Findes Janteloven stadig?
Det er nu mere end 75 år siden, at Aksel Sandemose skrev Janteloven, så lever den stadig, eller var den mere knyttet til tidligere generationer?
Antropolog Karen Lisa Goldschmidt Salamon hævder i artiklen “Lever janteloven?” (se kilder), at Janteloven stadig lever, men at den har ændret sig. Hun siger: “I og med at samfundet er blevet langt mere åbenlyst baseret på fri konkurrence og pligten til at gøre sig selv konkurrencedygtig, betyder det, at man i princippet skal arbejde på at blive klogere. Og at vi satser på også at kunne styrke eliten. Men der er stadigvæk det sidste bud i janteloven, der hedder, du skal ikke tro, du kan lære os noget. Den del af janteloven er næsten blevet stærkere. [...] Det er mest tydeligt i forbindelse med folk, der har andre kulturbaggrunde. Vi har stadigvæk svært ved at acceptere, at de også kan have noget at byde på. Dér er vi stadig ret jantelovsagtige”.
I samme artikel siger sociolog Henrik Dahl, at Janteloven lever i bedste velgående: “Nye ideer eller nytænkning er ikke særlig velkomment i Danmark. Danskerne er ikke gode til at beundre og sige ‘Det var en god idé’. De er bedre til at jorde. Og sige: ‘Hvad skal vi nu med det?’. Den form for væren sig selv nok, som er en side af janteloven, den synes jeg bestemt trives i bedste velgående.
Henrik Juul, der er kreativ direktør i reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners, udtaler i artiklen, at Janteloven i allerhøjeste grad lever, og at den er “et produkt af et gennemsnitssamfund. Et lineært samfund, som vi har haft stor succes med på alle mulige andre områder med social lighed osv. Det har bare også en defekt, som er, at man ikke skal tro, man er noget, og at man ikke må være noget.” Han siger endvidere: “Det er ikke cool at være glad over, at man er dygtig. Eller rig. Eller har succes. Det er derfor man siger, det er ikke så ringe endda. Det er eddermame udtryk for jantelov, kan jeg love dig.”
Grundlæggeren af Jubii, Martin Thorborg, hævder til gengæld i artiklen, at der ikke længere findes nogen Jantelov i Danmark. Han siger: “Det er blevet mere acceptabelt at ville klatre i bjerge i Himalaya eller være iværksætter eller kunstner. Det er blevet okay at have personlige drømme. Det individuelle er kommet i højsædet. Jeg ser en større tolerance over for, at folk er forskellige.”Hvad er danskernes forhold til Janteloven i dag?
Ifølge artiklen “Janteloven er en undskyldning” (se kilder) mener halvdelen af danskerne, at Janteloven ofte bliver brugt som en dårlig undskyldning for manglende succes. Hvis noget går skævt i ens arbejdsliv, så er årsagen ikke ens egne evner, men at Janteloven spænder ben. Til gengæld mener 35 procent af danskerne, at Janteloven ikke bliver benyttet ofte.
I artiklen refereres en undersøgelse, hvor deltagerne bliver spurgt, om de mener, håndboldtræner Anja Andersen er offer for Janteloven. Her svarer 54 procent nej, mens 33 procent svarer ja. Filosof Ole Thyssen tolker svarene således: “Tallene tyder på, at der er noget om, at folk bruger janteloven som en undskyldning. Men de viser også, at der er en stor gruppe af andre mennesker, der gennemskuer det. Danskerne kan godt se, at janteloven i en eller anden grad er der. Men de kan også se, at den bliver misbrugt. Det er en mere reflekteret holdning, og det tyder vel egentlig på, at janteloven er på retur.”
Er der noget positivt ved Janteloven?
Når der refereres til Janteloven, er det især dens negative effekter, der henvises og associeres til, nemlig at den er et udtryk for, hvordan vi danskere holder hinanden nede. Men har Janteloven også en positiv betydning? I artiklen “Janteloven er groet fast i vores bevidsthed” (se kilder) fremhæver fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø, at Janteloven ikke udelukkende er negativ. Hun siger, at den også er positiv ved, at den “forstærker vores følelse af ligeværd og af, at vi er et meget homogent samfund. Det giver en masse dialog og debat og sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på, og det er godt i forhold til innovation og fornyelse. Det negative ved janteloven er, når den får folk til at træde ind i skyggen.”
Også filosoffen Arno Victor anfører, at Janteloven kan have positive effekter i artiklen “Ind med janteloven igen” (se kilder). Han siger: “Janteloven indeholder jo også hensynsfuldhed, høflighed, takt og tone. Det er jo væk. [...] Der ligger noget i janteloven, som Sandemose ikke havde blik for. Han så det som en social undertrykkelseslov, men janteloven handler også om at kunne omgås hinanden og anerkende hinandens værdier.”