Hizb ut-Tahrir

Af journalisterne Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2002.

Den muslimske gruppe Hizb ut-Tahrir blev landskendt, da talsmanden for gruppen ved et møde i Nørrebrohallen i oktober 2001 opfordrede muslimer i Danmark til at gå i hellig krig og tordnede imod kapitalisme og demokrati.
Bevægelsen ønsker at oprette en verdensomspændende islamisk stat, hvor sharia - islamisk ret - hersker. Medlemmer af gruppen har også delt løbesedler ud med et Koran-citat, der opfordrer til drab på jøder. Det fik flere politikere til at kræve et forbud mod Hizb ut-Tahrir, mens andre fastholder, at ytringsfriheden bør holdes i hævd.

Hizb ut-Tahrir

Indledning

Den muslimske gruppe Hizb ut-Tahrir blev landskendt, da talsmanden for gruppen ved et møde i Nørrebrohallen i oktober 2001 opfordrede muslimer i Danmark til at gå i hellig krig og tordnede imod kapitalisme og demokrati. Bevægelsen ønsker nemlig at oprette en verdensomspændende islamisk stat, hvor sharia - islamisk ret - hersker. Medlemmer af gruppen har også delt løbesedler ud med et Koran-citat, der opfordrer til drab på jøder. Det fik flere politikere til at kræve et forbud mod Hizb ut-Tahrir, mens andre fastholder, at ytringsfriheden bør holdes i hævd.

Hvad er Hizb ut-Tahrir

Hizb ut-Tahrir er en verdensomspændende, fundamentalistisk islamisk bevægelse. Bevægelsens navn betyder Frihedspartiet, og det fulde oprindelige navn Hizb ut-Tahrir al-Islami betyder Det Islamiske Frihedsparti. Bevægelsen er dog ikke noget parti i almindelig politisk forstand, blandt andet fordi det ifølge bevægelsens ideologi er forkert at deltage i demokratiske valg. I de fleste lande, hvor bevægelsen er til stede, er den tilmed forbudt, og det betyder, at den i realiteten fungerer som et hemmeligt netværk og en form for undergrundsbevægelse. I Europa er bevægelsen dog ikke forbudt, men opererer fortsat i høj grad uden for offentlighedens søgelys.

Bevægelsen kaldes også Khilafah, hvilket betyder kalifat. Det henviser til bevægelsens overordnede mål: at oprette en verdensomspændende islamisk stat, hvor ledelsen varetages af en kalif, en enehersker. Ifølge bevægelsens nedskrevne strategi er dens arbejde ikke-voldeligt. Det kan man blandt andet læse på Hizb ut-Tahrirs internationale og danske hjemmeside (se kildeliste).

Hvordan blev Hizb ut-Tahrir grundlagt?

Hizb ut-Tahrir blev grundlagt i 1952-1953 i Libanon. Grundlæggeren var den palæstinensisk-fødte Taqiuddin an-Nabhani, der havde mange års teologiske studier bag sig, blandt andet på den islamiske verdens mest anerkendte universitet al-Azhar i Egypten. Da staten Israel blev etableret i 1948, måtte Taqiuddin an-Nabhani flygte til Libanon, og her etablerede han sin egen teori om, hvordan muslimer igen får herredømmet over Palæstina og derefter resten af verden. Hans strategi er ikke-voldelig og intellektuel og drejer sig i især om at skabe en åndelig forandringsproces blandt muslimer. Etableringen af den nye bevægelse skete på et tidspunkt, hvor politisk islam var i fremgang flere steder i den islamiske verden - ikke mindst som et modsvar til den sekularisering, der fandt sted i mellemøstlige lande som Syrien, Irak og Iran. En gennemgang af bevægelsens grundlæggelse findes i artiklen "De forfulgte" fra Information 27. april 2002 (se kildeliste).

Hvor findes Hizb ut-Tahrir?

Hizb ut-Tahrir findes i dag i en lang række lande, men det vides ikke præcist hvilke, ligesom medlemstallet også er usikkert. Bevægelsen bredte sig først fra Libanon til Jordan og Saudi-Arabien, og allerede et års tid efter bevægelsens grundlæggelse fik bevægelsen en plads i det jordanske parlament. Siden er bevægelsen dog blevet forbudt i stort set hele Mellemøsten og i Centralasien, hvor medlemstallet er i stor fremgang i en række tidligere sovjetrepublikker.

Medlemsfremgangen i Centralasien beskrives og analyseres i den pakistanske journalist Ahmed Rashids bog "Jihad. The rise of militant Islam in Central Asia" fra 2002 (se kildeliste). Fremgangen er især stor i Usbekistan, hvor bevægelsen samler personer, der ønsker den diktatoriske præsident Islam Karimov afsat, og fremgangen fortsætter, selv om tusindvis af medlemmer sidder fængslet. Disse fængslinger og den tortur, der finder sted i fængslerne, kritiseres jævnligt af menneskeretsgrupper som Human Rights Watch, hvilket blandt andet fremgår af organisationens hjemmeside (se kildeliste).

Også i Pakistan er bevægelsen i stærk fremgang. I Europa er især England hjemsted for en aktiv afdeling, der specielt opererer i universitetsmiljøet, og hvis aktiviteter til dels kan følges via organisationens internationale.

Hvornår kom Hizb ut-Tahrir til Danmark?

Der findes ingen dato for, hvornår Hizb ut-Tahrir blev etableret i Danmark, men lektor ved Center for Mellemøststudier Torben Rugberg Rasmussen har kendt til gruppens aktiviteter i Danmark siden midten af 1990?erne - blandt andet via gruppens månedsmagasin Khilafah (se kildeliste). Det fremgår af artiklen "Sprogets jihad og islamisk retorik" fra Information om Indvandrere nr. 2, 2001 (se kildeliste). Bevægelsens danske hjemmeside blev oprettet i 1999, men på siden findes tekster tilbage fra 1995.

Hvordan er Hizb ut-Tahrir organiseret i Danmark?

Bevægelsen kalder sig et parti, men er ikke registreret som politisk parti i Danmark og har ingen kontaktadresser. På bevægelsens hjemmeside findes under punktet ?email? kun en henvisning til en email-adresse, som interesserede kan skrive til. Gruppen har i forhold til pressen to talsmænd, den palæstinensisk-fødte Fadi Abdullatif og Emir Shamil, der har tyrkisk baggrund. Ingen andre medlemmer må udtale sig til pressen. Det fremgår blandt andet af artiklen "Terrorkrigen er en krig mod alle muslimer" fra Information 26. oktober 2001 (se kildeliste), mens artiklen "Længslen efter den rene stat" fra samme dagblad 14. maj 2002 (se kildeliste) understreger bevægelsens modstand mod at offentliggøre sin struktur. I artiklen siger talsmand Fadi Abdullatif på et spørgsmål om, hvem der bestemmer bevægelsens politik: "Vi er jo et politisk parti, så selvfølgelig har vi et organisatorisk apparat og en ledelse, men det er medlemmerne, der bestemmer vores strategi ud fra, hvad vi diskuterer os frem til på grundlag af de islamiske principper." Bevægelsens hvervekampagner har hidtil kun fundet sted i København, primært på Nørrebro.

Hvor mange medlemmer har Hizb ut-Tahrir i Danmark?

Der findes ingen præcise tal for antallet af medlemmer i Danmark, og den danske afdelings talsmand, Fadi Abdullatif, har flere gange afvist at afsløre, hvor mange medlemmer og sympatisører gruppen har. Der kommer ifølge artiklen "Med Allah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 (se kildeliste) typisk 75-100 personer til de ugentlige møder i København, mens stormøder har trukket op til 1000 deltagere. De fleste personer med kendskab til bevægelsen i Danmark vurderer, at medlemstallet er mellem 100 og 400 og i hvert fald betydeligt under 1000, fremgår det af Jyllands-Posten 24. maj 2002 (se kildeliste).

Hvem er medlemmerne?

Medlemmerne i Danmark kan ifølge artiklen "Med Allah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 og artiklen "Politikere hjælper muslimske fundamentalister" fra Information 30. oktober 2001 og artiklen "Flere danske unge vælger islam" fra Information 21. december 2001 (se kildeliste) deles op i tre typer:

  • Unge med muslimsk baggrund, der er vokset op i Danmark, men føler sig marginaliseret i det danske samfund. De leder efter en fast identitet og sætter pris på den klare gruppeidentitet og de tydelige leveregler i Hizb ut-Tahrir. Nogle af disse har været småkriminelle, men er blevet mødt med forståelse og imødekommenhed fra medlemmer af Hizb ut-Tahrir. Mange af disse unge kommer fra hjem med svage eller ingen religiøse traditioner og ved meget lidt om islam på forhånd. For mange af dem er medlemskabet af Hizb ut-Tahrir et oprør mod forældrene, som de opfatter som "dårlige muslimer".
  • Marginaliserede unge med etnisk dansk baggrund, der er konverteret til islam og ønsker at leve konsekvent islamisk. I Hizb ut-Tahrir oplever de et fællesskab både politisk og religiøst, hvor der er vægt på fælles ritualer og omsorg for hinanden.
  • Unge veluddannede muslimer med indvandrer- eller flygtningebaggrund. De har typisk et vellønnet job og er på overfladen velintegrerede. De føler imidlertid, at det danske samfund er baseret på overfladiske værdier, og de ser det som deres ansvar at "redde" andre muslimer fra at blive lokket af alkohol, sex uden for ægteskabet og lignende. Denne type af medlemmer er få, men har stor magt og lægger bevægelsens strategi.

Hvordan hverves medlemmerne?

En del medlemmer hverves på gadeplan, hvor bevægelsen arbejder med at tilbyde unge kriminelle et alternativ til et liv på den forkerte side af loven. Kriminaliteten forklares som en konsekvens af deres delvise integration i det danske samfund og deres mangel på islamisk levevis. Det fremgår blandt andet af artiklen "Med Allah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 (se kildeliste) og et indslag fra P1 Morgen 22. maj 2002 (se kildeliste). Andre medlemmer hverves i de københavnske moskeer, hvor de inviteres til møder i private hjem, mens andre igen hverves på handelsskoler og gymnasier med en høj andel af elever med muslimsk baggrund. Bevægelsen opsøger de unge uden for skoletid og til sociale arrangementer i forbindelse med skolerne.

