Grundloven
Grundlovens § 77 indeholder den danske ytringsfrihedsbestemmelse. Når man til daglig snakker om ytringsfrihed, mener de fleste, at det betyder, man kan sige lige, hvad man har lyst til. Det er i første omgang helt korrekt, men man gør det "under ansvar for domstolene", hvilket betyder, at "man kan sige, hvad man vil. Men hvis man siger noget, som ikke er tilladt, kan man blive straffet".
Det virker måske underligt, at det hedder ytringsfrihed, når man alligevel kan blive straffet. Men det hænger sammen med, at Grundlovens § 77 ikke er en strafbestemmelse – man kan altså ikke blive straffet efter bestemmelsen. Bestemmelsen er udgangspunktet, og andre love, herunder særligt Straffeloven, er undtagelsen. Det er derfor de andre love, man bliver straffet efter.
Undtagelserne til ytringsfriheden er mange. Der gælder fx særlige regler for medierne – hvad de må sige, trykke, filme, tage billeder af, m.v. Der findes regler for virksomheder, som beskytter deres erhvervshemmeligheder. Og der findes der reglerne i Straffeloven, hvoraf den mest interessante og hyppigst brugte er bestemmelsen om "injurier". Denne bestemmelse vil blive behandlet yderligere nedenfor i afsnit 5.1.
EMRK art. 10 (Og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
Danmark har blandt mange andre lande tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Konventionens artikel 10 indebærer, at alle tiltrådte lande skal give deres borgere ret til ytringsfrihed. Det betyder, at hvis man i Danmark er blevet straffet for en ytring, kan man klage til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sagens parter udgør i så fald borgeren og staten – man "sagsøger" faktisk staten.
Menneskerettighedsdomstolen bedømmer, om den udtalelse, man har fremsat, rent faktisk er egnet til straf. Hvis domstolen bedømmer, at udtalelsen ikke kan begrunde straf, eller at straffen er for hård, kan man få erstatning af staten. Domstolen har sin egen praksis, og selvom Danmarks domstoles praksis stemmer meget overens med Menneskerettighedsdomstolens, er Danmark faktisk blevet dømt et par gange for at have straffet folk for ytringer, som ikke burde være blevet straffet.
Sagen "Jersild mod Danmark" omhandlede en journalist, som i 1985 bragte et tv-indslag indeholdende et interview med tre unge mennesker, som fremsatte racistiske udtalelser. Journalisten (Jersild) blev af de danske domstole dømt som medvirkende til at udbrede racistiske udtalelser.
Jersild ankede herefter til Menneskerettighedsdomstolen og fik erklæret den danske dom for stridende mod ytringsfriheden efter EMRK artikel 10, fordi udtalelserne var vigtige i forhold til udsendelsen, som omhandlede 'Grønjakkerne' – dengang et aktuelt og samfundsmæssigt relevant debatemne. Det var derfor ikke berettiget, at Danmark havde straffet Jersild efter racismeparagraffen.
En kultur beslægtet med skinheads, som opstod i løbet af 1980'erne.