Baggrunden for ungdomsoprøret og hippiebevægelsen

Hvornår og af hvad kom hippiebevægelsen?

Hippiebevægelsen opstod i San Francisco i USA i 1965, da unge fra den amerikanske middelklasse gjorde oprør mod samfundets sociale traditioner, materialisme og konkurrencepræg. Amerikanske studerende og afroamerikanere havde i de første år af 1960'erne demonstreret mod diskriminationen af den sorte befolkning samt den krig, som amerikanerne havde ført i Vietnam siden 1954. Men hippiernes måde at leve på og deres åndelige værdier har rødder i den amerikanske beatkultur fra 1950'erne, hvor forfattere som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og Williams Burroughs blev centrale figurer. De unge 'beatniks' levede et omflakkende bohemeliv med alkohol, stoffer og seksuel frihed som en modpol til det eksisterende amerikanske samfund. Jack Kerouacs roman ”Vejene” (på engelsk ”On the Road”) beskriver denne dag-til-dag måde at leve livet på og fik nærmest en kultstatus blandt hippierne i 1960'erne, som tog beatgenerationens livsstil til sig.

I et større perspektiv er hippiekulturens åndelige rødder dog ikke kun plantet i beatkulturen. Allerede omkring år 1900 opstod bevægelsen Lebensreform i Tyskland, hvis åndelige værdier har flere fællestræk med hippiekulturen, heriblandt vægten på seksuel frihed, vegetarisme og skepsis over for det materielle. Bevægelsen var organiseret omkring et sanatorium, Monte Veritá, som blev besøgt af flere af tidens internationale intellektuelle. Dokumentarfilmen ”Freak Out” beskriver, hvordan disse alternative tanker og værdier blev forladt i Europa i lyset af de to verdenskrige, og hvordan tyske immigranter bragte tankesættet med sig til USA for på den måde at så frøet til 1960’ernes blomsterbarn. 

Hvad betyder ordet 'hippie'?

Hvor ordet 'hippie' stammer fra, ved ingen med sikkerhed. Én forklaring er, at det stammer fra udtrykket 'hep', som var på mode i det engelske sprog under Anden Verdenskrig og betyder noget i retning af 'at være på mode'.

Ordet 'hippie' har også slægtskab til ordet 'hipster' som i 00’erne er blevet synonym med smarte unge mennesker fra storbyen, der forsøger at stikke af fra mængden med markant musik- og tøjsmag. I 1940’ernes USA var en ’hipster’ ligeledes forbundet med en subkultur, der dyrkede en afslappet nydelsesbetonet livsstil, som var centreret omkring jazz, sex og stoffer og tog afstand fra det gængse samfunds normer. Denne livsstil – senere også kaldet beatkulturen – bliver netop dyrket af hovedpersonerne i Jack Kerouacs berømte roman fra 1957 ”On the Road”, som hippierne var kraftigt inspireret af.  

Hvem var hippierne?

Hippierne tilhørte en generation af unge mennesker, som blev født efter Anden verdenskrig og voksede op i en tid, hvor levestandarden i de vestlige lande steg markant. Både staten og den enkelte borger blev rigere i 1950'erne og1960'erne. Det betød, at familierne for det første fik lettere adgang til materielle goder: køleskabe, fjernsyn og supermarkeder blev en del af den nye forbrugsverden. For det andet fik borgere større adgang til offentlige ydelser som f.eks. uddannelse. Og for det tredje var hippierne en generation af store årgange. Kombinationen af at være en stor generation og tilbringe en længere periode på uddannelsesinstitutionerne gav de unge gode muligheder for at påvirke hinanden og stå sammen om nogle fælles værdier.

Men hippierne voksede også op i skyggen af den spændte politiske situation mellem Vest- og Østblokken, som man frygtede ville ende i en atomkrig mellem stormagterne USA og Sovjetunionen. Særligt i USA påvirkede Vietnamkrigen fra 1964 til 1973 også ungdommen til oprør, ligesom racediskriminationen af de sorte amerikanere i løbet af 1950'erne og 1960'erne vakte stor modstand og vrede blandt unge og studerende i USA.

De unges oprør i 1960'erne var et generationsoprør mod det samfund, de var vokset op i. Det var et oprør mod autoriteterne i samfundet, som foregik på to fronter: For det første var det et politisk opgør med kapitalisme og konservatisme, som især kom til udtryk ved de unges stærke modstand mod Vietnamkrigen og de studerendes krav om medindflydelse på universiteterne. For det andet var ungdomsoprøret et åndeligt oprør mod materialismen eller med andre ord den økonomiske rigdom, som deres forældres generation havde været med til at skabe efter Anden Verdenskrig.