Havfruens historie

Citat
Det er og alle bevist, at Peder Skrams Fiskere fangede en Havfrue ved Munden af Laholms Aae, hvilken, da hun blev slagen løs igien, sang under Vandet, Te Deum laudamus.
Ludvig Holberg i sin Danmarkshistorie, 1733

Hvad er en havfrue?

Havfruen kan opfattes som er personifikation af vandets lunefulde natur, det omskiftelige hav, der både giver og tager, som rummer både glæder og farer. Det ukendte hav har hos alle folkeslag bidraget til animismen - den tro, at naturen er besjælet og befolket med gode og onde væsner, oftest i dyreham.
Havfrueskikkelsen har ændret sig gennem årtusinder, så man i dag ikke kan trække en sikker linie mellem oldtiden og nutiden. Hun er kendt i hele verden og afbildes som en kvinde, der fra livet og ned er forsynet med en - undertiden tvedelt - fiskehale (2)

Hvordan blev havfrueskikkelsen til?

De fleste fabeldyr er kombinationer af dyr og menneske, og oftest går deres mytiske oprindelse langt hinsides de ældste billeder og dokumenter. Forklaringen på, hvad de mange enslydende beretninger om møder med havfruer bunder i, kan derfor dybest set kun blive gætterier. På den anden side skyldes den sejlivede tro på havfruen ikke mindst, at der til stadighed fremkom nye øjenvidneberetninger om sådanne møder.
De mest udbredte formodninger går på, at der har været tale om søkøer, men også hvalrosser og sæler har været på tale. Hun-søkoen har brystvorter på højde med lufferne, og når ungerne dier, kan mor og barn ses i havoverfladen i en næsten menneskelig stilling med moderen, der holder barnet i den ene luffe, mens det hviler ved hendes bryst. Og når hun dykker, vender fiskehalen i vejret.
Disse forklaringer er ikke bare ugalante og uromantiske; de lyder også lidet sandsynlige. I alt fald i nyere tid, har disse havdyr været lige så velkendte for en sømand, som køer for en malkepige.
Beretningerne er ikke blevet dårligere historier, når de som andre sømandsskrøner er gået fra mund til mund, og måske er man sandheden nærmere med den forklaring, som den danske læge M. Norn har givet. Han mener simpelt hen, at havfruen skyldes synsbedrag, når observationsevnen og dømmekraften er svækket som følge af strabadser, sult, spiritus, erotisk savn med mere samt på grund af ringe sigt om natten, i uvejr, måneskin et cetera. (2)

Hvor gammel er troen på havfruen?

Havfruens urtype har muligvis været en vandenes og frugtbarhedens gudinde, men den ældste havfrue, vi har kendskab til, var en mand. Det var Ea, én af Babyloniens tre store guder, der ofte blev skildret som mand ned til hofterne, mens resten var skabt som fisk (2)

Grækernes havfruer

Hos grækerne finder vi havfruefiguren i skikkelse af sirenerne, der var jomfruelige dødsdæmoner, der måtte have blod for at eksistere. Det var musikalske begavelser, der lokkede mennesker til sig med deres sange og erotiske fristelser.
Berømte er de to havuhyrer Skylla og Charybdis, der ofte afbildes med kvindelig overkrop. De holdt til på hver sin side af Messinastrædet, hvor de fikserede forbisejlende søfolk med deres fortryllende sange. Vi kender dem blandt andet fra historien om Odysseus, der på sin vej hjem fra Kreta netop er undsluppet dødsriget hos troldkvinden Kirke, og som skal forbi sirenerne. Odysseus slipper forbi ved at lade sine mænd stoppe voks i ørene, mens han selv lader sig binde til masten (2)

Kristendommen og havfruen

Selv om den kristne lære blev officiel dansk religion under Harald Blåtand (936-985), betød det ikke eet øjeblikkeligt brud med hedensk tankegang. Missionærerne omstyrtede afguderne, men de benægtede ikke deres eksistens. Derfor kunne en hel vrimmel af mytologiske væsener, der besjælede alt i naturen, fortsætte deres usynlige tilværelse.
Troen på havfruens eksistens synes at have nået et højdepunkt i middelalderen, og hun findes gengivet på kalkmalerier og i udskæringer i mange landsbykirker (2,3)

