Baggrund om Kashmir-konflikten

Kashmir-provinsen
Kashmir-provinsen

Hvad er Kashmir?

Kashmir er en stat, der er delt (dele af lokalbefolkningen siger besat) mellem Indien, Pakistan og Kina, og den bliver af både indere og pakistanere omtalt som ”Paradis på jord” på grund af den smukke natur med frodige dale, bjergsøer og sneklædte bjergtinder. Jammu & Kashmir (i daglig tale Kashmir) er en sammensmeltning af forskellige regioner, der hver har deres egen befolkning og kultur. De fleste er muslimer, men der er også både hinduer og buddhister.

Kashmir er en del af Vesthimalaya, der grænser op til Kina mod nordøst, Indien mod sydøst, Pakistan mod vest, og et lille stykke af Afghanistan mod nordvest. Kashmir dækker et område på 222,236 km2.

Hvordan er Kashmir delt?

En våbenstilstandslinje (Line of Control) løber gennem bjergene og opdeler Kashmir i den indiske del i sydøst, hvor der bor ni millioner mennesker, og den pakistanske del, som pakistanerne kalder "Azad Kashmir" (det frie Kashmir), hvor der bor omkring tre millioner, og den kinesiske del, der er så bjergrig, at der kun bor nomadefamilier.

· 100,437 km2 er kontrolleret af Indien,

· 78,114 km2 er kontrolleret af Pakistan,

· og 43,685 km2 er kontrolleret af Kina.

I den indiske del af Kashmir er over 60 procent af befolkningen muslimer, og Kashmir er dermed den eneste stat i Indien, hvor der er muslimsk flertal. Her ligger Kashmir-dalen, som er hjertet i konflikten, fordi op mod 90% af indbyggerne er muslimer. Det var her, opstanden mod det indiske styre for alvor startede i 1989.

Hvad er Kashmir-konflikten?

Kashmir-konflikten er en stridighed mellem Indien, Pakistan og i mindre grad Kina om, hvem der kan kræve retten til det bjergrige område. Men konflikten er ikke kun en konflikt mellem stater. Der er også tale om en føderal konflikt mellem den indiske regering og den befolkningen i den indiske del af Kashmir, der ønsker selvstændighed fra Indien, og befolkningen i den pakistanske del af Kashmir, der ønsker selvstændighed eller at tilhøre Pakistan. Konflikten har varet siden den britiske koloni Indien blev delt i 1947 og Indien og Pakistan blev selvstændige lande, og har indtil videre resulteret i tre krige, mange væbnede oprør, konstante terrorangreb mod sikkerhedsstyrker og civile og tusindvis af tabte liv. Stridighederne har en stor og meget negativ påvirkning på de diplomatiske forbindelser mellem stater i Sydasien, der lider under spændingerne mellem de to supermagter, Indien og Pakistan.

Den seneste store undersøgelse af, hvad befolkningen i Kashmir ønsker, er fra 2010 (se kilder). Den viser, at kun 1% af den adspurgte del af befolkningen ønsker at bevare status quo, at 43% ønsker at Kashmir bliver et selvstændigt land, at 21% ønsker, at hele Kashmir skal tilhøre Indien, at 15% ønsker, at hele Kashmir skal tilhøre Pakistan, og 14% ønsker, at den nuværende grænsedragning skal gøres permanent.

Hvad er baggrunden for konflikten om Kashmir?

Konflikten om Kashmir startede i 1947, da Storbritannien trak sig ud af deres tidligere koloni i Indien og delte den i to: Indien og Pakistan. Mens befolkningen i Pakistan primært var muslimer, var befolkningen i Indien mindre homogen i deres religiøse orientering. Den sammensatte befolkning blev visualiseret i det trefarvede indiske flag, hvor orange repræsenterer den hinduistiske befolkningsgruppe, grøn den muslimske og hvid den kristne samt andre mindre religiøse grupper. Delingen af den tidligere koloni førte til kæmpe folkevandinger for de grupper af muslimer og hinduister, der boede på den ”forkerte” side af den nye grænse. Mens millioner af muslimer flygtede fra Indien over grænsen til Pakistan, flygtede millioner af hinduer den anden vej. Det anslås at omkring 15 millioner mennesker flyttede på tværs af den nye grænse.

Hvordan startede konflikten om Kashmir mellem Indien og Pakistan?

