Introduktion til hospice

Af bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1999.

Der er en voksende erkendelse af betydningen af at supplere sygehusvæsenets tilbud til uhelbredeligt syge og døende med en mulighed for at vælge at tilbringe den sidste tid på et hospice

Fra bemærkninger til Forslag til folketingsbeslutning om hospicer, fremsat den 16. november 1999 af Ester Larsen (V), Henriette Kjær (KF), Birthe Skaarup (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL), Tove Videbæk (KRF) og Tom Behnke (FRI)

Hvad er et hospice?

Ordet hospice eller hospits betegner både en institution og et koncept for pleje og behandling af uhelbredeligt syge og døende.

  1. Hospice som et sted for uhelbredeligt syge og døende
    Hospice som institution er udviklet efter engelsk mønster for patienter, der ikke kan helbredes for en sygdom. Indlæggelse på hospice kan ske flere gange undervejs i forløbet og/eller kort tid før døden. På hospice gives der lindrende behandling, pleje og omsorg.
  2. Hospice som betegnelse for de principper og holdninger, der ligger til grund for den lindrende pleje og behandling af den syge og hele familien
    Hospice som koncept for pleje og behandling af uhelbredeligt syge og døende er udviklet efter amerikansk mønster. Gennem hospiceprogrammer støttes patienterne af sundhedspersonale og frivillige hjælpere (2,3)  

Hvornår startede det første hospice?

Fra middelalderen kendes hospice, også kaldet herberg, som et sted, hvor munke og nonner tog sig af de rejsende og de syge, og gav dem hvile og forplejning.
Hospicetanken i sin moderne form, med effektiv smertebehandling og koncentration om den døendes faktiske behov, stammer fra England. Den engelske læge Cicely Saunders anvendte ordet hospice om lindrende behandling og pleje af døende på St. Christophers Hospice i London i 1967.
I dag er der hospicer overalt i England. Ideen er blevet videreudviklet og der findes i tusindvis af hospicer i USA, Canada, rundt om i Europa samt i lande som Japan, Korea og Israel.
I Danmark blev det første hospice oprettet i 1992 på Skt. Lukas Stiftelsen i Hellerup (3,4)

Hvad er hospicebevægelsen?

Hospicebevægelsen er en international bevægelse, som arbejder for at få oprettet faciliteter til pleje og støtte af alvorligt syge og døende samt deres pårørende.
Den moderne hospicebevægelse blev udbredt i England i 1960'erne under indflydelse af Cicely Saunders. Bevægelsen var blandt andet en modreaktion på teknologiseringen af sundhedsvæsenet.
I Danmark er der dannet "Hospice i Danmark", der er et netværk af hospiceforberedende grupper. Netværket mødes til seminarer for at udveksle ideer, erfaringer, strategier og materialer og dermed fremme etableringen af offentligt finansierede hospice i hele landet (5,6)

Hvad er grundtanken i hospicebevægelsen?

Bevægelsen ønsker et helhedssyn på og indlevelse i patientens og de pårørendes situation, når helbredende behandling er udsigtsløs. En væsentlig grundtanke i hospicebevægelsen er at give den døende mulighed for at være tilknyttet et hjemligt miljø under trygge forhold, præget af livskvalitet og respekt for individuelle livsværdier.
Omdrejningspunkterne i hospicetankegangen er symptomkontrol, medinddragelse af pårørende, omsorg for efterladte, tværfaglighed, forskning og udvikling.
Hospice er ikke alene optaget af at give folk en værdig død, men i høj grad af at give alvorligt syge bedst mulig livskvalitet. Bevægelsen har i stigende grad sat fokus på at lindre symptomer i bredeste forstand. En del af sigtet hermed er, at flere patienter kan være hjemme i længere tid.
Hospicebevægelsens indflydelse er både praktisk og ideologisk. Gennem oprettelse af hospicer har bevægelsen givet konkrete eksempler på hvordan pleje og omsorg af døende kan håndteres. Derudover har bevægelsen bidraget til at fjerne noget af tabuopfattelsen omkring døden, så det er blevet lettere at forholde sig til dødsprocessen, både i personlige og politiske sammenhænge (5)

Hvordan passer hospicetanken ind i hospitalsvæsenet?

På de traditionelle sygehuse har forebyggelse og helbredelse længe haft højeste prioritet. For lægerne har der inden for den rivende medicinske udvikling været mere prestige i at kurere end i at lindre. Opgaven med at drage omsorg for patienter, der ikke kan kureres, kan nemt blive underprioriteret. Døden opleves som at man har tabt slaget mod sygdommen. Det betyder, at uhelbredeligt syge kan føle sig fejlanbragt på sygehuset, fordi de ikke passer ind i nogen af dets kategorier. De oplever, at de svigter som patienter, fordi de ikke kan gøre brug af lægernes medicinske viden eller deres kirurgiske færdighed (7,8)
I hospicefilosofien betragtes døden ikke som en fejl, men som en del af vores livsvilkår. Man ser på patienten, familien, livshistorien og den aktuelle situation som en helhed. Patienten er ikke bare sin sygdom. Når sygdom ikke længere lader sig behandle, er det mennesket i situationen, der er sagen.
Hospicefilosofien er både en udfordring og en inspiration for det traditionelle hospitalsvæsen. Således er der i følge læger en stigende interesse fra landets sygehuse for hospicetanken (9,10)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Busch, Christian Juul: Palliativ indsats i Danmark. Christian Juul Busch, Preben Cramon, Helle Timm. Redaktør: Lis Wagner. DSI - Institut for Sundhedsvæsen, 1997. 93 sider. DSI rapport nr. 97.01.
Rapporten indkredser og beskriver, hvordan den palliative (lindrende) indsats fungerer i Danmark i dag. Rapporten opstiller anbefalinger til, hvorledes man kan samordne og koordinere bestræbelserne for aktivt at forbedre den palliative indsats over for uhelbredeligt syge og døende i Danmark. - bibliotek.dk

