Jehovas Vidner i samfundet

Hvordan forholder Jehovas Vidner sig til samfundet?

Ifølge Jehovas Vidners opfattelse kan sande kristne ikke være en del af verden. Fordi Gud havde helliget Kristi salvede disciple og avlet dem med hellig ånd så de kunne få del i det himmelske rige, var de samtidig skilt fra verden. Dette betyder, at Jehovas Vidner er forpligtet til at sky verdens ånd - dens mål, planer og forhåbninger og dens selviskhed. Dette betyder i praksis, at Jehovas Vidner ikke vil udføre militærtjeneste, ikke stemme ved offentlige valg, ikke vil ære nationale symboler som fx flaget, ikke fejre religiøse højtider som jul og påske, ikke fejre fødselsdage og de nægter kategorisk at modtage blod i form af blodtransfusion. 

Med en sådan holdning er det naturligt, at det øvrige samfund ser med nogen skepsis på dette trossamfund, og da vidnerne samtidig er meget ivrige forkyndere via dør-til-dør-mission har Jehovas Vidner ofte været i konflikt med det omgivende samfund.  

På den anden side fremhæver Jehovas Vidner selv, at de ikke har noget ønske om at isolere sig fra resten af menneskeheden. De har tværtimod viet deres liv til at hjælpe deres medmennesker på samme måde som Jesus gjorde. Dette gør de ved at missionere, ved at lære folk at løse livets problemer nu, ved at undervise i de bibelske sandheder, der kan bringe et nyt syn på livet (2)

Hvorfor nægter Jehovas Vidner militærtjeneste?

Jehovas Vidner nægtelse af at udføre militærtjeneste blev fastslået i en artikel i Vagttårnet i 1940. Heri blev tilhængerne belært om, hvad kristen neutralitet indebærer. Det blev understreget, at Jesu Kristi disciple over for Gud er forpligtede til at vie sig helt til ham og hans rige, teokratiet. Ingen, der er viet til Guds rige, kan tage parti i én af verdens konflikter. Afvisningen skal ses ud fra Jesu ord: De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden (Joh. 17,16). 

I de fleste lande er værnepligtsloven indrettet således, at militærnægtelse begrundet i religiøs overbevisning accepteres, men mange vidner har måttet udstå fængselsstraffe for deres nægtelse (2)

Hvorfor afviser Jehovas Vidner nationale symboler?

Jehovas Vidners afvisning af nationale symboler forklares i en brochure fra 1931 (dansk 1932: Riget, Verdens Haab). Heri gennemgås den bibelske beretning om profeten Daniels tre hebraiske venner i Babylon. Da kongen befalede, at de skulle falde ned foran en billedstøtte, når de hørte en bestemt slags musik, nægtede de at gå på kompromis, og Jehova viste sin godkendelse ved at udfri dem (Dan. 3,1-26). 

Brochuren påpegede, at patriotiske ceremonier i nutiden udgør en lignende trosprøve for Jehovas Vidner.Vidnerne må således ikke gøre honnør for flaget, der er et symbol på de synlige, regerende magter. Vidnernes holdning til de nationale symboler blev yderligere forklaret i en brochure fra 1935 (dansk 1936: Loyalitet). Heri henvises til 2. Mos. 20,3-7, der fastslår at tilbedelse skal rettes mod Jehova alene og at Guds tjenere ikke må fremstille eller bøje sig for afbilleder af nogen art, til Luk. 20,25, hvor Jesus siger, at man ikke blot skal tilbagebetale kejseren det, der er kejserens, men også give Gud, hvad Guds er samt til Ap.G. 5,29, hvori der hedder, at man bør adlyde Gud mere end mennesker (2)

Hvorfor fejrer Jehovas Vidner ikke jul?

I 1928 kunne hovedkontoret fremlægge resultatet af en granskning af juleskikkenes oprindelse. Konklusionen var, at julen havde gudvanærende rødder. 

Undersøgelsen slog fast, at julefesterne og den ånd, julegaver blev givet i, ikke var til ære for Gud, at de hellige tre konger, hvis eksempel blev brugt som begrundelse for at give julegaver, i virkeligheden var dæmoninspirerede astrologer samt at forældre ved at fortælle deres børn om julemanden lærte dem at lyve.  

Denne udlægning førte til, at Jehovas vidner ikke siden har fejret jul, lige som de heller ikke fejrer andre helligdage og højtider, der er knyttet til hedenske guder så som nytår og påske.

Jehovas vidner fejrer kun én årlig højtid, højtiden til minde om Jesu død. Da de følger den jødiske kalender, højtideligholdes denne begivenhed den 14. i den jødiske måned nisan, der falder i ca. marts-april (2,3)

Hvorfor fejrer Jehovas Vidner ikke fødselsdage?

