Den ret, man som person har til sit eget billede, er ikke omfattet af Ophavsretsloven. Domstolene har til gengæld fastslået, at der ud fra "almindelige retsgrundsætninger" og lovgivningen i øvrigt gælder et krav om, at der skal gives samtykke til udnyttelse af personbilleder i kommerciel sammenhæng.
Indholdet af retten til eget billede
Det er ifølge Straffeloven ulovligt at videregive billeder vedrørende en andens "private forhold" eller billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan "forlanges unddraget offentligheden". Bestemmelsen er blandt de hyppigst påberåbte i forbindelse med sager, hvor folk har offentliggjort private billeder af andre uden deres samtykke. Bestemmelsen foreskriver en maksimal strafferamme på fængsel indtil 6 måneder.
Hvis forholdet ikke har den grovhed, som Straffeloven kræver, kan man også blive erstatningsansvarlig efter Erstatningsansvarslovens bestemmelse om krænkelse af en andens "frihed, fred, ære eller person". Flere sager er blevet afgjort efter denne bestemmelse fx sagen vedrørende billederne af radio- og tv-værten Andrea Elisabeth Rudolph badende topløs på en strand, som i 2006 blev bragt på forsiden af ugebladet Se og Hør. Daværende chefredaktør for Se og Hør blev idømt en bøde på 75.000 kr. for krænkelsen og skulle betale yderligere 155.000 kr. i sagsomkostninger.
Offentliggørelse af billeder af genkendelige personer er også betragtet som en behandling af personlige oplysninger, hvilket betyder, at det også skal være i overensstemmelse med persondatalovgivningen. Her skelner man mellem situationsbilleder og portrætbilleder.
Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Portrætbilleder er billeder, hvor formålet er at afbilde én eller flere bestemte personer.
Ønsker man at offentliggøre portrætbilleder, kræver dette som udgangspunkt samtykke. Det kræver derimod som udgangspunkt ikke tilladelse at offentliggøre situationsbilleder.
I visse tilfælde kræves dog alligevel samtykke til offentliggørelse af situationsbilleder. Det er tilfældet, hvis billedet viser personerne i en intim situation, fx et par medarbejdere, som kysser til en firmafest, en person på toilettet eller en person, som græder.
Det kan også være i strid med Markedsføringsloven, herunder krav om god markedsføringsskik, at bruge en anden persons billede i markedsføringsmæssig sammenhæng uden samtykke.
Forholdet til sociale medier fx Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat
Det faktum, at et billede er lagt op på et socialt medie af personen selv, medfører ikke automatisk, at andre må bruge billedet. Det er kun det sociale medie, som får overdraget nogle nærmere bestemte rettigheder til billedet. Brugerne af det sociale medie har dog lov til at bruge billedet ved hjælp af de indbyggede funktioner såsom at 'like', kommentere, 'retweete', osv.