Hvilken betydning har et ophold for folk?
På Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside (se kilder) kan man læse, hvad tidligere elever mener, et højskoleophold har betydet for deres liv. Af bemærkninger lyder det:
Louise: "Jeg kan ikke huske, hvad vi lavede, men jeg glemmer det aldrig."
Ulrik: "Højskolen var for mig starten på alt. Katalysatoren for resten af mit liv."
Line: "Det har sandsynligvis sparet mig for at springe fra en uddannelse."
Folkehøjskolernes Forenings Fælleskatalog fra 2004 (se kilder) opstiller forskellige grunde til, at eleverne vælger at tage på højskole. Det kan være for at udvikle sig, have en tænkepause eller forberede sig på job eller uddannelse.
Hvordan præsenteres højskolen?
Højskolens symbolværdi er en vigtig del af skolens eksistensgrundlag. Med til højskolen hører de traditioner, der karakteriserer den enkelte skoles hverdag. Det drejer sig om, hvilket indhold hverdagen har med morgensang og ritualer omkring måltider og foredrag, men også om den måde højskolerne vælger at sælge sig selv på. Markedsføringen er med til at signalere højskolernes skift i fokus og symbolværdi. Efter intern kritik har Folkehøjskolernes Forening droppet slaglinjen 'Stod du i kø til Popstars?', mens højskolernes fællesslogan: 'Vi danner din succes' blev stående i år 2004. Højskoleophold sælges nu på, at de letter vejen til de videregående uddannelser, hvor det før var dannelsen og det sociale, der var i centrum. Men den nye markedsføringsstrategi forsøger stadig at kombinere almendannelse og kompetenceudvikling. I højskolekataloget opstilles 13 meget forskellige definitioner af succes, blandt andet kan nævnes: ·
- Succes er at finde melodien i tilværelsen
- Succes er at finde ud af, hvilken uddannelse man egner sig bedst til
- Succes er at kunne udføre en dobbelt salto med sjælen
- Succes er at vide, at der findes mange former for succes
Allerede her får man en fornemmelse af, at højskolerne tolker succes forskelligt. Askov Højskole har anno 2004 sloganet 'Kompetencen - den får du på Askov' og sælger sig selv på, at eleverne på journalistlinien er kommet ind på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Til forskel herfra satser Odder Højskole på menneskekundskab og beskriver i et debatindlæg på nettet (se kilder), hvordan højskolelivet først og fremmest skal give værktøjer til at tackle mange af livets alment menneskelige problemer
Hvordan er højskoledebatten?
Ifølge artiklen "Panik i højskolen" fra 2004 (se kilder) handler højskoleverdenens strid, også kaldet højskoledebatten, om, hvordan højskolen skal klare elevnedgangen i det moderne samfund. En fløj af højskolefolk mener netop, at højskolen skal tilbyde formelt kompetencegivende kurser og udstede eksamensbeviser, hvilket også støttes af partiet Venstre. Men ifølge en anden fløj vil en sådan drejning skade højskolens idégrundlag.
Jørgen Carlsen, forstanderen af Testrup Højskole, er for eksempel uenig med Ole Hjorth fra skoleledelsen på Oure Idrætshøjskole. Ifølge artiklen "Panik i højskolen" fra 2004 (se kilder) mener Hjorth, at højskolen skal koble dannelse med formelle kompetencer ved at indføre eksamener og fast pensum. Carlsen er derimod overbevist om, at det er vigtigt at adskille højskolerne fra de formelle uddannelser. Han mener, at højskolerne bør fastholde sin traditionelle position og ambitionen om at danne hele mennesker. I lederen "Højskoleånden" i Jyllands-Posten fra 2004 (se kilder) argumenteres der for, at højskolerne skal glemme alt om modemantraet kompetence. Hovedargumentet er, at man ellers både fjerner ånden og den berettigelse, som højskoletanken bygger på.
Giver højskolen køb på Grundtvigs idealer?
Højskoledebatten udfordrer Grundtvigs grundideer. Ifølge artiklen "Højskolerne må se at komme af med Grundtvig" fra 2002 (se kilder) er vi midt i den tredje oplysningsbølge, hvor højskolernes fokus er 'den moderne almendannelse.' I artiklen argumenteres for, at højskolerne skal arbejde sammen med videregående uddannelser og gøre op med Grundtvigs skel mellem folkelig og akademisk dannelse. Højskolen og universitetet skal indgå i et tæt samarbejde. Professoren Lars Qvortrup ønsker et samarbejde mellem universitetet og højskolerne, så universitetsstuderende har et højskoleophold - for eksempel af en måneds varighed - som en del af deres uddannelsesforløb.
