Grundlægger af Social-
demokratiet i Danmark.
Hvilken betydning fik industrialiseringen for forholdet mellem land og by?
Gennem industrialiseringen udviklede de vestlige samfund sig fra at være landbrugssamfund baseret på landbrugsproduktion til bysamfund baseret på industriproduktion i de større byer. Hvor der i 1872 eksisterede 1500 industrivirksomheder i Danmark, som beskæftigede 37.000 arbejdere, var antallet i 1914 ifølge Den Store Danskes artikel ”Industrialisering og urbanisering” steget til 4500 virksomheder og 134.000 arbejdere (se kilder).
I forlængelse af denne udvikling fulgte en såkaldt urbanisering, hvor en stor del af befolkningen i landområderne begyndte at udvandre til byerne; dels på grund af de nye tillokkende arbejdsmuligheder i industrien, dels fordi effektiviseringen af landbruget reducerede mængden af arbejdspladser her. Under industrialiseringen skete der således en massiv befolkningstilvækst i byerne og en gradvis affolkning af landet. Ifølge Den Store Danskes opslag om ”Industrialisering og urbanisering” boede en fjerdedel af den danske befolkning i byerne i 1870, mens det i 1921 gjaldt næsten halvdelen (se kilder).
Hvordan udviklede de større byer i Danmark sig som følge af industrialiseringen?
I Danmark voksede særligt Aarhus og Aalborg og København som følge af urbaniseringen. I København steg indbyggertallet ifølge førnævnte opslag i Den Store Danske i perioden 1870 til 1914 fra 198.000 til 614.000 – altså med næsten en halv million indbyggere. I 1885 var kun knap halvdelen af københavnerne indfødte bysbørn (se kilder). Udviklingen medførte kolossal byggeaktivitet i København, hvor både små, tæt sammenstuvede arbejderboliger, fabrikker og store ejendomme med moderne lejligheder til den mere velstillede del af befolkningen begyndte at skyde op og udfylde pladsen uden for voldene i de nye brokvarterer.
Hvilken betydning fik industrialiseringen for de sociale forhold?
Selvom arbejdet i byen i sig selv ikke nødvendigvis var hårdere end landarbejdet, gav industrialiseringen og urbaniseringen den nye arbejderklasse nogle nye udfordringer. De mange mennesker, der tog til byerne for at arbejde, kunne nemlig ikke altid finde beskæftigelse på fabrikkerne. For det første svingede behovet for arbejdskraft med de økonomiske konjunkturer, og for det andet kom der ofte nye folk til byerne i en højere hastighed, end der opstod flere arbejdspladser på de fabrikker. Resultatet var store problemer med fattigdom og arbejdsløshed i byerne. Især i de hastigt voksende københavnske brokvarterer opstod der slumkvarterer med særdeles dårlige forhold for beboerne. Ifølge Den Store Danskes opslag om ”Arbejderforhold” var omkring en tredjedel af arbejdsstyrken i København arbejdsløs omkring 1885 (se kilder). Elendigheden i arbejderkvartererne gjaldt også de mange børnearbejdere, hvis hårde vilkår på fabrikker mv. nu blev genstand for debat. Danmark fik sin første arbejderbeskyttelseslov i 1873, ifølge hvilken det fremover blev ulovligt at ansætte børn under ti år. Loven blev dog langtfra konsekvent håndhævet.
Hvad betød industrialiseringen for demokratiseringen af samfundet?
Udviklingen af industrien udløste fremvæksten af en arbejderklasse, der fuldstændig ændrede de industrialiserede landes befolkningsmæssige sammensætning og på sigt forandrede de politiske, økonomiske og samfundsmæssige vilkår. I forlængelse af dette begyndte en demokratiseringsproces, der ændrede magtfordelingen i samfundet og førte nye politiske systemer med sig. Hvor de tidligere kampe for demokratisering af samfundene var begyndt som liberalt borgerlige opgør mod magthavere med nedarvede privilegier, opstod protesterne i denne periode som en kamp for borgerrettigheder til den nye arbejderklasse. Særligt de dårlige forhold på såvel arbejdspladser som i boligkvartererne var drivkraften bag den socialistiske arbejderbevægelse. Inspirationen kom fra tyskeren Karl Marx, der talte for proletariatets (arbejderklassens) overtagelse af magten i samfundet ved hjælp af revolution. I Sovjetunionen førte det til et totalitært kommunistisk regime, hvor man ville realisere et ’klasseløst’ samfund, mens protesterne i lande som Danmark og Storbritannien i stedet plantede frøene til en gradvis demokratisering af samfundet.
Hvordan var industrialiseringen medvirkende til arbejderbevægelsens opståen?
