Hvor mange højskoleelever er der i dag?
I skoleåret 2014/2015 havde højskolerne landet over samlet set 44.150 kursister, viser højskolernes egen elevstatistik (se kilder). Mens antallet af kursister på de kortere sommerkurser er faldet i årene mellem 2006 og 2015, er elevantallet på de lange kurser steget. Af højskolernes årsstatistik 2016 (se kilder) fremgår det, at antallet af årselever på de lange kurser er steget stødt siden skoleåret 2004/05 fra 3.246 årselever til 4.294 årselever i skoleåret 2014/15. En årselev er en elev, der er indskrevet på en højskole i 40 uger eller to elever i 20 uger og så videre.
Den positive udvikling i elevtallet kommer efter, at landets folkehøjskoler i løbet af 1990'erne og frem til midten af 00'erne samlet set oplevede et markant fald i antallet af elever. Det fremgår af en artikel fra Højskolebladet i 2012 (se kilder). Faldet var kritisk for visse skoler, eftersom en højskole skal have mindst 24 årselever for at få statsstøtte, og en historisk oversigt på Højskolernes hjemmeside (se kilder) viser således også, at faldet i antallet af elever har haft konsekvenser. Mens der i 1987 var 107 højskoler, er der til sammenligning i 2016 kun 68.
Ifølge højskolernes årsstatistik 2016 er den let positive elevudvikling de sidste ti år sket på de lange kurser, hvilket giver højskolerne bedre sikkerhed i forhold til at opnå mindst 24 årselever og dermed også statstilskud. Højskolerne er dog stadig pressede på deres økonomi. I efteråret 2015 kunne flere medier berette om, at regeringen i deres finanslov havde planlagt at skære i den økonomiske støtte til højskolerne. Højskolernes forening skriver i en artikel i Højskolebladet (se kilder), at regeringen frem til 2019 skal spare 2 % årligt på højskoleområdet.
Hvilken betydning har et ophold for folk?
Højskolernes fælleskatalog fra 2016 (se kilder) opstiller forskellige grunde til, at eleverne vælger at tage på højskole. Det kan være for at udvikle eller opdage talenter, fordybe sig og blive inspireret eller forberede sig på job eller uddannelse.
I forbindelse med kampagnen "Find det, du er god til" har højskolerne interviewet adskillige kendte danske personligheder, som alle har haft et højskoleophold. Troels Kløvedal fortæller om sit højskoleophold, at det gav ham afklaring (se kilder): "Et højskoleophold giver tid til eftertanke, og når man er ung og har svært ved at finde ud af, hvad man skal i livet, så har man brug for det. Højskolen får en til at filosofere over de mest væsentlige spørgsmål i livet og samler ens personlighed."
Forfatter Olga Ravn fortæller, at hun fik en stærkere fornemmelse af, hvad hun selv ville i stedet for at være fokuseret på andres meninger: "Flere og flere dropper ud af videregående uddannelser, og jeg tror, det har noget at gøre med, at de ikke har en fornemmelse af, hvilken vej de vil gå. Der kan højskolen være en hjælpende hånd til at finde vej til ens egne ønsker frem for, hvad andre vil have en til at gøre."
En rapport, som Folkehøjskolernes Forening har fået lavet (se kilder), viser, at folk, der har gået på højskole, har større chance for at gennemføre en videregående uddannelse. Samtidig viser undersøgelsen, at unge mennesker, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse, i højere grad vender tilbage til uddannelsen, hvis de har været på højskoleophold.
Hvordan præsenteres højskolen?
Højskolens symbolværdi er en vigtig del af skolens eksistensgrundlag. Med til højskolen hører de traditioner, der karakteriserer den enkelte skoles hverdag. Det drejer sig om, hvilket indhold hverdagen har med morgensang og ritualer omkring måltider og foredrag, men også om den måde højskolerne vælger at sælge sig selv på.
I dag markedsfører højskolerne sig i deres fælleskatalog under mottoet "Find det, du er god til – tag på højskole". I dag bliver et højskoleophold typisk set som kompetenceudviklende og som et sted, hvor man kan dyrke sit talent og bliver afklaret i forhold til uddannelses- og karrierevejen. Samtidig lægges der fortsat vægt på de traditionelle dyder som dannelsen og fællesskabet.
På Højskolernes hjemmeside (se kilder) kan man læse interviews med adskillige kendte danskere – musikudøvere, forfattere, forskere og økonomer – som fortæller om deres højskoleophold, og hvilken betydning opholdet har haft for dem.
Højskolernes omdømme rundt om i befolkningen er godt. Tilliden er stor, og spørger man danskerne, skal højskolerne fortsat modtage statsligt tilskud. 92 % af befolkningen mener, at højskolerne skal modtage statsstøtte, viser en undersøgelse, som Højskolerne fik foretaget i 2013 (se kilder).
Hvad var højskoledebatten?
Højskolernes elevnedgang i løbet af 1990'erne og op igennem 00'erne startede en stor debat omkring, hvilken slags skole højskolen skulle være. Det var primært forholdet mellem dannelse og uddannelse, også kaldet "kompetenceudvikling", som blev diskuteret. Ifølge artiklen ”Panik i højskolen” fra 2004 (se kilder) mente en fløj af højskolefolk netop, at højskolen skulle tilbyde formelt kompetencegivende kurser og udstøde eksamensbeviser. Men ifølge en anden fløj ville sådan en drejning skade højskolens idégrundlag og udfordrer Grundtvigs grundidéer.
Lederen af Grundtvigstudier på Aarhus Universitet, professor Kim Arne Pedersen, udtalte i den sammenhæng, at det var farligt, hvis eksamener og "managementtænkning" kom til at sluge højskolernes livsoplysnings- og dannelsesprojekt. I artiklen "Grundtvig taber mod tiden" fra Information i 2004 sagde han om den problematik (se kilder): "Der er så mange steder, hvor man kan få meritgivende kompetencer. Hvis højskolerne også gør det, tror jeg, at det ender med, at vi smider barnet ud med badevandet. Højskolerne har haft et frirum, som handlede om, at man kunne diskutere, hvad det vil sige at være menneske, og hvis det frirum bliver slugt af, at man skal til eksamen, så er højskolens ide væk."
I 2004 kom et højskoleudvalg, nedsat af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), med et forslag om, at højskoler fremover skule have mulighed for at tilbyde kursister kompetencegivende HF-kurser i et forsøg på at begrænse elevnedgangen (se kilder). På den måde kunne unge mennesker kombinerer et højskoleophold med formel uddannelse. I dag er der dog fortsat ingen eksamensbeviser at hente på højskolerne, men til gengæld er mange højskoler rundt omkring i landet begyndt at samarbejde med lokale VUC-centre, så højskoleelever kan sammensætte et højskoleforløb, hvor de også får tid til at følge fjernundervisning i HF-enkeltfag.
Skal højskolen specialisere sig i fagområder?
Ifølge artiklen ”Karrieren skal starte på højskole” fra 2003 (se kilder), har undersøgelser vist, at eleverne i stigende grad vælger højskoler ud fra faglige interesser. Derfor har man for eksempel på Rønshoved Højskole ansat en studievejleder. Traditionelt har højskolerne været et frirum fra det formelle uddannelsessystem, men nu er der en tendens til, at højskolerne specialiserer sig inden for bestemte fagområder. Krabbesholm Højskole har således fået et ry for at give kommende arkitekter og designere et forspring, mens Rønde Højskole tilbyder kurser, der forbereder eleverne til at komme ind på sygepleje- og sundhedsuddannelserne.
Ifølge lovgivningen er skolernes hovedformål stadig folkelig oplysning. Størstedelen af undervisningen skal være af almendannende karakter. Som tidligere nævnt må et enkelt fag eller faggruppe højest udgøre 2/3 af undervisningstiden. Et af argumenterne for, at højskolerne skal specialisere sig i fagområder, er, at de unge ikke vil bruge et halvt år af deres liv på en højskole, medmindre det giver dem en fordybelse i den retning, deres liv er ved at tage. I artiklen ”Det handler stadig om det hele menneske” fra 2004 (se kilder) argumenterer daværende højskoleforstander Svend Thorhauge fra Ry Højskole for, at højskolen skal være det sted, hvor man bliver afklaret og ser ikke noget problem med, at eleverne specialiserer sig: ”Det almene viser sig på den måde, vi går til stoffet på. Det alment menneskelige viser sig i vores anerkendelse af hinandens forskellighed.”