Gymnasieskolernes Rektorforening er meget opmærksom på bevægelsens tilstedeværelse, og en række gymnasier har allerede afvist Hizb ut-Tahrir, når medlemmer har opsøgt studerende. Det fremgår af artiklen "Ekstremister opruster i København" fra Jyllands-Posten 24. maj 2002 (se kildeliste).

Hvad er Hizb ut-Tahrirs mål?

Hizb ut-Tahrir formulerer på sin danske hjemmeside sit mål i tre underpunkter:

  • "At genoprette det islamiske liv og bære den islamiske da?wah til verden. Dette mål går ud på at få muslimerne til at leve et islamisk liv i Dar Al-Islam og i et islamisk samfund, hvori alle livets anliggender styres ifølge de islamiske love, og hvori livsperspektivet er al-halal (det legale) og al-haram (det illegale) i skyggen af en islamisk stat, som er Al-Khilafah-staten, hvori muslimerne udpeger en khaleefa (statsoverhoved), som de giver ba?yah (løfte) om at høre og adlyde, mod at han styrer med Allahs Bog (Qur?anen) og sendebudets Sunnah, samt at bære islam, som et budskab til verden gennem da?wah og jihad."
  • "Partiet har også til hensigt at oprejse Ummah med den sande oprejsning via oplysende tænkning og stræber efter at bringe dens magt og ære tilbage, således at den islamiske Ummah river initiativerne fra andre stater, nationer og folk, og igen bliver stat nummer et i verden, som den tidligere havde været, og politicerer denne ifølge Islams love."
  • "Partiet har også til hensigt at retlede menneskeheden, samt at lede Ummah i kamp med kufr (hedenskaben), dens systemer og tanker, indtil Islam overdækker jorden."

Ved at læse de mange tekster på foreningens hjemmeside kan det konstateres, at ovenstående lidt abstrakte formuleringer dækker over følgende tre konkrete mål:

  • At omvende muslimer til at leve i overensstemmelse med islam i stedet for at leve efter vestlige normer, hvor alkohol, sex og penge opfattes som styrende mekanismer. Det betyder, at muslimerne bør leve med bøn og Koran-læsning i centrum og bruge en stor del af deres tid på at udbrede budskabet til andre - både muslimer og ikke-muslimer. De bør ikke lade sig integrere og dyrke samvær med ikke-muslimer og bør ikke deltage i det politiske liv.
  • At bekæmpe USA og andre imperialistiske stater, der forsøger at påtvinge muslimer kapitalisme og sekularisering (adskillelse af politik og religion). Kun Guds love er sande og eviggyldige, alle menneskeskabte regler uhensigtsmæssige.
  • At etablere en islamisk stat efter de principper, som fra 800-900-tallet blev udledt af Koranen og overleveringerne om Muhammeds liv og levned. Det betyder blandt andet, at staten skal ledes af en særligt udvalgt hersker, en kalif, og at der ingen adskillelse er mellem politik og religion. Der skal indføres sharia-lov, islamisk ret, som blandt andet indebærer dødsstraf for visse forbrydelser - blandt andet stening af utro hustruer - og afhugning af hænder for tyveri. Disse straffe vil dog være rent hypotetiske i den islamiske stat, da alle i en sådan stat vil underkaste sig Guds vilje og Guds regler, som er skabt for at give mennesket et godt liv.

Det understreges dog flere steder på hjemmesiden, at målet i Danmark først og fremmest er at omvende muslimer til at leve i overensstemmelse med islam, og at etableringen af en islamisk stat naturligt vil begynde i et overvejende muslimsk land.

Hvilke midler bruger Hizb ut-Tahrir for at nå sine mål?

Bevægelsen har fra sin grundlæggelse lagt vægt på at være intellektuelt og ikke aktivistisk baseret og bruge ordets magt frem for vold og våben. På sine hjemmesider (se kildeliste) understreger bevægelsen, at den er absolut ikke-voldelig. Der går dog både i Danmark og udlandet rygter om, at bevægelsen rekrutterer krigere til Afghanistan og al-Qaeda. Den mulige forbindelse til al-Qaeda diskuteres i bogen "Jihad. The rise of militant Islam in Central Asia" fra 2002 (se kildeliste) og fremgår også af tv- og radiodokumentaren "Jihad.dk", som blev bragt på DR den 22. maj 2002 (se kildeliste). Desuden fremgår det af et interview med bevægelsens danske talsmand, Fadi Abdullatif, i artiklen "Længslen efter den rene stat" fra Information 14. maj 2002 (se kildeliste), at han opfatter selvmordsbomber i Palæstina som legitimt middel mod den israelske besættelsesmagt, så længe angrebene ikke rammer børn. Bevægelsen nægter dog selv at have udført nogle af disse angreb.