Lederen af Grundtvig studier på Aarhus Universitet, professor Kim Arne Pedersen, udtaler på netportalen Danes Worldwide (se kilder), at der er en markant modsætning mellem det gamle dannelsesbegreb og kompetencebegrebet. Professoren mener, at det er farligt, hvis livsoplysningsdimensionen, som dannelsesbegrebet er forbundet med, erstattes af managementtænkningen. Managementtænkningen går ud på at organisere og styre en virksomheds brug af ansatte og penge til at fuldende virksomhedens opgaver. Hvis man vælger at styre højskolerne som virksomheder, vil man altså fjerne sig for meget fra Grundtvigs idealer.
Skal højskolen specialisere sig i fagområder?
Ifølge artiklen "Karrieren skal starte på højskole" fra 2003 (se kilder), har undersøgelser vist, at eleverne i stigende grad vælger højskoler ud fra faglige interesser. Derfor har man for eksempel på Rønshoved Højskole ansat en studievejleder. Traditionelt har højskolerne været et frirum fra det formelle uddannelsessystem, men nu er der en tendens til, at højskolerne specialiserer sig inden for bestemte fagområder. Krabbesholm Højskole har således fået et ry for at give kommende arkitekter og designere et forspring, mens Rønde Højskole tilbyder kurser, der forbereder eleverne til at komme ind på sygepleje- og sundhedsuddannelserne.
Ifølge lovgivningen er skolernes hovedformål stadig folkelig oplysning. Størstedelen af undervisningen skal være af almendannende karakter. Som tidligere nævnt må et enkelt fag eller faggruppe højest udgøre 2/3 af undervisningstiden. Ifølge artiklen "Det handler stadig om det hele menneske" fra 2004 (se kilder) mener højskoleforstanderen Svend Thorhauge fra Ry Højskole imidlertid ikke, at de unge vil bruge et halvt år af deres liv på en højskole, medmindre det giver dem en fordybelse i den retning, deres liv er ved at tage. Han argumenterer for, at højskolen skal være det sted, hvor man bliver afklaret og ser ikke noget problem med, at eleverne specialiserer sig: "Det almene viser sig på den måde, vi går til stoffet på. Det alment menneskelige viser sig i vores anerkendelse af hinandens forskellighed."
Skal højskolen tilbyde HF-fag?
I starten af 2004 nedsatte undervisningsminister Ulla Tørnæs et højskoleudvalg, der skulle komme med forslag til, hvordan man fik vendt elevnedgangen inden årets udgang. Resultatet blev en anbefaling af kompetencegivende fag på højskolerne og nedsat brugerbetaling, så eleverne ikke længere skal betale for undervisning, men kun udgifter til kost og logi. Udvalget anbefaler at indføre HF-fag på højskolerne, hvilket har skabt ramaskrig i visse højskolekredse. I "Højskoler og HF-centre" i Jyllands-Posten fra 2004 (se kilder) forsikrer formanden for Folkehøjskolernes Forening, Louis Mogensen, at højskolen ikke bliver fremtidens HF-center. Han understreger, at højst en tredjedel af undervisning skal være kompetencegivende.
Hvad er reaktionen på anbefalingen af HF-fag?
Forstandere er dybt uenige i forslaget om indførelsen af HF-fag. I P1 november 2004 (se kilder) kunne man høre, hvordan forstander på Køng Idrætshøjskole, Peter Bendix Pedersen, priser det nye forslag. Men mange er imod ideen. Ifølge artiklen "Forny højskolen - men bevar traditionen" i Kristeligt Dagblad fra 2004 (se kilder) skal højskolerne fortsat være et fristed for ånd, dannelse og menneskelig udvikling uden præstationspres. Denne holdning bakkes op i det tidligere nævnte radioprogram "Kompetence-højskolen" fra 2004 (se kilder) af Jørgen Carlsen, Testrups forstander. Han mener, at jo mere højskolerne nærmer sig det etablerede system, des mere fjerner man sig fra det originale og unikke ved skoleformen. Han mener, at tilbuddet om HF-fag for at redde højskolerne svarer til at tro, at folk skriver flere breve, hvis man sætter flere postkasser op.