Begrundelsen for at Jehovas Vidner ikke fejrer fødselsdage er, at sådanne dage ikke blev fejret af de første kristne.

Denne afholdelse fra at fejre personlige dage er videreført i en afholdelse af at fejre nationale mindedage til minde om politiske eller militære begivenheder. Jehovas Vidner undlader ligeledes at vise nationale helte en ære, der kan bære præg af tilbedelse. Begrundelsen er ganske simpelt, at Jehovas Vidner ikke opfatter sig som værende en del af verden.  

Selv om Jehovas Vidner hverken kender til julegaver eller fødselsdagsgaver har mange dog en gavedag. Det er bryllupsdagen, der fejres i familien med udveksling af gaver familiemedlemmerne imellem (2,4)

Hvordan betragter Jehovas Vidner FN?

Allerede i 1919 erklærede Jehovas Vidners præsident, Joseph F. Rutherford, at det ikke var Folkeforbundet men Guds rige, der var den nødlidende menneskeheds eneste håb. Folkeforbundet var at betragte som et politisk forbund oprettet af politikere og velsignet af præsteskabet. Budskabet blev meldt ud i Vagttårnet i 1920. 

I 1942, altså midt under den anden verdenskrig, havde Jehovas Vidner forudsagt en genopståen af fredsforbundet samt forudsagt, at heller ikke den nye fredsorganisation ville kunne indføre varig fred. Da FN blev stiftet i 1945 overførte trossamfundet derfor dets misbilligelse af Folkeforbundet til den nye organisation. Nogle ville være venner med verden - andre bestræbte sig for ikke at være en del af verden (2)

Hvorfor stemmer Jehovas Vidner ikke ved valg?

Når talen er om politiske anliggender skuer Jehovas Vidner tilbage til de første kristne, der nægtede at opfylde visse pligter, der var pålagt romerske borgere. De ville ikke påtage sig politiske embeder, de nægtede at tage aktivt del i det civile styre eller i det militære forsvar af riget. For dem var det umuligt at påtage sig at være soldater, embedsmænd eller fyrster uden at give afkald på en mere hellig tjeneste. Derfor stemmer Jehovas Vidner ikke ved politiske valg. Det gælder også i lande, hvor der er stemmepligt, hvilket har medført store personlige omkostninger for de enkelte vidner, og det har også ført til direkte forfølgelse af Jehovas Vidner mange steder i verden (2)

Hvorfor vil Jehovas Vidner ikke modtage blod?

Jehovas Vidner holdning til blodtransfusion blev allerede drøftet i Vagttårnet i 1928, men først i 1946 blev der for alvor taget generel stilling til spørgsmålet. Det skete i en ny artikel i bladet, hvor det blev slået fast, at det guddommelige forbud, som var gældende for Noa og hans efterkommere ikke blot omfattede dyreblod men også menneskeblod (1 Mos. 9,3-6). 

Artiklen påviste, at den eneste anvendelse af blod, som Gud nogensinde havde godkendt, er som offer, og da dyreofrene, der blev frembåret under Moseloven, var et billede på Kristi offer, ville ringeagt for kravet om, at kristne skal afholde sig fra blod, vidne om grov mangel på respekt for Jesu Kristi genløsningsoffer.  

Siden 1961 har det været sådan, at de der ignorerer Guds krav og modtager blodtransfusion og ikke ændrer dette sind, udstødes af Jehovas Vidners menigheder. 

Jehovas Vidner har en organisation der hedder Jehovas Vidners Kontaktudvalg til Hospitaler. Når et vidne står over for en operation, der vil kræve blodtransfusion, søger folk fra kontaktudvalget at overbevise lægerne om, at der skal anvendes alternative metoder. Lykkes dette ikke forsøger kontakudvalget at finde alternative læger eller også får de simpelt hen vidnet til at afslå behandlingen.  

Danske læger må ikke indlede en behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, uden patientens informerede samtykke. Patientens afvisning skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved behandlingen (2,5,6)

Hvad mener Jehovas Vidner om rusmidler?

Selv om Bibelen ikke omtaler tobak og narkotiske stoffer, afviser Jehovas Vidner disse nydelsesmidler ud fra bibelord. 

Allerede i 1895 afvistes brugen af tobak i en artikel i Vagttårnet. Afvisningen skete med henvisning til 2 Kor. 7,1. Heri hedder det i den autoriserede danske oversættelse: Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt.  

Tobaksforbudet var tilsyneladende vanskeligt at gennemføre. Derfor blev afvisningen siden uddybet med andre bibelske principper: respekt for Jehova, livets giver (Ap.G. 17,24-25), næstekærlighed (Jak. 2,8) samt det faktum at den der ikke elsker sin næste, heller ikke elsker Gud (1 Joh. 4,20). 

