Hvad skal højskolens rolle være?
I de seneste årtier har der været stor debat omkring, hvordan højskolen skal tilpasse sig et moderne samfund. På den ene side bærer højskolerne med sig et 150 år gammelt idégrundlag og mange traditioner. På den anden side er højskolen også et kreativt frirum med plads til nye tanker. Som tidligere beskrevet i denne artikel havde idégrundlaget for 68-oprøret således allerede manifesteret sig ude på højskolerne i den pædagogiske tilgang og undervisningsform i årene op til ungdomsoprøret.
Den såkaldte "højskoledebat" i 00’erne om, hvorvidt højskolen skulle imødekomme det moderne konkurrencesamfund præget af fokus på kompetence, har haft det resultat, at nogle højskoler i dag tilbyder deres elever et forløb kombineret med HF-fag på det lokale VUC-center. Omvendt lægger en stor del af højskolebevægelsen i dag også vægt på at bevare højskolen som et sted, hvor unge mennesker netop kan få et pusterum fra kravet om hurtig uddannelse.
I dag handler debatten om højskolerne i høj grad om, hvordan man skal forstå dannelse i en moderne verden. I artiklen "Dannelse i en verden, der brænder" (se kilder) spores en ny form for dannelsesideal – dannelse gennem handling – som drejer sig om socialt engagement og politisk aktivisme, frem for kulturel dannelse og individuel selvudvikling. Artiklen beskriver således, hvordan både Krogerup Højskole og Rødding Højskole har haft kurser, der handlede om global og demokratisk deltagelse, særligt med henblik på de mange globale udfordringer i det nye århundrede.
Andre højskoler forholder sig dog tøvende over for tendensen. Forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen bemærker i artiklen "Dannelse i en verden, der brænder" (se kilder), at det stadig er altafgørende, at man på højskolen hjælpes til at definere sig selv og det, man brænder for, inden man skrider til handling: "Hvis man ikke selv brænder for noget, kan verden brænde ned for øjnene af en, uden at man kan gøre noget ved det."
Hvad er fremtiden for højskolen?
Mens folkehøjskolernes popularitet op igennem 1800-tallet blev båret frem af en stærk nationalistisk ånd efter nederlaget i 1864, er der i dag på mange højskoler en tendens til at orientere sig ud mod resten af verden. I dag underviser en del danske højskoler således i globale problemstillinger som f.eks. klimaudfordringer og menneskerettigheder, ligesom nogle højskoler også har internationale elever boende. Vallekilde Højskole ryddede i foråret 2016 f.eks. skemaet i en uge til fordel for en temauge om den globale flygtningekrise og fik blandt andet besøg af mindreårige asylansøgere fra et nærliggende asylcenter, og Rødding Højskole udbyder kurser som Politik & USA og Journalistik & Mellemøsten. Brenderup Højskole præsenterer sig på deres hjemmeside som en højskole, hvor man har trukket verden ind i huset. Her kan man følge engelsksproget undervisning om internationale konflikter, klimaforandringer og menneskerettigheder.
Udover det globale udsyn er bæredygtighed og klima et varmt emne på en række højskoler. Ligesom højskolerne på Grundtvigs tid var en drivkraft for omstillingen fra et enevældigt til et demokratisk samfund, ønsker en kreds af højskoler i dag at medvirke i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Det fremgår af artiklen "Højskoler vil igen være drivkraft for samfundets omstilling" i Information (se kilder), som handler om, at en række højskoler er begyndt enten at tilbyde kurser om bæredygtighed eller gå foran som et godt eksempel på økologisk og bæredygtig levevis. I artiklen fortæller Rane Baadsgaard Lange, højskolelærer ved Vestjyllands Højskole i faget Økologisk iværksætteri, at de unge i stigende grad efterspørger viden om og et fællesskab omkring bæredygtighed (se kilder): "De ved godt, at der er en udfordring her, og det er et emne, der lyttes til og tales om, når vi har fællesarrangementer for hele skolen. Men det er samtidig noget, de ikke i skolen eller gymnasiet har fået et overblik over, og det kan få dem til at føle sig magtesløse og alene."