præsidenten stod i gæld til dem, fordi de havde hjulpet ham til præsidentembedet. Til trods for dette havde Kennedy intensiveret kampen mod mafiaen

(2)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Det dræbende skud. Kennedy Assassination Home Page.
Tegninger der viser det skud, der knuste Kennedys hjerneskal.

Lee Harvey Oswald. Kennedy Assassination Home Page.
Oswald fotograferet med sin riffel af sin kone, Marina.

Oswalds riffel. Kennedy Assassination Home Page.
Riflen, en italiensk Mannlicher-Carcano, blev først identificeret som en Mauser. Her ses den på et fotografi sammen med en Mauser.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Lane, Mark: Sortbogen om Kennedy-mordet. 1967. 406 sider.
En kritik af Warren Kommissionens efterforskning af mordene på præsident John F. Kennedy, betjent J.D. Tippit og Lee Harvey Oswald. Willumsen. bibliotek.dk

Skuddene i Dallas - enmandsværk eller sammensværgelse?

Om 25 års bestræbelser på fra politikere, retsmedicinere, historikere m.m. at redegøre for omstændighederne ved mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy (1917-1963). bibliotek.dk

Mordet på John F. Kennedy

Gennem en række kildeuddrag belyses mordet på J.F. Kennedy set fra såvel den officielle Warren-rapport, som fra kritikere af rapporten. Med opgaveforslag.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Kennedy Assassination Home Page. Engelsk tekst.
Nettets mest grundige side om Kennedy-mordet. Her gennemgås de mange teorier om mordet.

The Warren Report.  Engelsk tekst.
Den fulde ordlyd af Warren-rapporten.

 

Kilder

  1. Garrison, Jim: JFK - på sporet af morderne. 1992. 288 sider bibliotek.dk

  2. Madsen, Finn: Skuddene i Dallas - enmandsværk eller sammensværgelse? 1988. 118 sider. bibliotek.dk

  3. Lane, Mark: Sortbogen om Kennedy-mordet. 1967. 406 sider. bibliotek.dk