Havfruen i Norden

I Norden støder man første gang på havfruen i et heltekvad fra den ældre edda nedskrevet i 1200-tallet. Her fortælles om havfruen Hrimgerd, datter af havjætten Hate, der opsøger kvadets helt, Helge Hjørvardssøn, for at hævne sin far, som Helge har slået ihjel. Historien ender med, at Helge får trukket diskussionen med Hrimgerd ud så længe, at solens første stråler forvandler hende til en sten. I 'Kongespejlet' fra midten af 1200-tallet optræder en havfrue, som her kaldes en margyge. Hun er kvinde oven for livet med langt hår, lange arme, svømmehud mellem fingrene og store og lange bryster. Fra livet og ned ligner hun en fisk med hale, skæl og finner.
Søfolk kunne tage varsler af margygens opførsel. Hvis hun havde fisk i hænderne, som hun legede med eller kastede mod skibet, betød det tab af menneskeliv. Kastede hun derimod fiskene bort fra skibet, ville de ombordværende kunne overleve næsten hvad som helst (4)

Middelalderens havfrue

I middelalderballaderne finder man også den varslende havfrue. Mest berømt er 'Havfruens spådom', som er nedskrevet i 1500-tallet. Her er havfruen kun halvt fisk, når hun opholder sig i vandet. I visen fanges hun af en konge, der lukker hende inde i et tårn. Dronningen lader sig spå af hende, og får at vide, at hun skal føde tre sønner. Den ene skal bære 'kronen med det røde guld', den anden bliver konge og den tredie bliver klog, men for ham skal hun dø i barselsseng (4)

Mest berømt var Mélusine, der egentlig var en kildenymfe, hvis underkrop ikke var fiskeformet men slangeformet. Sagnet fortæller, at hun levede som lykkelig gift kvinde, men hver lørdag skabte sig om til et uhyre. Da manden opdager det, styrter hun sig ud ad vinduet og forsvinder for stedse, men hun dukker dog op, hver gang nogen i slægten skal dø (5)

I én version optræder hun som Melusina, hustru til Luxembourgs grundlægger grev Siegfried, hvorfor man i Luxembourg har et særlig nært forhold til hende (6)

I mange andre lande har man også sin egen særligt berømte havfrue, som man værner om. Således har man i Tyskland Lorelei, der som én af de klassiske sirener sidder på en klippe ved Rhinen og lokker de søfarende i ulykke (4) og polakkerne har deres Syrena, der nærmest optræder som en slags Holger Danske (7)

Havfruen i det 19. århundrede

Endnu i det 19. århundrede fremkom talrige beretninger fra søfolk og fiskere, der hævdede at have mødt en havfrue. Det er ikke mindst disse beretninger, der har lagt grunden til vor tids forestilling om, hvorledes en havfrue bør se ud: Hun har et smukt ansigt og langt, gyldent hår, som hun ofte sidder og kæmmer, samt velformede, hvide bryster. Ikke underligt, at hun har været ét af de mest yndede motiver, når søfolk lod sig tatovere.
Derimod har der været nogen uenighed om, hvad møder med havfruen varslede. For nogle varslede hendes sang god bør, men andre var bange for, at hun med sangen ville lokke dem. Nogle mente, at blot det at se en havfrue var et varsel om storm og uvejr, og fik man hende i nettet, måtte man straks slippe hende løs.
Til gengæld var det den almindelige opfattelse, at man kunne være sikker på at få sin løn, når man hjalp en havfrue. Det være sig form af materielle goder eller i form af en sikkerhedsgaranti, når man stod til søs (5)

Opgøret med havfruetroen

Når troen på havfruens eksistens kunne holde sig middelalderen igennem, hænger det sammen med menneskets manglende udforskning af naturen. Omkring år 1400 kendte europæiske folk kun omkring en tiendedel af Jordens overflade, og ved år 1500 endnu ikke en fjerdedel.
Først i 1600-tallet begyndte den sunde skepsis at melde sig med skribenter som den engelske præst og digter John Donne (1573-1631) og filosoffen Francis Bacon (1561-1926), men det gik langsomt. I værket 'Norges naturlige Historie', 1753, anvender Erik Pontoppidan, der ikke blot var protestantisk biskop men også medlem af Videnskabernes Selskab, hele femten foliosider til forsvar for havfruens eksistens.
I 1723 lod den Frederik IV nedsætte en kommission, der skulle søge at opklare, om havfruen eksisterede. Hvis dette ikke var tilfældet, ville kongen gøre det strafbart at udsprede 'pålidelige' vidneudsagn (2)