I 1935 blev det slået fast, at ingen rygere kunne arbejde på Vagttårnselskabets kontorer eller virke som en af dets udnævnte repræsentanter. Fra 1973 har ingen rygere kunnet døbes. Brugen af alkohol sidestiller Jehovas Vidner ikke med stofmisbrug. Det skyldes, at Gud faktisk tillader indtagelse af alkohol ((Sl. 104,15; 1 Tim. 5,23). Til gengæld lægges der vægt på, at nydelsen af alkohol skal ske med måde. Det er ikke tilladt at drikke sig fuld, men Jehovas Vidner betragter alkoholnydelse som er personligt valg (2)

Hvordan forholder Jehovas Vidner sig til børn?

Ledelsen for Jehovas Vidner har gennem tiden udformet et regelsæt, som sektens børn skal overholde. Følgende er således forbudt:

• • At holde fødselsdag eller deltage i fejringen af andres fødselsdage. Eksempelvis må et barn ikke modtage en flødebolle ved uddeling i klassen.
  • At fejre jul, fastelavn, påske, nytår, mors- og farsdag og nationale dage.
  • At dyrke sport i 'overdreven grad'.
  • At deltage i lejrskoler efter tredje klassetrin.
  • At deltage i skolefester, skolekomedier og indsamlinger.
  • At deltage i folkeskolens seksualundervisning.
  • At deltage i folkeskolens musikundervisning, hvis der øves til optræden ved festligheder af politisk, religiøs eller national art.
  • At synge nationalsange, salmer eller politiske sange.
  • At onanere, have seksuelt samkvem før ægteskab, at 'komme sammen' med én af det modsatte køn - at være alene med én af det modsatte køn i samme rum uden overvågning.
  • At se erotiske film eller læse erotisk litteratur.
  • At drikke spiritus, indtage euforiserende stoffer og ryge.
  • At stille kritiske spørgsmål til trossamfundet eller læse kritisk litteratur om Selskabet og dets lære.

Hvilke påbud skal Jehovas Vidners børn overholde?

Trossamfundets børn skal overholde følgende retningslinier:

• • Børnene skal helst færdes blandt ligesindede - dvs. andre Vidners børn.
  • De unge opfordres til ikke at tage en højere eller længerevarende uddannelse. De skal helst have en praktisk uddannelse.
  • Børn skal ære deres forældre som Gud har påbudt. Det vil i praksis sige, at barnet skal rette sig efter forældrenes regler.
  • Børn og unge har pligt til at fortælle deres forældre alt. Hvis de fx har prøvet at ryge, skal de sige det. I tilfælde af en alvorlig overtrædelse - som rygning - melder forældrene det til menighedens 'ældste'. Omvendt har børnene også pligt til at melde deres forældre i tilfælde af de voksnes 'synder'.
  • Der kræves lydighed af barnet over for Gud Jehova. Barnet skal studere Vagttårnets litteratur, det skal bede til Jehova og deltage i møderne i rigssalen sammen med forældrene, og det skal deltage i dør-til-dør-forkyndelsen.
  • Barnet må som andre Vidner ikke modtage blod under nogen form.

Videre læsning

Grund, Jens: Vidner til det sidste. - Jyllands-Posten. - 2003-01-08. bibliotek.dk

Den første af fem artikler med fællestitlen "Min Gud i hverdagen" der skildrer en dansk families hverdag i lyset af deres medlemskab af Jehovas Vidner. Seriens øvrige artikler er:

Grund, Jens: En hånd for Gud. - Jyllands-Posten. - 2003-01-09. bibliotek.dk

Grund, Jens: Den sidste time. - Jyllands-Posten. - 2003-01-10. bibliotek.dk

Grund, Jens: Hvem er Jehovas Vidne? - Jyllands-Posten. - 2003-01-11. bibliotek.dk

Grund, Jens: På sporet af ordet. - Jyllands-Posten. - 2003-01-12. bibliotek.dk

Kilder

1. Christensen, Helle S.: Barndom præget af synd og skam. - Berlingske Tidende. - 1995-03.19.
2. Jehovas Vidner. Forkyndere af Guds rige. New York, Watchtower Bible and Tract Society of New York, International Bible Students Association, 1993. 750 sider.
3. Jensen, Tim: Religionsguiden. Dansk Flygtningehjælp, 1994. 105 sider.
4. Lumby, Elisabeth: Når man ikke holder jul. - Berlingske Tidende. - 2000-11-30.
5. Lov om patienters retsstilling. Lov nr. 482 af 01.07.1998.