Bevægelsen vil ikke deltage i det parlamentariske system, da de finder demokratiet uislamisk, men talsmand Fadi Abdullatif fastholder i interviewet, at bevægelsens holdning er, at "når vi som muslimer har indgået en aftale med det danske samfund om at leve her som borgere, så skal vi også respektere de love, der gælder i dette samfund" (se kildeliste).

I Danmark har bevægelsens medlemmer ifølge dialogorienterede muslimer sat et negativt præg på eller direkte saboteret en række debatmøder ? blandt andet ved at dukke op i store grupper og holde lange enetaler i stedet for at deltage i debatten og indgå i dialog med de andre fremmødte. Det fremgår blandt andet af Politiken 9. september 2001 (se kildeliste).

I det hele taget er bevægelsens mest karakteristiske middel deres ofte aggressive retorik, der bruges både i månedsmagasinet Khilafah (se kildeliste), på foreningens hjemmeside (se kildeliste) og ved offentlige møder. Denne retorik er ifølge lektor ved Institut for Mellemøststudier Torben Rugberg Rasmussen karakteriseret ved "overdrivelser, stærkt emotive adjektiver, gentagelsesfigurer, vildvoksende metaforer, ord som substitut for ideer og handlinger, sproget som rituel selvhævdelsesform, en verden der er skanderet i særdeles kradse sort-hvide modsætninger osv." samt "en række retoriske kraftudtryk, som bærer på eller simulerer en høj grad af vrede, aggression og forurettelse." Det fremgår af hans artikel "Sprogets jihad og islamisk retorik" fra Information om Indvandrere nr. 2, 2001 (se kildeliste). Sproget bruges ifølge Rugberg Rasmussen til at etablere en ?offeridentitet", som skal skabe fælles identitet i gruppen. En anden forsker fra Institut for Mellemøststudier Helle Lykke Nielsen understreger i sin artikel "Jihad i Danmark" fra Information om Indvandrere nr. 2, 2001 (se kildeliste), at "på mange måder minder organisationens verbale angreb mod USA om de stærke udladninger, vi i min generation hørte fra ungkommunister, Bader Meinhof-sympatisører og andre ekstremister på den yderste venstrefløj."

Hizb ut-Tahrir i Danmark

Hvilke sager har skabt opmærksomhed omkring Hizb ut-Tahriri i Danmark?

1. maj 1999:

Ekstra Bladet (se kildeliste) kan som en del af en artikelserie om muslimske friskoler fortælle, at en række personer med tilknytning til Hizb ut-Tahrir - blandt andet de to nuværende talsmænd, Fadi Abdullatif og Emir Shamil - har undervist på Ahi Evran International School i Vanløse, hvor de har benyttet lejligheden til at informere elever og lærere om Hizb ut-Tahrirs synspunkter.

28. november 1999:

Hizb ut-Tahrir afholder stormøde på Vestre Borgerdyd Gymnasium i København. Cirka 450 mænd og kvinder hører de to talsmænd, Fadi Abdullatif og Emir Shamil, tale imod integration, som de anser for uislamisk. Mødet refereres i Ekstra Bladet den 29. november 1999 i artiklen "Muslimer tordner mod integration" (se kildeliste).

Primo oktober 2000:

Formanden for foreningen Dansk Kultur, sognepræst Rolf Slot-Henriksen, melder talsmand for Hizb ut-Tahrir Fadi Abdullatif til politiet. Årsagen er, at han i skriftet "Den amerikanske propaganda for tilintetgørelse af islam", der findes på den danske hjemmeside under menupunktet ?Publikationer?, citerer en passage fra den islamiske teologi, der kan opfattes som en opfordring til muslimer om at dræbe muslimer, der forlader islam.

Ultimo oktober 2000:

Hizb ut-Tahrir afholder stormøde i Nørrebrohallen i København. 200 muslimer hører talsmændene opfordre til at gå i hellig krig for at støtte palæstinenserne i deres kamp mod israelerne. Mødet omtales i Ekstra Bladet 23. oktober 2000 i artiklen "Gå i hellig krig" (se kildeliste).

24. oktober 2001:

Hizb ut-Tahrir holder et offentligt møde i Nørrebrohallen i København. De to talsmænd, Fadi Abdullatif og Emir Shamil, tordner med udgangspunkt i krigen mod terror mod Vesten og vestlige værdier i almindelighed og USA i særdeleshed. Emir Shamil siger: "Muslimernes intellektuelle fallit skete, da de blev besudlet af Vestens giftige tanker: Kapitalisme, demokrati - der ikke er islamisk - sekularisering, kvindefrigørelse og nationalisme", og "islam har gjort muslismerne til en politisk og ideologisk enhed over hele verden. Derfor er en krigserklæring mod muslimer i Afghanistan en krigserklæring mod alle muslimer på tværs af tid, sted og race." Mødet refereres i Information 26. oktober 2001 i artiklen "Terrorkrigen er en krig mod alle muslimer" (se kildeliste). Talsmændenes udtalelser får en pensioneret lærer fra Horsens til at melde bevægelsen til politiet for overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf. To medlemmer af borgerrepræsentationen i København, den konservative Mohammed Rafiq og Ben Haddou fra CD, politianmelder Hizb ut-Tahrir for at have opfordret til vold. De mener, at organisationen bør opløses ifølge Grundlovens § 78, stk. 2 om, at foreninger, "der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold", kan opløses ved dom. Anmeldelsen får internetudbyderen Cybercity, som organisationen har oprettet sin danske hjemmeside hos, til at lukke hjemmesiden, som dog siden er genåbnet.