Hvor længe har man troet på havfruer

Troen på havfruens eksistens finder man i dag næppe hos selv de mest fanatiske kryptozoologer, men at overtroen ikke blot er et middelalderfænomen, fik man et bevis for så sent som i 1842. Dette år åbnede den amerikanske showmand et museum på Broadway i New York, hvor han præsenterede alskens mærkværdigheder, heriblandt mumien af en havfrue. Publikum strømmede til, men hun var i virkeligheden sammensat af en abe og en fiskehale (8)

Barnum's havfrue døde ikke med ham. Langt senere kom hun til at spille en rolle i ét af afsnittene i den meget populære TV-serie 'The X-Files' (9)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Draper, Herbert James (1864-1920): Odysseus and the Sirens. Mythmedia.
Maleri af situationen, hvor Odysseus har ladet sig binde til masten for at slippe forbi sirenerne.

Waterhouse, John (1849-1917): Resonance. whiterosesgarden.
Maleri af havfrue.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Benwell, Gwen: Sea Enchantress. The Tale of the Mermaid and her Kin. By Gwen Benwell and Arthur Waugh. London, 1961. 287 sider.
Engelsksproget hovedværk om havfruens historie fra fortid til nutid og den rolle, hun har spillet i diverse kulturers folketradition. Bogen rummer også kapitler om havfruen i litteraturen og i heraldikken.

Brix, Hans: Lidt om Havfruer. Side 154-169 i hans: Analyser og Problemer. Kritiske Undersøgelser. Bd. VI, 1950.
Gennemgang af havfruen som motiv i det 19. århundredes danske litteratur.

Brøndsted, Georg Koës: Havfruens saga. En literær-kunsthistorisk orientering. 1965. 206 sider.
Den mest udførlige behandling af havfruens historie på dansk. Bogen rummer også en gennemgang i havfruen i litteraturen og i kunsten.

Gachot, Theodore: Mermaids. Nymphs of the Sea. London, 1996. 128 sider.
Billedpragtværk i stort format om havfruen historie. Bogen er først og fremmest er en nydelse for øjet, mens bogens faktuelle indhold er af mindre betydning.

Phillpotts, Beatrice: Mermaids. London, 1980. 96 sider.
Tematisk gennemgang af havfruens historie. Bogens styrke er dens mange illustrationer, hvoraf mange ikke genfindes i andre værker.

Water Spirit Legends. Translated and/or edited by D.L. Ashliman.
University of Pittsburgh. Fuldtekst, engelsk tekst.

Genfortællinger eller resumeer af tolv eventyr og myter fra forskellige lande, hvor havfruer eller havfruelignende skikkelser optræder. 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The History of Mermaids. Googles tidslinie. Engelsk tekst.
Der viser hvor havfruer er blevet nævnt i tidens løb.

MermaidNet ... where the sirens scream. Engelsk tekst.
Samlingssted for websites vedrørende havfruer i bred forstand. Rummer ud over blandede tekster og illustrationer blandt andet en liste over navngivne havfruer, en liste over havfruer i film, TV og på Video samt en liste over havfruer i litteraturen. Den tilsluttede webring omfatter for tiden 52 hjemmesider.

 

Kilder

  1. Holberg, Ludvig: Danmarks Riges Historie, bd. 2, 1733. - Her citeret efter nr. 2.
  2. Brøndegaard, V.J.: Havfruen. - Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog. - 1967, side 7-60.
  3. En søgning på ‘havfrue’ i billeddatabasen i ‘Kalkmalerier i danske kirker’ giver 14 hits.
    http://130.225.121.228/Phrasea/Phrasea.acgi
  4. Jensen, Charlotte S.H.: Den lille - og den anden - havfrue. - Land og Folk. - 1990-11-23.
  5. Holbek, Bengt: Fabeldyr og sagnfolk. Af Bengt Holbek og Iørn Piø. 1979.
  6. Luxembourg Legends. Luxembourg Tourist Office - London.
    http://www.luxembourg.co.uk/legends.html
  7. The Legend of the Warsaw Mermaid - SYRENA. Syrena Polish Folk Dance Ensemble.
    http://www.execpc.com/~syrena/mermaid.html
  8. Phineas T. Barnum 1810-1891. The National Portrait Gallery.
    http://www.npg.si.edu/exh/brady/gallery/80gal.html
  9. The X-Files. 20th Century Fox.
    http://www.foxhome.com/trustno1/shock/episode/e23main.html

Emnesøgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Den lille havfrue'  bibliotek.dk