I Danmark blev kampen for arbejderklassens ordnede forhold og rettigheder samlet i arbejderbevægelsen, der opstod i anden halvdel af 1800-tallet med socialdemokratismen som førende ideologi. Socialdemokratiet blev stiftet i 1871 med det udtalte formål at give den nye gruppe arbejdere ”retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder”. Arbejderbevægelsens kamp førte blandt andet til indførelsen af velfærdstiltag som alderdomsforsørgelse (1891), sygeforsikring (1892), ulykkesforsikring (1898) og arbejdsløshedsforsikring (1907). En skelsættende sejr i arbejdernes kamp var Septemberforliget fra 1899, hvor arbejdsgiverne anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig, og arbejderne tilsvarende anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Forliget udgør på mange måder en hjørnesten i, hvad der senere blev til den danske velfærdsstat, og er desuden afsættet for den arbejdsmarkedsmodel, der i dag kendes som Den danske model.
Hvordan ændrede industrialiseringen magtfordelingen i toppen af samfundet?
Samtidig med at den nye arbejderklasse voksede frem, voksede borgerskabet sig tilsvarende stærkere i forhold til adelen og monarkiet. Det nye borgerskab af fabriksejere og dem, der handlede med de nye industriprodukter, skabte vækst og velstand, og den økonomiske succes var med til at sikre fabriksejere og industrihandelsfolk borgerskab nye magtpositioner i samfundet. Foretagsomme iværksættere som C.F. Tietgen (bankvæsen, kommunikation og transport), J.C. Jacobsen (grundlagde Carlsberg-bryggeriet), F.L. Smidth (cementproduktion), Otto Mønsted (storkøbmand og producent, etablerede Danmarks første margarinefabrik) og C. F. Rich (producent af kaffeerstatning) kom til at præge landet på hver deres måde. Historien om den foretagsomme mand, der ved hjælp af slid og dygtighed skaber sin egen lykke, er således også knyttet til industrialiseringens tidsalder, som dermed også er forbundet med både liberalismen og Den Amerikanske Drøm.
Hvilken betydning havde industrialiseringen for menneskets syn på sig selv?
Man kan sige, at de nye teknologier medførte en form for afmystificering af verden. Fremkomsten af skelsættende opdagelser inden for både naturvidenskab og teknologi gjorde det muligt for mennesket at forstå og kontrollere sine omgivelser på en helt ny måde. Denne nyvundne evne til at undertvinge sig naturen med videnskab og ingeniørkunst bidrog til en forståelse af mennesket som en aktiv medskaber af verden, hvilket øgede sekulariseringen af samfundet og mindskede religionens indflydelse. Dertil spredtes en form for ukuelig optimisme på menneskehedens vegne, som blandt andet gav sig udtryk i litteraturen.
I Henrik Pontoppidans ”Lykke-Peer” fra 1904 skildres netop menneskets nye syn på sig selv gennem bogens unge optimistiske hovedperson, Peter Andreas Sidenius, der forlader den gamle verden i form af sin præstefamilie i Østjylland for at læse til ingeniør i hovedstaden. Romanen fremskriver gennem Sidenius forestillingen om en ny mennesketype, som selv skaber sine omgivelser med viden og handlekraft – løsrevet fra ideen om en gud: ”Han var som det første formløse udkast til en kommende gigantslægt, den, der endelig skulle tage Jorden i besiddelse som retmæssig herre og omskabe den efter sit behov, – en forløber, vokset op i lummer stueluft under trykket af al slags småborgerlig kleinmodighed og overtro og underkuelse og derfor ubændig, selvrådig og pietetsløs, uden tro på andre lykkebringende magter end sådanne, der kunne få et stålhjul til at snurre.” (se kilder).
Med industrialiseringen og den deraf følgende urbanisering opstod også en fornemmelse af mere plads til individet, der i storbyen kom på afstand af de små lokalsamfund med deres rigide normer og overvågende blikke. Som det forklares i Den Store Danskes opslag ”Industrialisering og urbanisering”, havde denne storbyfrihed dog også en bagside: Individualiseringen førte til ligegyldighed over for de mange anonyme mennesker, man passerede på gaden, og til oplevelsen af en førhen ukendt ensomhed midt i menneskemylderet.” (se kilder).
Hvilken betydning fik industrialiseringen for klimaet?
Før industrialiseringen var nærmest alt energiforbrug baseret på enten muskelkraft, dyr, vandkraft eller afbrænding af træ. Industrialiseringen markerer derfor også begyndelsen på en intensivering af menneskets forbrug af fossile brændstoffer. Forbrug af kul, gas og olie er tæt forbundet med effektiviseringen af produktionen af varer. På den måde tager nutidens klimaudfordringer også sit udspring i industrialiseringen af samfundet.
Den effektivisering af produktion og udnyttelse af ressourcer, der ligger til grund for de moderne samfund, er tilsvarende en effektivisering af menneskets muligheder for at forbrænde energiressourcer og for at forurene og (for)bruge naturen. Det var afgørende for udviklingen af industrialiseringen, at der herskede en opfattelse af, at man ved menneskelig dygtighed kunne skabe værdi fra verdens naturlige ressourcer. Først langt senere gik det op for mennesket, at selvsamme dygtighed kan være med til at ødelægge jorden.