November 2001:

Det Hizb ut-Tahrir-relaterede danske magasin Khilafah (se kildeliste) opfordrer i en artikel herboende muslimer til at lade være med at stemme ved kommunal- og folketingsvalget, fordi det ifølge magasinets redaktion strider imod islam at deltage i et demokratisk valg.

31. marts 2002: På Hizb ut-Tahrirs danske hjemmeside offentliggøres en løbeseddel, der blandt andet via uddrag fra Koranen vender sig mod jøder. Løbesedlen indledes med følgende Koran-citat: "Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer". Løbesedlen uddeles også på gaden i København. Sedlen er en reaktion på et fredsudspil, som en række arabiske regeringer har udsendt. I udspillet foreslår de, at araberne anerkender staten Israel, hvis Israel rykker tilbage til grænserne fra 1967. Hizb ut-Tahrir mener imidlertid, at staten Israel bør elimineres.

Hvad mener danske politikere om Hizb ut-Tahrir?

Politikere fra alle partier fordømmer i stærke vendinger Hizb ut-Tahrirs udtalelser både efter mødet i Nørrebrohallen 24. oktober 2001 og offentliggørelsen af en løbeseddel vendt mod jøder 31. marts 2002. Det fremgår af dokumenter på Folketingets hjemmeside (se kildeliste). Herefter følger en massiv debat om, hvordan de danske politikere bør forholde sig til Hizb ut-Tahrir, og hvilke initiativer der eventuelt bør tages for at forhindre bevægelsens ekspansion og aktiviteter.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger i sin grundlovstale 2002 (se kildeliste) med afsæt i Hizb ut-Tahrir: "I Danmark er der frihed til at tænke, tale og tro, som man vil. Men vi bliver nødt til at slå fast med syvtommersøm, at det danske samfund hviler på nogle helt fundamentale principper om frihed og respekt for menneskeliv. Bor man i Danmark, følger man den danske grundlov. Så enkelt er det."

En række politikere fra hele det politiske spektrum mener dog, at sagen med Hizb ut-Tahrir langt fra er enkel, fordi den netop handler om, hvorvidt en gruppe, der taler imod demokrati, skal have lov at benytte sig af demokratiets rettigheder, for eksempel ytringsfriheden. Denne problemstilling afspejles i førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 103 (Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb ut-Tahrir, fremsat af Per Dalgaard m.fl., Dansk Folkeparti) 15. maj 2002. Behandlingen af forslaget er refereret på Folketingets hjemmeside (se kildeliste).

Rune Engelbreth Larsen, formand for Minoritetspartiet, mener, at de politiske reaktioner først og fremmest afspejler magtpolitiske hensyn. Han mener for eksempel, at Karen Jespersen (S) brugte Hizb ut-Tahrirs møde i Nørrebrohallen til at argumentere for stramninger i udlændingepolitikken, selv om langt de fleste af Hizb ut-Tahrirs medlemmer er født og opvokset i Danmark. Tilstrømningen til bevægelsen kan altså ikke bremses via stramninger i udlændingeloven, påpeger Engelbreth Larsen i kronikken "Hysterisk opstandelse 

Har Hizb ut-Tahrir gjort noget ulovligt i Danmark?

En række politikere og debattører har vurderet, at flere af Hizb ut-Tahrirs aktiviteter i Danmark er ulovlige og strafbare. Derfor er bevægelsen eller dens talsmænd flere gange blevet politianmeldt. Indtil videre har det resulteret i, at et medlem af bevægelsen 10. maj 2002 blev sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen, § 266b, fordi medlemmet havde delt løbesedler med nedsættende påstande om jøder ud i København. Politiet efterforsker desuden bevægelsens udtalelser for at finde ud af, om der er grundlag for at lægge sag an for overtrædelse af andre paragraffer i straffeloven eller grundloven. De paragraffer, der har været nævnt, blandt andet i artiklen "Muslimsk bevægelse politianmeldt igen" fra Jyllands-Posten 12. november 2001 (se kildeliste), er:

  • § 266a: Med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde straffes den, der, uden at forholdet omfattes af § 136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærvæk.
  • § 266b: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
  • Grundloven § 78, stk. 2: Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Hvad skal der til for at forbyde Hizb ut-Tahrir?

