Irak-krigen

Af journalist Malene Fenger-Grøndal, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Lasse Wamsler, september 2014.


Nøgleord: Irak krige international politik 2000-2009 historie

Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda. I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark. Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises. Selv om Saddam Hussein blev fjernet fra magten, dømt og henrettet, og selv om Irak forholdsvis hurtigt fik en folkevalgt regering, viste der sig at være langt vej til et fredeligt og demokratisk Irak. Da de sidste udenlandske tropper forlod landet i slutningen af 2011, var der fortsat stærke interne spændinger mellem befolkningsgrupperne, og landet var præget af korruption og mangel på sikkerhed.
Denne situation er siden blevet forværret, og en væsentlig del af grunden bærer Nouri al-Maliki, den regerende premierminister igennem otte år, der har stået for en systematisk forfølgelse af landets kurdere og sunni-mindretal. Undertrykkelsen har skaffet myndighederne mange fjender, herunder den militante sunni-bevægelse Islamisk Stat (IS), der i sommeren 2014 erobrede flere byer og provinser. IS udråbte dernæst de erobrede områder i Syrien og Irak til et sammenhængende ’kalifat’: en islamisk statsform, der bygger på en streng fortolkning af islam.
I dette område har IS fordrevet kristne og mindretal, likvideret krigsfanger og journalister samt tvunget shiamuslimer til at konvertere.

Et årti efter begyndelsen på Irak-krigen står verdens nok rigeste og bedst udstyrede terrororganisation, IS, altså stærkt i Irak og udfordrer regeringen. På få måneder har bevægelsen med uhørt brutalitet fremtvunget en regional krise og en opløsning af grænsen mellem Syrien og Irak.
Som følge af Iraks territoriale opløsning og centralmagtens manglende kontrol har også kurderne øjnet en mulighed for at udråbe et selvstændigt Kurdistan i det nordlige Irak.

Forskere forudser derfor muligheden af en ny sekterisk borgerkrig, mens nogle endda overvejer en mulig opsplitning af Irak i et nyt Kurdistan, Shiastan og Sunnistan.