Da Storbritanniens tidligere koloni blev delt i to, forventede den nye stat Pakistan at få det Kashmirske landområde med, da størstedelen af befolkningen her også var muslimer. Men den politiske leder i Kashmir før delingen var den hinduistiske maharaja Hari Singh, og da regionen skulle beslutte, om den ville tilhøre Pakistan eller Indien, valgte han Indien. Beslutningen kom efter en række civile opstande fra muslimske dele af Kashmir og hvor pro-pakistanske stammefolk som ønskede, at Kashmir skulle høre under Pakistan. Hari Singh bad Indien om hjælp til at knuse opstandene, men Indien fastholdt, at det ikke var muligt at komme med militær hjælp, så længe regionen ikke var formelt indisk – det ville være imod de regler og den delingsaftale, Indiens regering havde skrevet under på. Samtidig lovede den indiske regering at udskrive et valg om regionens fremtid, så snart normale tilstande var genoprettet. Løftet var afgørende for de pro-indiske kashmirer, men blev aldrig indfriet af Indien, formentligt fordi landet frygtede resultatet, på trods af at FN flere gange forsøgte at holde Indien oppe på løftet.

Derfor besluttede maharajaen, at regionen Kashmir skulle høre under Indien, så han kunne få militær hjælp fra Indien. Dermed kunne Indien gå militært ind i Kashmir for at holde de muslimske oprørere nede. Det blev starten på den første militære konflikt mellem Indien og Pakistan.

Krigen varede fra slutningen af 1947 og hele 1948. Mens Indien deltog i krigen med officielle soldater, fik den pakistanske hær hjælp af muslimske stammefolk, der kendte bjergene i provinsen. Indien blev hårdt presset af den omkostningsfulde krig, og efter et års kamp løb landet ind i forsyningsproblemer. Det førte til en nedtrapning, og Pakistan fulgte efter, så der kom nedtrapning på begge sider af grænsen. I december 1948 besluttede Indiens premierminister, Jawahar-Lal Nehrru, at søge FN om hjælp til en våbenhvile. Indien og Pakistan skrev under på våbenhvilen den 31. december 1948. Våbenhvilen stadfæstede den ’våbenstilstandslinie’ (Line of Control), de to lande havde kæmpet sig til under krigen, og det betød, at Indien efter krigen sad på cirka tre femtedele af provinsen, som lå nærmest Indien, mens Pakistan sad på de sidste to femtedele af regionen.

Hvordan kom Kina ind i konflikten?

I 1962 meldte Kina under Mao Zedong sig ind i konflikten. Kina mente, at grænsen over Himalaya var trukket forkert og at store dele af Kashmir i virkeligheden hørte til Kina. Kina og Indien havde i forvejen været i diplomatisk krise på grund af en række konflikter omkring Tibet. Kina gik nu militært til angreb på Indien for at generobre dele af Tibet og Kashmir, og det førte til fem måneders indædt kamp i mere end 4.250 meters højde. De barske forhold var et stort logistisk problem for begge parter. Krigen sluttede med en ny grænsedragning og som en konsekvens af det også en ny part i Kashmir-konflikten. Resultatet var et stort nederlag for Indien.

Hvordan udviklede konflikten sig?

I løbet af det næste årti tørnede Indien og Pakistan sammen i uoverensstemmelser over grænsedragningen i Kashmir-provinsen. Det skete i 1965, da Pakistan forsøgte at få befolkningen til at starte et oprør mod det indiske styre ved at sende flere tusinde soldater over grænsen og støtte lokale, der ønskede uafhængighed i Kashmir. Indien opdagede operationen og gik til modangreb på Pakistan i en krig, der varede i fem uger. Det endte med en våbenhvile med mandat fra FN og udstedelsen af en fredsdeklaration mellem Indien og Pakistan, der dog skulle vise sig kun at holde fem år.

Efter endnu en krig i 1971 fulgte en nogenlunde fredelig periode på 18 år. Der var terror mod indiske sikkerhedsstyrker, som også ramte civile, og oprørskampe, men ingen officiel krig udkæmpet af landenes tropper, og våbenhvilen holdt denne gang. Flere politiske partier oprettede militante undergrupper som resultat af det omfattende snyd ved det parlamentariske valg i 1987, hvor der skulle vælges medlemmer til delstatens lovgivende forsamling. Det førte til en oprørsbevægelse, der siden slutningen af 1980’erne har kæmpet mod Indien i konflikten. Flere grupper, der tidligere havde kæmpet for en demokratisk løsning på problemet, begyndte at arbejde frem mod et selvstyre ad andre veje end de demokratiske, eksempelvis med væbnet oprør.

Først i 1989 begyndte den væbnede konflikt igen. Muslimske oprørere fra Kashmir begyndte at kræve, at provinsen skulle være pakistansk eller selvstændig. Kravet havde været en del af konflikten siden delingen af Indien i 1947. Men det var først i 1989, at oprørerne blev mere velorganiserede og væbnede. Den første reelle krig mellem Indien og Pakistan siden 1965 kom i sommeren 1999, hvor Kargil-krigen fandt sted. Pakistan havde sendt pakistanske soldater og muslimske oprørere over på den indiske side af grænsen, men påstod, at de var uafhængige guerillastyrker. Under internationalt diplomatisk pres fra blandt andet USA’s daværende præsident Bill Clinton, blev de pakistanske kræfter trukket tilbage, og grænsedragningen endte som før krigen.