Et forbud mod Hizb ut-Tahrir vil - med mindre der bliver vedtaget lovændringer eller nye love - kræve, at foreningen har overtrådt Grundlovens § 78, stk. 2 (se ovenfor). Denne paragraf er imidlertid ikke taget i anvendelse før i Danmark, og juraeksperter er uenige om, hvordan paragraffen bør fortolkes. Under den såkaldte rockerkrig blev det diskuteret, om rockerbander kunne opløses med henvisning til Grundloven, og dengang besluttede Folketinget i stedet at vedtage en særlov, blandt andet fordi rigsadvokaten vurderede, at det ikke var rockerbanden som sådan, men alene enkeltmedlemmer, der som privatpersoner søgte at nå deres mål ved vold. Det er altså ikke klart, om Hizb ut-Tahrir kan betegnes som en forening, "der virker ved eller søger at nå (sit) mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende."

Dansk Folkeparti stiller 23. april 2002 forslag om, at regeringen pålægger domstolene at anlægge sag mod Hizb ut-Tahrir for overtrædelse af Grundlovens § 78, stk. 2 (se kildeliste, Folketingets hjemmeside). Forslaget bliver nedstemt, da både regerings- og oppositionspartier mener, at det strider mod Grundlovens § 78, stk. 1 (der indeholder et forbud mod foreningscensur) og stk. 3 (der fastslår, at ingen forening kan opløses ved en regerings-foranstaltning). Justitsminister Lene Espersen (K) vil afvente politiets efterforskning, før hun eventuelt vil tage stilling til muligheden for at opløse foreningen.

Desuden fremførte flere partiers ordførere under behandlingen af Dansk Folkepartis forslag, at et forbud ikke er den mest hensigtsmæssige måde at bekæmpe Hizb ut-Tahrir på. 

Hvilke argumenter er der for at forbyde Hizb ut-Tahrir?

  • Der har været en årsag til, at grundlovsfædrene vedtog Grundloven med dens mulighed for at opløse foreninger under ganske særlige omstændigheder. Det er fordi, nogen har ment, at det kan nytte med et forbud - og et så ekstremt tilfælde som Hizb ut-Tahrir kan meget vel tænkes at være et sted, hvor det vil nytte. Det argument fremførte Det Radikale Venstres retspolitiske ordfører Elisabeth Arnold under førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 103, som kan man se på Folketingets hjemmeside.
  • Hizb ut-Tahrir udnytter ytringsfriheden til at undergrave demokratiet og forfølge andre folkeslag. Det bør det danske samfund tage klart afstand fra - helst via et forbud. Det argumenterer det konservative folketingsmedlem Else Theill Sørensen for på sin hjemmeside (se kildeliste).
  • Et forbud vil betyde mindre fokus på den meget lille gruppe af muslimer, der sympatiserer med Hizb ut-Tahrirs synspunkter, og det vil gøre det nemmere at give danskerne et retvisende og troværdigt billede af islam og muslimer i Danmark. Dette synspunkt fremføres af imam Fatih Alev, næstformand i Muslimernes Landsorganisation, i artiklen "Muslimer undsiger deres ekstremister" fra Jyllands-Posten 18. april 2002 (se kildeliste).
  • Hvis en ubetydelig nazistisk gruppe var kommet med samme udtalelser, som Hizb ut-Tahrir er kommet med på deres løbesedler, ville de fleste partier i Folketinget sikkert kræve gruppen opløst med det samme. Berøringsangst over for indvandrere bør ikke betyde, at politikerne ikke tør kræve Hizb ut-Tahrir forbudt. Dette argument fremførte Dansk Folkepartis Per Dalgaard under førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 103, som kan man se på Folketingets hjemmeside.

Hvilke argumenter er der imod at forbyde Hizb ut-Tahrir?

  • Et forbud vil blot gøre det mere attraktivt at blive medlem, hvis man føler sig udstødt af samfundet. Det vil bekræfte bevægelsens offeridentitet og påstanden om, at det danske samfund er fjendtligt over for muslimer og islam. Dette argument fremføres af forskerne Helle Lykke Nielsen og Torben Rugberg Rasmussen i Information om Indvandrere, nr. 2 fra 2001 (se kildeliste).
  • Et forbud vil være udtryk for forskelsbehandling. Mange af Hizb ut-Tahrirs synspunkter er ikke meget anderledes end synspunkter, der kendes fra den kirkelige højrefløj. Dele af den kristne højrefløj fordømmer ligesom Hizb ut-Tahrir homoseksualitet og er imod menneskerettighederne. Hvis man vil forbyde Hizb ut-Tahrir, bør man også forbyde bevægelser og grupper på den kristne højrefløj samt nazister og andre ekstremistiske grupper. Dette synspunkt fremfører Rune Engelbreth Larsen i kronikken "Hysterisk opstandelse over Hizb ut-Tahrir" fra Faklen november 2001, der kan læses på Faklens hjemmeside (se kildeliste) og Hanna Ziadeh i artiklen "Forbud mod Hizb ut-Tahrir nytter ikke" fra Information 25. maj 2001 (se kildeliste).
  • Et forbud vil gøre det svært at følge med i, hvad der foregår i de yderligtgående muslimske miljøer og vil lukke af for den offentlige debat, som er nødvendig, hvis potentielle Hizb ut-Tahrir-medlemmer skal have et nuanceret grundlag at vurdere organisationen på. Dette argument fremfører Helle Lykke Nielsen i Information om Indvandrere, nr. 2 2001 (se kildeliste).
  • Et forbud mod Hizb ut-Tahrir fjerner ikke årsagen til, at unge muslimer søger ind i bevægelsen. Medlemstilgangen skyldes først og fremmest, at integrationen er slået fejl. Derfor er en styrkelse af integrationsindsatsen langt vigtigere end et forbud mod organisationen. Det siger formanden for Integrationsrådet i København, Hanna Ziadeh, og formanden for POEM, paraplyorganisationen for etniske minoriteter), Muharrem Aydas, i artiklen "Forbud mod Hizb ut-Tahrir nytter ikke" fra Information 25. maj 2002 (se kildeliste).

