Historiekanonens fremtid

Bliver historiekanonen ændret som følge af kritikken?

Bertel Haarder er begejstret for debatten om historiekanonen. Som han siger i artiklen “Bertel Haarder studsede selv over historiekanon” i Berlingske Tidende (se kilder): “Jeg synes, det er herligt, at alle de, der mener, der er huller, vil have en mere detaljeret kanon. Det viser, at de har accepteret, at der skal være en kanon.” Til samme avis siger Haarder i artiklen “Haarder åben for ændring i kanon: “jeg har ikke noget imod et par ekstra kanonpunkter ( ... ) jeg har bemærket nogle velbegrundede forslag. Det gælder bl.a. forslaget om Athens demokrati og ønsket om Holocaust og jødernes redning. Der er også nogle, der mener, at der går for lang tid mellem Romerriget og Jellingestenen, og det, synes jeg, er en god pointe.”

Bertel Haarder skal i efteråret 2006 mødes med historiekanonudvalget og diskutere, om kanonen skal ændres, men Haarder afviser, at han vil foreslå ændringer, som udvalget ikke godkender: “Jeg vil ikke sige, hvert enkelt medlem i udvalget har vetoret, men jeg vil have en forståelse hos udvalget, hvis vi ændrer på det."

Skal gymnasieeleverne også have en historiekanon?

I forhold til den litterære kanon var det både folkeskole- og gymnasieeleverne, som fik en kanon. Historieudvalgets opgave gik til gengæld alene på at udfærdige en kanon for folkeskolerne, men nu ser det ud til, at også gymnasieeleverne får en form for historiekanon. Ifølge artiklen “Historie i gymnasiet får facitliste” i Politiken den 10. september 2006, skal indholdet i gymnasieelevernes historieundervisning nemlig fremover defineres fra centralt hold. Foreløbig er der skabt en liste bestående af 21 specifikke emner, som skal gennemgås i undervisningen. Selv om listen kaldes ‘kernestof’ og ikke en kanon, så er den en rettesnor, ligesom kanonen er det, og den bryder med en 30 år lang tradition for, at lærerne selv må vælge, hvilke emner og perioder, de beskæftiger sig med.