Hvornår kom hiphoppen til Danmark?
Ifølge musikjournalisten Rune Skyum Nielsens bog “Nr. 1” (se kilder) kom den første hiphop til Danmark i sommeren 1982. Her mødtes små grupper af breakdancere på Strøget i København for at danse til den electro-rap, der lige var kommet frem ovre på den anden side af Atlanten. Breakdance var således det første element af hiphoppen, der blev vandt indpas blandt en lille gruppe danske unge. Der skulle dog ikke gå lang tid, før resten af landet fik øjnene op for den særprægede dans og tog den til sig.
I 1984 kom graffitien også til landet efter, at den amerikanske graffitifilm “Wild Style” havde haft premiere i en pornobiograf i København. Graffitien blev med det samme omstridt, fordi den var, og stadig er, ulovlig.
I midtfirserne begyndte også den nye lyd i amerikansk hiphopmusik så småt af dukke op herhjemme med navne som RUN D.M.C., Beastie Boys og LL Cool J. Det vakte stor begejstring blandt de danske dj’s, som aflurede de amerikanske teknikker inden for scratch og produktionen af breakbeats.
Hvad kendetegnede den første hiphopkultur i Danmark?
Efter den første hype omkring breakdance havde lagt sig i den brede befolkning, forskansede et lille eksklusivt hiphopmiljø sig i ungdomsklubben Thomas P. Hejle ved Nørreport i København. Her blev der battlet mellem de forskellige crews på livet løs. Konkurrencen kunne til tider være hård, og der var ingen plads til nummer to. Desuden var der heller ingen plads til folk, der ikke tog aktiv del i miljøet – man skulle danse, scratche eller lignende. Nikolaj Peyk fortæller i bogen “Nr. 1”: “Man kunne ikke være hiphopper uden at udøve eller bidrage… Hvis du kom ind og syntes, det lød sjovt at være med i Thomas P. Hejle – tja, du var dårligt nok nået op af trappen, før du blev spottet som turist. Og så blev du frosset ud… Det lyder måske ikke så tiltalende, men sådan var det.” (se kilder).
Rune Skyum Nielsen fortæller også i bogen “Nr. 1”, hvordan samme Peyk, der var medlem af det lille eksklusive miljø, på skift prøvede kræfter med alle fire kerneelementer i hiphoppen, før han endte med at gå rap-vejen. Den fortælling viser i hvilken rækkefølge, de forskellige elementer blev inkorporeret i den danske hiphopkultur. Nikolaj Peyk, som siden blev manden bag MC Einar og Østkyst Hustlers (under navnet DJ Peyk), startede som breakdancer, men fandt dog hurtigt ud af, at han ikke var den bedste i den disciplin. I stedet blev han graffitimaler og var en stor profil i det københavnske skrivermiljø et par år med sit malercrew Whap Gang. Men i 1985 blev hans crew taget ud (slået) af Freez og Dimmer, der lavede den første whole car (en hel togvogn malet over med et tag) i Danmark. Dette kunne Peyk ikke hamle op med, så han forlod graffitien og kastede sig over pladespillerne. Men også her blev han slået af The Duke og Soulshock, hvis tekniske færdigheder langt oversteg hans egne. Da Peyk nu havde været rundt om de første tre elementer af hiphop, manglede han kun rappen. Han begyndte ikke selv at rappe, men skrev sangene til, og var i det hele taget bagmanden bag, den nystartede gruppe MC Einar.
Hvem var MC Einar?
Nikolaj Peyk (DJ Peyk) og vennen Jan Kabre (DJ Jan), der begge var medlemmer af det snævre hiphopmiljø i startfirserne, havde en plan om at lave rap på dansk. Også selvom det var ilde set i miljøet, der så det som et pinligt forsøg på at gå imod normen – den engelsksprogede rap. Men de var fast besluttede på at prøve det af, selvom det ikke skulle være med dem selv ved mikrofonen. Peyk beskriver i bogen “Nr. 1” (se kilder), hvordan hans ven fra skoletiden, den storstammende Einar Enemark, tilfældigvis kom forbi en dag, da gruppen var samlet for at finde ud af, hvem der skulle rappe. Da Peyk stillede ham foran mikrofonen, var der ikke længere nogen tvivl. Einar kom ikke fra det indspiste hiphopmiljø og havde derfor ingen ide om, hvordan “rigtig” rap skulle lyde. Dette blev vendt til hans fordel, idet han så at sige kunne starte forfra på et nyt sprog – nemlig dansk. Med Einar’s indtræden var gruppen etableret og bestod udover de tre ovenstående også af beatboxeren Jesper Vildmand og guitaristen Ole O.J.
MC Einar opnåede hurtigt succes med deres debut “Den nye stil” fra 1988, der var den første “rigtige” rapplade på dansk. Før denne havde der kun været nogle få kummerlige forsøg på dansk rap, blandt andet Mek Pek og TV-2 havde lavet rap på dansk – for sjov. Opskriften bag MC Einar var baseret på fængende beats og enkle fortællende tekster, der handlede om dagligdagens små hændelser. Alt sammen medieret gennem Einars mundrette, rolige og flydende rap. Efter den første succes fulgte de i 1989 op med pladen “Ahr Dér”, der floppede fælt og blev sablet ned af anmelderne. To måneder efter gik gruppen i opløsning efter interne stridigheder. I dag fremstår albummet “Ahr Dér” dog som en klassiker i dansk hiphop, og MC Einar opnåede en veritabel renæssance i midthalvfemserne, hvor især “Ahr Dér” blev langet over disken på ny.
Hvem var Rockers by Choice?
Imens MC Einar-gruppen solede sig i den første succes fra “Den nye stil”, gik fem amagerkanere rundt i ungdomsklubben Sundby Ålgård og syslede med rapmusik. Ifølge bogen “Nr. 1” (se kilder) rappede de oprindeligt på engelsk, men efter MC Einar’s succes med det danske sprog og på opfordring fra pladeselskabsmand Kenneth Bager, begyndte de også at rappe på dansk. Rockers By Choice udsendte deres første plade “Opråb! Til det danske folk” i 1989, som ligesom MC Einar’s første plade blev godt modtaget. Gruppen markerede sig med en voldsommere lyd og en mere aggressiv rap end MC Einar. Debutpladen bevæger sig i mange retninger: fra hjemstavns-slageren “Amager er # 1” (udtales Amar’), over kærestesorg i radiohittet “Engel” til samfundskritik i titelnummeret “Opråb! Til det danske folk”, som starter med disse ord til din mor:
“Progressivitet er hvad verden behøver
Uvidende folk går bare rundt og tøver
Apartheid terror har megen diskussion
De bruger våben, vi har mikrofon
Den danske musiks nye generation
Vi rapper om samfundets korruption
Hvorfor så firkantet og ensporet
Vågn dog op hør efter, når Rockers har ordet.”
R.B.C. fortsatte i forskellige konstellationer op gennem halvfemserne med svingende kvalitet. Gruppen blev opløst og gendannet et par gange for at spille forskellige mere eller mindre tilbageskuende koncerter. R.B.C. nåede i alt at udgive fem plader.
Hvordan udviklede dansk hiphop sig efter pionererne?
I starthalvfemserne kom hiphoppen i Danmark ind i en forholdsvis død periode, i hvert fald hvis man kigger på antallet af pladeudgivelser, som kan tælles på en hånd. De to pionergrupper var færdige – MC Einar var gået i opløsning, mens Rockers By Choice’ sidste par plader var langt under niveau. Kulturen levede dog i undergrunden, og der blev hvert år afholdt velbesøgte danmarksmesterskaber for både rappere og dj’s. I midten af halvfemserne begyndte jam-kulturen at blive en integreret del af den danske hiphop-undergrund. Disse jam’s var særdeles populære, da det blev muligt at se flere nye grupper optræde den samme aften. Jam-sessionerne var også nyttige for grupperne, der kunne promovere sig selv og bytte demobånd med andre i miljøet. I USA var til gengæld præget af enorme omvæltninger i starten af halvfemserne. Først med gangsterrappen og siden med bølgen af nye hardcore-kunstnere fra New York. Denne musik ændrede fundamentalt hiphoppens lyd, og grupper som N.W.A., Wu Tang Clan og rappere som The Notorius B.I.G. og 2pac skabte nye rammer for, hvordan hiphop skulle lyde.
Denne nye og mere hårdtslående hiphop fra USA inspirerede det danske hiphopmiljø til at træde ud af firsernes skygge og finde en ny lyd. Man havde fundet formen efter de døde år, og der blev nu lagt afstand til pionererne i forhold til rim og flow. Den Gale Pose debuterede i 1996 med ep’en “Flere Ho’s” og senere på året med albummet “Mod Rov”. Pladen satte, med sine tunge Westcoast-inspirerede beats og sin hårde lyrik nye standarder for, hvordan dansk hiphop skulle lyde. Året efter debuterede den attenårige knægt fra Sønderborg MC Clemens med pladen “Regnskabets Time” (1997). På albummet rappede Clemens bl.a. om, at en ny generation af danske rappere var på vej frem.
Hvilke spor er der i dansk hiphop?
Fra midthalvfemserne og frem kan man skelne mellem to generelle spor i den danske hiphop:
1) Et glad i låget og humoristisk spor, der dyrker en snørklet rimteknik. Her har man en optimistisk tilgang til mediet, som bliver brugt til at fortælle sjove historier og til rene festsange.
Eksponenter for dette spor er blandt andet:
· Kongehuset
· Hvid sjokolade
· Humleridderne
· Stilen er profilen
· Takt og Tone
· Sund Fornuft
Dette spor er dog ikke helt entydigt. Mens grupper som Hvid sjokolade og Humleridderne bare vil sætte lidt gang i gaden, har for eksempel Sund Fornuft også et socialt sigte. Sund Fornuft, med frontrapper Per Vers (eller bare Per V), er bevidste om den tidligste hiphops historie og derigennem optaget af de oprindelige ideer, som de blandt andet kom til udtryk i The Zulu Nation.
2) Et hardcore spor inspireret af gangsterrap og den hårdere del af New York-scenen, hvor der lægges vægt på en aggressiv attitude. Her er man mere interesseret i at spytte vrede rim ud end at fortælle en sjov historie. Kvinder bliver kaldt for ho, bitch, luder og so, mens der rappes om småkriminelle tendenser og det hårde gadeliv.
Eksponenter for dette spor er blandt andet:
· Den Gale Pose
· MC Clemens
· Suspekt
· LOC
· U$O
Siden kommer også den ålborgensiske rapper Niarn til. Og netop Niarns nedsættende sprogbrug overfor kvinder blev kritiseret af forfatter Hanne Vibeke Holst, som det fremgår af artiklen ”Sexisme eller ej i dansk rap? (se kilder)”. Ikke desto mindre har dette spor af dansk hiphop vist sig at være det klart bedst sælgende.
Niarn med hittet ”Dobbelt A”.
Der har lige siden den første hiphop i Danmark også eksisteret grupper
og rappere, der har rappet på engelsk. Ingen af disse har dog formået at slå igennem uden for Danmark, om end de har overskredet sprogbarrieren. En undtagelse er dog Outlandish, hvis flersprogede medlemmer, med rap på både engelsk, spansk og pakistansk har formået at overføre en vis troværdighed til den ikkedanske rap. Gruppen har opnået pæn europæisk succes og har blandt andet ligget nummer et på den tyske singlehitliste med sangen “Aicha”.
Hvem er Jokeren?
Joker Jay var i starthalvfemserne en del af producerteamet Madness For Real, der tog til den amerikanske vestkyst og producerede for nogle af tidens største navne; heriblandt Tupac, Ice Cube og Da Lenc Mob. Efter eventyret kom de hjem til Danmark og slog sig ned med gruppen Den Gale Pose med Joker Jay som rapper. Gruppen debuterede i 1996 med ep’en “Flere Ho’s” og senere på året med albummet “Mod Rov”. De skabte sig hurtigt et navn på den danske scene og udsendte i 1999 pladen “Bonnie og Clyde”, der opnåede et lidt bredere publikum. Jokeren fremstod i disse tidlige år som en hård banan, der kaldte en pige for en ho, og som ikke havde meget til overs for dem, der ikke lige syntes om hans stil. Det gjaldt bl.a. den føromtalte forfatter Hanne Vibeke Holst og andre feminister der offentligt og gentagende gange kritiserede Jokeren for det kvindehad, de mente gennemsyrede hans tekster. Med gruppens tredje album “Sådan er reglerne” fra 1998 opnåede de en veritabel landeplage med oldschool-nummeret “Spændt op til Lir” og satte sig på pladsen som tidens bedst sælgende rapgruppe. De nåede at udgive albummet “Definitionen af en stodder” (2001), før gruppen gik i opløsning.
Joker Jay, der med tiden ændrede sit kunstnernavn til Jokeren, udsendte sit første soloalbum “Alpha Han” i 2003. Her havde Jokeren fundet sammen med produceren Phase5, og albummet fik generelt en god modtagelse. Jokeren havde udvidet sit repertoire en smule, og der var blevet plads til tekster med lidt mere refleksion. Jokeren blev nu hyldet af både hiphopmiljøet og anmelderne, men også universitetsverdenen fik øjnene op for ham, da han udgav sine samlede tekster i bogform. Denne udgivelse signalerede det langsomme stilskifte mod det mere modne og refleksive tekstindhold, som Jokeren bevægede sig mod. Hans andet soloalbum “Gigolo Jesus”, der udkom i 2005, fik mere lunkne anmeldelser, såvel som det også blev en lunken succes rent kommercielt.
Hvad er rapkollektivet FIP?
I kølvandet på Clemens udsendte gruppen Suspekt i 1999 deres hardcore debutalbum (“Suspekt”) dog med en mere dyster aggressivitet og hårdere produktioner. Gruppen består af rapperne Bai-D og Orgie-E plus producerteamet Rune Rask og Troo.L.S. Sidstnævnte forlod dog gruppen i 2008. For overhovedet at få udgivet en plade, oprettede gruppen sit eget pladeselskab, Tabu Records, som kom til at sætte sig tungt på de følgende års hardcore-udgivelser i Danmark. Tabu udgav i 2000 compilation-pladen “Tabu Recz”, hvor også L.O.C. og U$O medvirkede. Sammen kaldte de ”rapkollektivet” for F.I.P. (Full Impact Productions). Her fik rapperne inspiration fra hinanden, og producerne Rune Rask og Troo.L.S udviklede deres velklingende Westcoast-lyd, som bl.a. kendetegnede L.O.C.’s første plade “Dominologi” fra 2001. L.O.C. er med sin kompromisløse stil, men også – til tider – eftertænksomme tekster gået rent igennem hos pladekøberne. Ifølge bogen “Nr. 1” (se kilder) solgte L.O.C.'s “Inkarneret” fra 2003 over 50.000 eksemplarer, og hans tredje og seneste album “Cassiopeia” fra 2005 røg på salgslistens førsteplads.
Hvilke andre forgreninger er der i dansk hiphop?
I 1998 debuterede Malk De Koijn med “Smash Hit in Aberdeen”. Det var et fuldstændig originalt dansk hiphop-album, som ikke lød som noget, man tidligere havde hørt. Deres opdigtede univers Langstrand, deres syrede persongalleri og til tider sortsnakkende og vrøvlende rap blev modtaget forbavsende godt i hiphopmiljøet. Et af medlemmerne fra gruppen, Blæs Boogie (Blæs B), blev i 2005 en del af dancehall-rapperne i Bikstok Røgsystem, der på en måde viderefører Malk De Koijn’s galskab om end på andre rytmer. Gruppen nåede blandt andet ud til de danske dansegulve med clubhittet ”Cigar”. Også Outlandish, der debuterede i 2000 med “Outlandish’s Official”, ramte en mere etnisk og international lyd, der formåede at nå ud over den danske andedam. Desuden er både Outlandish og den dansk/egyptiske rapper Zaki yderligere eksempler på, at hiphoppen omsider er nået ind på kulturelitens bonede gulve. Outlandish optrådte i forbindelse med Kronprinsens bryllup sammen med Det Kongelige Kapel, og Zaki optrådte i 2006 på operaen som gæstesolist, da “The Middle East Peace Orchestra” gav to udsolgte koncerter. Desuden gav Zaki yderligere to koncerter på Operaen i april 2006 med sine egne numre.
Ovenstående er bevis på, at dansk hiphop i løbet af 00’erne blev vidtfavnende, og at der opstod et rum for at eksperimentere. Mulighederne er dog ikke ubegrænsede, hvis man stadig vil bevare respekten i miljøet. Det erfarede Værløse-duoen Nik & Jay, da de i 2002 debuterede med deres poppede hiphop på pladen “Nik & Jay”. Nik & Jay blev hurtigt lagt på is af det danske hiphopmiljø, der mente, de havde ”solgt ud” i forhold til den oprindelige kultur, fordi de fusionerede rap og pop. Men duoen fulgte i virkeligheden bare udviklingen fra moderlandet USA, hvor fusionen mellem hiphop og pop allerede var en markant faktor i den amerikanske mainstream, siden Puff Daddy slog sit navn fast i sluthalvfemserne. Selvom Nik & Jay må undvære respekten fra hiphopmiljøet , som de i øvrigt heler ikke bekender sig til, har pladekøberne vist masser af respekt. Ifølge artiklen ”15 forunderlige facts om Nik & Jay” (se kilder) har duoen nemlig solgt mere end en halv million albums og 400.000 singler siden 2002.
Hvem dominerer dansk hiphop i dag?
Dansk hiphop er en god blanding af nye navne og rutinerede kræfter. En af de grupper, der hitter med en markant lyd og hårde beats er Benal, som med hittet ”Nu her”, viste hvor simpel en ørehænger kan skrues sammen. En anden rapper, der hitter af Kesi, som med sin velkendte Nørrebro-lyd og autotune i overflod har sat gang i mange dansegulve landet over. Men der er også flere etablerede hiphopnavne, som nægter at give slip på tronen. En af dem er L.O.C., som stadigvæk turnerer og producerer hits, som for eksempel ”XxxCouture” fra 2016. Et andet band, som definerer den danske hiphopscene er Suspekt, som efterhånden har fået ry for at være et af de vildeste live-navne, som det bl.a. fremgår af artiklen ”Suspekt gennemkneppede Northside til et brag af en afslutningskoncert” (se kilder). De er desuden kendt for deres meget udpenslende tekster med seksuelle referencer.
Hør Suspekts hit ”Sut den op fra slap”.