Hvad mener muslimer i Danmark om Hizb ut-Tahrir?

De fleste danske muslimer og muslimske organisationer i Danmark tager skarpt afstand fra Hizb ut-Tahrirs synspunkter og deres måde at fortolke Koranen på - især deres påstand om, at integration er uislamisk - og gruppens medlemmer er gennem flere år blevet afvist i en lang række moskeer og bedehuse. Det fremgår blandt andet af artiklen "Med Alah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 og artiklen "Muslimer undsiger deres ekstremister" fra Jyllands-Posten 18. april 2002 (se kildeliste). Enkelte muslimer påpeger imidlertid - blandt andet i "Med Alah ud af kriminaliteten" fra Politiken 9. september 2001 og i Omar Shahs kommentar fra Information 22. maj 2002 (se kildeliste) - at Hizb ut-Tahrir har formået at få et betydeligt antal 2. generationsindvandrere på Nørrebro ud af kriminalitet, og at dette i sig selv er positivt.

Hvordan vil Hizb ut-Tahrir udvikle sig i Danmark?

Islam-eksperten Tariq Ramadan understreger i sin bog "To be a European Muslim" fra 1999 (se kildeliste), at de ekstremistiske muslimer, der sympatiserer med Hizb ut-Tahrir og lignende bevægelser, kun udgør 0,5 % af alle muslimer i Europa og generelt er meget isolerede. De vil altså næppe få indflydelse i de større indvandrerorganisationer og i større muslimske foreninger i europæiske lande. Fremtrædende muslimer i Danmark tager kraftigt afstand fra bevægelsen (se ovenfor), hvilket sandsynligvis vil afskrække de fleste muslimer fra at melde sig under bevægelsens faner.

Samtidig advarer blandt andre en dansk-kurdisk folkeskolelærer i artiklen "Politikere hjælper muslimske fundamentalister" fra Information 30. oktober 2001 (se kildeliste) om, at bevægelsen kan hverve flere medlemmer og vinde stor sympati, hvis den sociale eksklusion af etniske minoriteter fortsætter, og hvis medierne fortsat videregiver hadefulde og unuancerede holdninger til islam og muslimer. Bevægelsen kan nemlig på mange måder sammenlignes med andre subkulturelle miljøer, som især opstår i protest mod det omgivende samfunds manglende accept af anderledes tænkende. Torben Rugberg Rasmussen fra Center for Mellemøst-studier udtrykker det i artiklen "Sprogets jihad og islamisk retorik" fra Information om Indvandrere nr. 2 2001 (se kildeliste) således: "Når Khilafah højlydt og vellystigt vrænger af jøder, kemalister, ateister, de vantro, Vesten osv. kunne den lige så godt have sagt "Motherfuckers", "Fuck the world", "Shave the Queen", "Skyd pampersvinene, "Slå en betjent ihjel", "Død over undertrykkerne" osv. Det er den samme rituelle grænsedragning vendt mod selvopfundne eller konstruerede fjender."

Kilder

Vigtigste primære kilder på nettet

Hizb ut-Tahrir i andre lande. Links til afdelinger i andre lande - blandt andet Tyrkiet, England, Pakistan, Frankrig og Tyskland.
Khilafah i Danmark. Hizb ut-Tahrir i Danmark udgiver et netmagasin med artikler om organisationens arbejde og om den vision, organisationen har for oprettelsen af det islamiske kalifat.
Khilafah i andre lande. På hjemmesiderne - www.khilafah.com (engelsk + urdu) - og - http://khilafah.net/main//index.php/default/index (arabisk) - er der koranfortolkninger og nyheder fra den muslimske verden - udvalgt af Hizb ut-Tahrir-medlemmer.
På - http://www.al-aqsa.org/index.php/default/main - findes engelske udgaver af Hizb ut-Tahrir-medlemmers fredagsprædikener i Jerusalems al-Aqsa-moské.
Hizb ut-Tahrir exposed an unveiled. En gruppe muslimer har sat sig for at oplyse om Hizb ut-Tahrirs efter deres mening forfejlede fortolkning af Koranen og konsekvenserne heraf.