Faglige retningslinier for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen, 1999. 116 sider. Dansk tekst. Internetudgave af trykt publikation.
Retningslinierne tager udgangspunkt i WHO’s anbefalinger for palliativ (lindrende) omsorg. De henvender sig til det sundhedspersonale, der varetager den palliative (lindrende) indsats hos patienter med forventet kort levetid.
http://www.sst.dk/publ/publ1999/palliativ_indsats/index.html

Omsorg for alvorligt syge og døende redegørelse: om hospiceprogrammer og andre initiativer inden for den palliative indsats. Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen, 1996. 71 sider.
Redegørelsen beskriver hospicefilosofien med erfaringer Danmark og udlandet. Endvidere er der en række anbefalinger med henblik på at sikre og forbedre den palliative (lindrende) indsats. - bibliotek.dk

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Centers for Disease Control and Prevention (CDC). Centers for Disease Control and Prevention (CDC), United States Department of Health and Human Services. Engelsk tekst.
Omfattende hjemmeside under det amerikanske sundhedsministerium. Søg med søgefunktionen på for eksempel hospice, og få en række fuldtekstartikler online, mange i pdf-format, eksempelvis med statistik over hospice i USA.
http://www.cdc.gov/

Hospice Association of America. Hospice Association of America. Engelsk tekst.
Artikler og links om amerkanske hospiceforhold.
http://www.hospice-america.org/

Hospice Net: For patients and families facing life-threatening illness... Hospice Net. Engelsk tekst.
Amerikansk hjemmeside, der henvender sig til patienter med uhelbredelige eller dødelige sygdomme og deres pårørende.
http://www.hospicenet.org/

Hospice Patients Alliance. Hospice Patients Alliance. Engelsk tekst.
Amerikansk hjemmeside, der henvender sig til patienter og deres pårørende med emner af både juridisk og praktisk karakter.
http://www.hospicepatients.org/

Last Acts. Engelsk tekst.
Amerikansk organisation, der arbejder for bedre omsorg og pleje af døende.
http://www.lastacts.org/

HomeCare Online. National Association for Home Care. Engelsk tekst.
Amerikansk faglig organisation, der repræsenterer mere end 6.000 home care virksomheder, hospices og home care hjælpeorgamnisationer.
http://www.nahc.org/

Caring connections. National Hospice Foundation. Engelsk tekst.
Amerikansk organisation grundlagt i 1978, der har til formål at fremme og opretholde en kvalificeret pleje og omsorg af alvorligt syge og døde, og få hospice til at blive en integreret del af USAs sundhedssystem.
http://www.hospiceinfo.org/

Kilder

  1. Forslag til folketingsbeslutning om hospicer (Beslutningsforslag nr. B 35). Fremsat den 16. november 1999 af Ester Larsen (V), Henriette Kjær (KF), Birthe Skaarup (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL), Tove Videbæk (KRF) og Tom Behnke (FRI). Retsinformation.
    http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/19991BB00035-ALLE
  2. Grove, Margit: Sygeplejefaglig ordbog. Margit Grove og Nanna Topsøe-Jensen. Gyldendal Undervisning, 1996. 208 sider.
  3. Christoffersen, Susanne: Livet før døden: terminal pleje. Susanne Christoffersen, Helle Gamborg. Gad, 1996. 132 sider.
  4. Doyle, Derek: Omsorg for døende: en bog til familien. Derek Doyle. Munksgård, 1996. 173 sider.
  5. Dødshjælp?: en redegørelse. Det Etiske Råd, 1996. 293 sider.
  6. Hospice i Danmark: et netværk af hospice-forberedende grupper. Hospice i Danmark
    http://www.hospice.dk/danmark/hosp_for.html
  7. Davidsen-Nielsen, Marianne: Nogle har talentet i vuggegave: hospicesygepleje. - Sygeplejersken. - 1999, nr. 22, side 16-22.
  8. Bøg-Jensen, Kirsten: Omsorg for syge og døende - den ultimative udfordring. - Viborg Stifts årbog. - 1996, side 68-77.
  9. Carl, Jørgen: Vejen ad hvilken. - Psykolog nyt. Årg. 52, nr. 1 (1998), side 3-5.
  10. Frenved Hansen, Charlotte: Ekstern kvalitetssikring på Sankt Lukas. Charlotte Frenved Hansen, interview med Inger Hee. - Sygeplejersken. - Årg. 96, nr. 49 (1996), side 10-15

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • Fosterdiagnostik 

  • Industraliseringen

  • Imperialismen

  • Kloning

  • UNESCO

  • Genbrug

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker 

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice