Dette afsnit vil gå i dybden med bl.a. "undtagelserne" til ytringsfriheden – det vil sige, hvad man kan blive straffet for at sige, men også (mis-)brug af sociale medier, mobning og hacking.
Hvad er injurier?
Injurieparagraffen findes i Straffelovens § 267. Bestemmelsen siger ordret:
"Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."
Bestemmelsen omfatter to forskellige former for udtalelser; 1) ærekrænkelser og 2) sigtelser (beskyldninger).
De behandles samlet nedenfor.
Æreskrænkelser?
Ærekrænkelser kan bedst betegnes som nedsættende ord og handlinger samt udbredelsen af rygter. Det, som adskiller en æreskrænkelse fra en sigtelse er, at en æreskrænkelse er ens mening om en anden person. Hvis der derimod er tale om faktiske forhold – fx beskyldninger om at en person stjæler, er racist eller sælger ulovlige produkter, er der tale om en sigtelse. Der kan føres bevis for, om en sigtelse er sand. Der kan ikke føres bevis for, om en æreskrænkelse er sand, da den blot er udtryk for en subjektiv mening.
Hvis der er tale om en sigtelse, kan man derfor komme ud for, at man i retten skal bevise, at beskyldningen var korrekt. Har man udbredt en sigtelse, og er man ikke i stand til at bevise dens sandhed, kan man blive straffet, og domstolene kan afsige dom, hvorefter det bliver offentliggjort, at beskyldningen ikke var sand.
Det kan også være, at sigtelsen var sand, men at man brugte så grove vendinger, at den "overskydende" grovhed bliver straffet som en æreskrænkelse.
Alle mennesker er beskyttet af bestemmelsen om ærekrænkelser, og det er derfor uden betydning, at vedkommende ''kan tage det'', eller at man sagde det "for sjov". Derudover skal man have for øje, at en fremsættelse af en ærekrænkelse ikke nødvendigvis er lovlig, hvis blot man undlader at nævne et navn. Ofte står det klart for andre, hvem der er tale om.
Eksempler på ord og handlinger, der kan være strafbare:
- Hvis man skriver noget stærkt hånende om en anden person.
- Hvis man spytter, kaster med vand, m.v. (er også efter omstændighederne strafbart som vold efter Straffeloven).
- Hvis man beskylder en anden for noget, som ikke er sandt, eller noget som man ikke kan bevise. Fx hvis man kalder en anden for ''racist'' eller ''tyv''.
Falske profiler på internettet
Hvad er strafbart?
Det er som udgangspunkt ikke strafbart at lave falske profiler med en andens navn på et socialt medie som fx Facebook. Man må altså godt udgive sig for at være en bestemt politiker og skrive meninger og holdninger. Man overtræder dermed ikke den danske lovgivning, men man overtræder derimod Facebooks vilkår. Konsekvensen er normalt, at profilen bliver slettet.
Det er dog stadig vigtigt, at man ikke bruger den falske profil til at udtale sig nedsættende om den pågældende i strid med injuriebestemmelsen omtalt ovenfor i afsnit 5.1. Ligeledes må man heller ikke bruge et billede af vedkommende i strid med ophavsretten og retten til eget billede, omtalt ovenfor i afsnit 1.3.2.1 og 3.
Mobning
Mobning handler primært om, at man forfølger eller lukker nogen ude af en social sammenhæng. Der kan være tale om psykisk vold, når man fremsætter nedsættende bemærkninger, seksuelle hentydninger eller spreder rygter om en bestemt person. Det er svært at definere begrebet mobning, og det er i sidste ende politiet og domstolene, der skal afgøre, hvorvidt der har været tale om så alvorlige krænkelser, at det er strafbart.
Der er afsagt nogle domme omkring mobning mellem voksne på arbejdspladser, i klubber og foreninger.
På børn- og ungeområdet er der afsagt nogle få domme omhandlende mobning. I 2011 dømte Vestre Landsret tre 17-årige drenge til socialpædagogisk behandling for mobning af en skolekammerat, der gik langt over stregen. De skulle desuden betale en erstatning til offeret på 45.000 kr. Efterskolen, de tre drenge gik på, havde forsøgt at stoppe mobningen i gruppen men uden held.
I 2013 fik to teenagedrenge bøder for at logge ind på en jævnaldrende piges Facebookprofil. Her ændrede de hendes profil og offentliggjorde alle hendes private beskeder. Derudover ændrede de et billede af hende og kæresten til et billede af hende og en penis. De to drenge fik bøder på henholdsvis 2.000 kr. og 4.000 kr.
I det konkrete tilfælde er det relevant at se på, hvad der bliver sagt og gjort i forbindelse med mobningen. Som ovenfor nævnt under afsnit 5.1. om ærekrænkelser, så kan visse udtalelser og beskyldninger være strafbare. Mobning omkring etnicitet, seksuel overbevisning, alder eller køn er ulovligt efter Forskelsbehandlingsloven og EMRK.
Hvem skal man henvende sig til?
Hvis der er blevet lavet en falsk profil på et medie, bør man kontakte det anvendte medie. På de fleste sociale medier findes en række vilkår, der skal overholdes, når man bruger mediet. Det er fx ikke tilladt at oprette falske profiler på Facebook, og derfor har Facebook en anmeldelsesfunktion. Der findes forskellige guides til, hvordan man kan få en falsk profil slettet.
Hvis man har været udsat for grove ærekrænkelser eller nedsættende beskyldninger, bør man anmelde forholdet til politiet. De vil herefter vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale efter Straffeloven.
Hacking
Strafbar vs. ikke-strafbar "hacking"
Hacking er som udgangspunkt ulovligt og dermed omfattet af Straffelovens § 263. Begrebet dækker over, når nogen uberettiget skaffer sig adgang til andres it-systemer eller sociale profiler (fx "face-rape") med flere, herunder mailkonti og programmer.
Det kan være strafbart at hacke sig adgang til andres oplysninger, og straffen kan være bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hvis der er tale om hacking af grovere karakter, kan straffen fastsættes til fængsel i op til 6 år.
Ikke alle former for hacking kan medføre en straf. Hvis man hacker sig ind i et system udelukkende med det formål at beskytte det, så er der tale om "lovlig hacking''.
Der kan også være tale om lovlig hacking, hvis det, der skaffes adgang til, har stor offentlig interesse. Man kunne derfor argumentere for, at Edward Snowdens afsløringer ville være lovlig hacking ifølge dansk ret pga. den enorme offentlige interesse, der var i oplysningerne.