Fire kinesisk-engelske aftaler på 156 år

Tre aftaler fra 1842 - 1898

Kina og England indgik i forrige århundrede tre aftaler:
    • Nanking traktaten i 1842 hvor Kina definitivt afstod Hong Kong til England
    • Peking Konventionen, underskrevet i 1860, hvor Kina afstod den sydlige del af Kowloon halvøen og Stonecutters Island
    • 1898 Konventionen hvor Kina udlejede New Territories, det vil sige resten af Kowloon halvøen til England i 99 år, altså indtil 1997.
Kun den sidste af disse aftaler indeholder omtaler et lejeforhold. Aftalerne om øen Hong Kong, det sydlige Kowloon og Stonecutters Island, var alle permanente fra indgåelsen (1)

Fortolkningsproblemer omkring de gamle aftaler

Kinas kommunistiske regering har på intet tidspunkt officielt accepteret at Hong Kong var en koloni under engelsk herredømme. Kina har betragtet aftalerne som historiske levn uden gyldighed (2). Og efterhånden som lejeaftaler med andre lande udløb, blev problemet mere og mere påtrængende.Det var tvingende nødvendigt at finde en løsning der ikke kun stillede Kina tilfreds, men også sikrede de eksisterende internationale interesser på øen, inklusive Englands egne.

Forhandlingerne omkring den fjerde og sidste aftale

Det var problematisk at få åbnet for forhandlingerne. Hong Kongs guvernør besøgte i 1979 Beijing og forsøgte at påbegynde diskussionerne, men uden resultat (3)

Næste forsøg blev gjort i 1982 da Englands Premierminister besøgte Kinas leder Deng Xiao Peng. Det blev aftalt at Englands ambassadør i Peking og det kinesiske udenrigsministerium skulle påbegynde forhandlingerne.

Og det var ikke problemfrit. England havde håbet at kunne bevare en vis administrativ rolle i Hong Kong, men det fandt den kinsiske regering fuldstændig uacceptabelt. Med det som udgangspunkt, var det altså Englands rolle at sikre, at Hong Kong fik en særstatus under den kinesiske regering i Beijing, der tillod bibeholdelsen af det dynamiske handels- og finanscentrum som byen havde udviklet sig til i perioden fra 2. verdenskrig (4).

Kilder

  1. Morris, Jan: Hong Kong. - Spektrum 1997 - 369 sider.
  2. Hong Kongs skæbne. - Leder. - Berlingske Tidende. - 1997-06-29.
  3. Kjær Sørensen, Inge: På Kinas præmisser. - Berlingske Tidende. - 1997-06-29.
  4. Sino-British Joint Declaration, Introduction. http://www.info.gov.hk/info/jd-full.htm