Nutidens indianere og deres rolle i det amerikanske samfund

Main image kapitel
Rodeo indianere i indianerreservat i Eagle Butte, Cheyenne River Indian Agency, South Dakota.
Rodeo indianere i indianerreservat i Eagle Butte, Cheyenne River Indian Agency, South Dakota.
Foto: Jørgen True / Scanpix

Hvem er de nordamerikanske indianere i dag? 

I dag udgør indianere i USA omkring 5,2 millioner, hvilket svarer til to procent af befolkningen. Dette tal dækker både over personer med to indianske forældre og personer med en enkelt indiansk forælder. Andelen af indianere er særlig stor i Alaska (19,6 procent af befolkningen), Oklahoma (13,4 procent), New Mexico (10,4 procent), South Dakota (10,0 procent) og Montana (8,1 procent).

I dag er der officielt anerkendt 566 forskellige stammer, der lever i 355 forskellige reservater. Det er dog kun omkring hver femte indianer, der i dag lever i reservater. Det store flertal lever blandet med resten af USA’s befolkning i land og by. Alle ovenstående tal stammer fra den Amerikanske regering, men er gengivet fra hjemmesiden infoplease.com, der drives af USA’s største producent af undervisningsmateriale (se kilder). 

Hvordan lever de nordamerikanske indianere i dag?  

I dag lever omkring 20 procent af USA’s indianere i reservater. I reservaterne har indianerne udstrakt selvstyre, og en stor del af lovgivningen besluttes af lokale stammeråd. De amerikanske indianere er fattigere end gennemsnitsamerikaneren. Ifølge hjemmesiden

Infoplease.com er medianindkomsten i en indianerhusstand omkring 35.310 dollars om året, mens medianindkomsten i hele USA er 51.371 dollars. 29,1 procent af den indianske befolkning lever i fattigdom, mens det for gennemsnittet kun er 15 procent af amerikanerne, der lever i fattigdom (se kilder). I det hele taget ligger USA’s oprindelige folks efterkommere dårligt i statistikker over kriminalitet, helbred, uddannelse og selvmord. I visse af reservaterne ernærer man sig ved kasinodrift eller ved turisme, der trækker på den indianske kulturarv, men det er kun et fåtal af indianerne, der er beskæftiget i disse brancher.

Hvordan har indianernes religion og natursyn ændret sig?

Den europæiske indvandring har betydet store ændringer for indianernes religion. Som nævnt er mange blevet kristne, men der er også opstået kirkesamfund som The Native American Church, der rummer både elementer fra kristendom og fra de forskellige stammers spirituelle verdensopfattelse. Der er stor forskel på, i hvor høj grad nutidens indianere dyrker deres forfædres religion. Det afhænger blandt andet af, om de bor i reservater eller i byer. Nogle indianere har bevaret enkelte ritualer, på samme måde som mange danskere holder juleaften uden nødvendigvis at være kristne. Mange indianere og efterkommere har en identitet, hvor de blander elementer fra deres oprindelige kultur med inputs fra det amerikanske majoritetssamfund.

Hvordan har man i den vestlige verden opfattet indianernes kultur?

Lige siden de første møder mellem indianere og europæere, er indianerne oftest enten blevet opfattet og fremstillet i blandet andet populærkulturen som barbariske, uciviliserede og primitive folk eller som ædle vilde, der levede i tæt kontakt med naturen. Og selvom de nordamerikanske indianere har levet i vidt forskellige stammer, har film, serier, tegneserier og bøger i høj grad fokuseret på de omrejsende prærieindianerne, der bor tipier og jager bisoner. Det er blandt andet sket i forskellige westerns samt i nyere hollywoodfilm som ”Danser med ulve”.

I Vesten har mange i dag en tendens til at romantisere og dyrke  udvalgte eksotiske elementer af indianernes oprindelige kultur. For eksempel meget vestlig new age-religion mere eller mindre inspireret af indiansk tro og myter. En del af denne religion beskyldes af indianere for at være plastic-shamanisme og for at frarøve de fattige indianske lokalsamfund deres bedste medicinmænd, fordi de kan tjene flere penge på at lave ceremonier for den velstående overklasse uden for reservaterne.

Hvordan kæmper nutidens indianere for deres rettigheder?

I dag er indianernes organiseret i en række organisationer, der kæmper for deres rettigheder og for at rette op på årtiers dårlig uddannelse og dårlige levevilkår. Gennem årene har indianernes kamp ændret karakter. I 1970’erne var indianerne meget inspireret af militante sorte borgerrettighedsgrupper som The Black Panters, og i sted for Black Power praktiserede indianerne Red power. Red power-bevægelsen stod blandt andet bag en række opsigtsvækkende aktioner, hvor man blandt andet besatte fængselsøen Alcatraz ud for San Francisco for at gøre opmærksom på indianernes manglende rettigheder. Selvom indianerne i dag kæmper via mere traditionelle politiske kanaler, er der ingen tvivl om, at de også i de kommende år står foran nogle ganske store udfordringer med at få brudt med mange årtiers undertrykkelse, marginalisering og fattigdom.