Andre kilder på nettet

Danmarks Radio. Programmet "Jihad.dk" om Hizb ut-Tahrir.
Folketingets hjemmeside. Beslutningsforslag nr. B 103 og førstebehandlingen af det kan findes på Folketingets hjemmeside.
Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2002. Statsministerens tale findes på Statsministeriets hjemmeside under Statsministeren/Taler/2002
Else Theill Sørensen. Det konservative folketingsmedlem Else Theill Sørensens holdning til Hizb ut-Tahrir kan læses på hendes hjemmeside.

Aviser

Villadsen, Jeppe: Indvandrere: Forbud mod Hizb ut-Tahrir nytter ikke, Information, 2002-05-25.
Westh, Asger; Ellegaard, Carsten: Ekstremister opruster i København, Jyllands-Posten, 2002-05-24.
Shah, Omah: Når unge mister respekten for alt, Information, 2002-05-22. Kommentar.
Larsen, Niels Ivar: Længslen efter den rene stat, Information, 2002-05-14.
Thomsen, Claus Blok: Hizb ut-Tahrir: Forsvar for drab på jøder i Israel, Politiken, 2002-05-14.
Moustgaard, Ulrikke: De forfulgte, Information, 2002-04-27.
Borg, Orla: Muslimer undsiger deres ekstremister, Jyllands-Posten, 2002-04-18.
Thorup, Mette-Line: Flere danske unge vælger islam, Information, 2001-12-21.
Pedersen, Lars Nørgaard: Muslimsk bevægelse politianmeldt igen, Jyllands-Posten 2001-11-12.
Villadsen, Jeppe: Politikere hjælper muslimske fundamentalister, Information 2001-10-30.
Staun, Jørgen: Svært at forbyde Hizb ut-Tahrir, Information, 2001-10-27.
Villadsen, Jeppe: Terrorkrigen er en krig mod alle muslimer, Information, 2001-10-26.
Rahbek, Birgitte; Benner, Torben: Med Allah ud af kriminaliteten, Politiken, 2001-09-09.
Birkemose, Jan: Gå i hellig krig, Ekstra Bladet, 2000-10-23.
Pedersen, Annelise: Muslimsk leder meldt til Politiet, Ekstra Bladet, 2000-10-06.
Pedersen, Annelise: Muslimer tordner mod integration, Ekstra Bladet, 1999-11-29.
Pedersen, Annelise: Ekstremister bruger skole til propaganda, Ekstra Bladet, 1999-05-01.

Tidsskrifter

Larsen, Rune Engelbreth: Hysterisk opstandelse over Hizb ut-Tahrir, Faklen, 2001-11-01. Kan findes på Faklens hjemmeside www.faklen.dk
Nielsen, Helle Lykke: Jihad i Danmark, Information om Indvandrere. Tidsskrift for migration og kulturanalyse, Center for Mellemøststudier, nr. 2, 2001.
Rasmussen, Torben Rugberg: Sprogets jihad og islamisk retorik, Information om Indvandrere. Tidsskrift for migration og kulturanalyse, Center for Mellemøststudier, nr. 2, 2001.
Rasmussen, Torben Rugberg: Dannevirke på arabisk, Information om Indvandrere. Tidsskrift for migration og kulturanalyse, Center for Mellemøststudier, oktober 1998.

Radio

Dokumentarprogrammet 'jihad.dk' på P1 om Hizb ut-Tahrir i Danmark, England og Pakistan. Sendt 2002-05-22 og 2002-05-25.
Indslag i P1 Morgen om en flok unge indvandrere, der efter de er blevet medlem af Hizb ut-Tahrir, er blevet 'rene englebørn', der ikke længere generer beboerne i området. Sendt 2002-05-22.
Indslag i Indblik på P1 - portræt af to danskere, der er konverteret til islam og er tilhængere af Hizb ut-Tahrir. Sendt 2002-11-29.
Indslag i Indblik på P1 med tre Hizb ut-Tahrir-tilhængere og foredragsholderen Fahmy Almajid, der føler sig forfulgt af gruppen. Sendt 2002-11-27.

Tv

Dokumentarprogrammet "jihad.dk" på DR om Hizb ut-Tahrir i Danmark, England og Pakistan og om forbindelserne mellem de danske og udenlandske afdelinger. Sendt første gang 2002-05-22.

Relevant faglitteratur

Simonsen, Jørgen Bæk: Det retfærdige samfund. Om islam, muslimer og etik, Samleren, 2001. Har i bogens sidste kapitel en kort gennemgang af Hizb ut-Tahrir i Danmark.
Rashid, Ahmed: Jihad. The rise of militant Islam in Central Asia, New Have, Yale University Press, 2002. Kommer ind på Hizb ut-Tahrirs rolle i islamiseringen i Centralasien.
Ramadan, Tariq: To be a European Muslim, The Islamic Foundation, England, 1999. Gennemgår udviklingen blandt muslimer i Europa, herunder kort om Hizb ut-Tahrir.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Hizb ut-Tahrir' bibliotek.dk
Udskriv denne side

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Kunstig intelligens

  • Genteknologi

  • Dans

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice