Kilder til baggrund

Hjemmesider

Hjemmesiden for kurset ”Hellig krig – i jødedom, kristendom og islam” på Teologisk Institut på Københavns Universitet er et inspirationsrum til inddragelse af emnet "Hellig krig" i gymnasiets undervisning, hvor man kan finde forskellige indgangsvinkler og litteraturlister til emnet. Kurset omhandler Bibelens og Koranens argumenter for brug af vold såvel som forskellige epokers, kulturers og religioners refleksioner over krigen og dens legitimitet.
Center for Terroranalyse, der ligger under under Politiets Efterretningstjeneste (PET), blev oprettet i 2007 som et samlet dansk center for analyse og vurdering af terrortruslen. På centrets hjemmeside kan man finde analyserapporter af tendenser på terrorområdet nationalt og internationalt, herunder radikalisering, rekruttering, ideologi, udrejste krigere og politisk ekstremisme.

Film

"På sporet af den hellige krig" følger i tre afsnit sporene fra al-Qaedas terrorhandlinger tilbage til Egypten i 1940'erne. Her begyndte bevægelsen, som senere spredte sig til resten af Mellemøsten og siden til det meste af verden. Nedenstående link fører til det første afsnit i serien.
I 2009 sprængte danske Abdi Rahman sig selv og 19 andre i luften til en translokation for nyuddannede læger i Somalias hovedstad, Mogadishu. Han er ikke den eneste dansker, der har ladet sig rekruttere til den somaliske terrorbevægelse al-Shabaab. I filmen følger man en fars kamp for at redde sin søns liv, inden han også ender som selvmordsbomber. Parallelt hører man det tidligere al-Shabaab-medlem "Skyggens" reflektere over al-Shabaabs hvervning af somaliske unge i Vesten.

Radioudsendelser

Religionsrapport på P1 (Danmarks Radio) har lavet en del udsendelser om hellig krig både i fortid og nutid. Findes via søgning på programmets hjemmeside.

Bøger

Introduktion til islam som personlig tro, kultur og verdensreligion. Giver svar på, hvorfor islam blev splittet i sunni og shia, og hvordan den muslimske verden blev etableret. Beskriver islams møde med de europæiske kolonimagter og indarbejdelse af islamisk tradition i nye selvstændige muslimske nationalstater.