Højreekstremisme og nynazisme

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Kasper Qvist Færgemann. 2012. Opdateret af journalist Michelle Arrouas. November 2016.


Nøgleord: Europa højreekstremisme nazisme højrefløjen nynazisme

Højreekstremisme – eller højreradikalisme – findes i stort set alle vestlige, demokratiske samfund. De seneste år har også højrepopulistiske partier oplevet voldsom vækst verden over, og Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg og Storbritanniens beslutning om at forlade EU nævnes som højrepopulistiske sejre. Ideologisk tager højreekstremismen ofte afsæt i nazismen eller i fascismen fra tiden omkring 2. verdenskrig, men det er samtidig vigtigt at skelne mellem højreekstremistiske partier, som er mere moderate og ikke officielt er inspireret af nazisme eller fascisme, og andre grupperinger, som til tider er mere rabiate.

I dag er samlingspunktet for de højreekstreme organisationer først og fremmest modstanden mod indvandrere og flygtninge, som typisk kommer til udtryk i en skarp antimuslimsk position. Nogle af bevægelserne er aktive på gadeplan, men flere sympatisører eksisterer kun på internettet, hvor antallet af højreekstreme debatfora er stigende, og hvor debatindholdet bliver mere og mere radikalt. I nogle lande bekæmper man højreekstremismen ved at forbyde organisationer og partier, og i andre lande er der tværtimod tradition for at tillade tilsvarende partier og organisationer. Hvordan man bedst bekæmper det ekstreme højre, har igen været til debat ovenpå afsløringen af en nynazistisk likvideringsgruppe i Tyskland, og Anders Behring Breiviks massakre i Norge.