Disney's lille havfrue

Af bibliotekar Richard Juhre. 1998.

Anmeldelserne kan skæres ned til to udsagn: Glem Andersen og nyd filmen sammen med dine unger

Finn Hauberg Mortensen, Professor ved Center for Nordiske Studier, Odense Universitet

Disney's havfruefilm

I 1989 forelå Walt Disney's tegnefilm 'The Little Mermaid' instrueret af Ron Clements og John Musker. Filmen var inspireret af H.C. Andersens eventyr, men der er ikke tale om en filmatisering af Andersens tekst.
Filmen er én af de sidste tegnefilm, der er skabt uden computeranimation. Hver eneste luftboble er tegnet i hånden, hvilket giver en detaljerigdom og dynamik i billederne, som i alt fald i 1989 ikke kunne opnås via computer. Ved årets Oscar-uddeling var det dog filmens musik og sang, der sikrede den to priser.
‘Den lille havfrue’ er netop frigivet i en videoversion. Desuden ligger den til grund for en række TV-episoder, der ligeledes kan købes på video, og musikken fås naturligvis på CD (2)

Hvad rummer filmen?

Disney's filmudgave af eventyret om den lille havfrue ligger meget langt fra Andersens tekst. Da filmen jo først og fremmest henvender sig til børn er historien ændret på afgørende punkter.
Først og fremmest er filmen disneyficeret, så den har en happy end. Havfruen får ikke blot sin prins men også sin stemme tilbage. I stedet for en ulykkelig slutning på kærlighedshistorien har man søgt at få det til at gøre lidt ondt, da havfruen skilles fra sin far. Kærlighedshistorien er ikke det dominerende element i filmen, da det ikke er velegnet som underholdning for små børn. Det underholdende element ligger i de mange sidemotiver og bifigurer, hvor humoren får lov til at udfolde sig.
Også tilsyneladende uvæsentlige ting er ændret. Eksempelvis er havfruen med sine 16 år ét år ældre end i eventyret og hun har ikke fem men seks søstre.
I filmudgaven har alle personer naturligvis fået navne. Den lille havfrue hedder Ariel, hendes far er kong Triton, og prinsen hedder Erik. Havheksen hedder Ursula og de vigtigste dyrefigurer er havfruens bedste ven, fisken Tumle, krabben Sebastian, der er kongens kapelmester og som sættes til at passe på Ariel, samt mågen Skralde.
Filmen fremstår som en tegnet musical om ung kærlighed, forældrekonflikter og kampen mellem det gode og det onde.

Hvad handler filmen om

Ariel er i pubertetsalderen og opfører sig ulydigt mod faderen. Hun forelsker sig i prins Erik, som hun i bevidstløs tilstand redder fra druknedøden. Da han vågner kan han kun huske lyden af en smuk stemme.
Havheksen Ursula tilbyder at forvandle Ariel til et menneske mod til gengæld at få hendes stemme. Ariel indgår en kontrakt med Ursula om, at hun kan være menneske i tre dage. Hvis prins Erik har givet hende et kys, inden de tre dage er omme, vil hun forblive menneske.
De to unge flirter sammen, men da der er optræk til, at kysset er forestående, forvandler Ursula sig til den smukke Vanessa, som takket være Ariels stemme vinder Eriks hjerte. Dyrefigurerne hjælper Ariel, og under et slagsmål med Vanessa, knuses det sneglehus, hvori hun opbevarer Ariels stemme. Ariel får den tilbage, men netop da går solen ned, og tidsfristen er udløbet.
Herpå følger et opgør mellem Ursula og Triton, der ender med, at Erik med bovsprydet af et skib gennemborer Ursula der dermed er ude af historien. Kong Triton bøjer sig for de unges ønske om at få hinanden, og han forvandler hendes hale til menneskeben. Endelig kan de to unge sejle bort i deres bryllupsskib.

Hvornår kom filmen til Danmark?

Filmen kom til Danmark i 1990 i forbindelse med en større PR-kampagne. Børnene skulle ikke nøjes med Ariel på film, de skulle også kunne købe hende på plakater, kuglepenne, plastikfigurer og så videre.
Men mediegøglet kunne ikke spolere helhedsindtrykket af en vellykket film, der naturligvis var eftersynkroniseret med dansk tale og sang. Marie Ingerslev lagde stemme til Ariel, mens Sissel Kyrkjebø stod for hendes sangstemme. Preben Neergaard var Triton, Kirsten Rolffes var Ursula, Lars Thiesgaard var prins Erik, Thomas Eje var Sebastian, Jes Inerslev var Skralde og Nikolaj Bohm var Tumle.

Hvordan blev filmen modtaget?

Der er altid blevet næret store forventninger til en ny Disney-tegnefilm, også til ‘Den lille havfrue’, som i New York Times var blevet udnævnt som den bedste Disney-film i mindst 30 år. Forventningerne blev tilsyneladende indfriet. Ganske vidst var det et skår i glæden, at filmen blev frarådet til børn under syv år, da det primære publikum til en Disney-film vel er de 5-10 årige, men filmen blev set.
Anmeldelserne var overvejende positive. Som det gælder i mange af Disney's tegnefilm var der enighed om, at de menneskelige figurer stod svagest. Skarpest blev dette formuleret med ordene "Havfruen er blevet en reklame-kosmetisk kliché-teenager, perverst dydigt udstyret med brystholder! Og hendes prins er en irriterende dum, body-builded bøf". Til gengæld var der meget at glæde sig over, hvad angik de animerede dyrefigurer der var sprudlende og morsomme.
Ikke mindst den tekniske kvalitet blev fremhævet. En anmelder mente ligefrem, at filmen burde sende de fleste af branchens speciel-effects folk på efteruddannelse (2,3,4)

Video-udgaven

Video-udgaven af 'Den lille havfrue' er netop blevet frigivet på det danske marked, og dermed er en ny generation af børn rede til at stifte bekendtskab med Ariel.
Disney's film sælges af markedsøkonomiske grunde kun i bestemte perioder og altid kun til fuld pris.
Af én eller anden grund er video-udgaven ikke fuldstændig identisk med den oprindelige filmudgave. Eksempelvis er Ariels sangstemme blevet genindsunget af Sissel Kyrkjebø og Nikolaj Bohm er udskiftet med Jens Setter-Lassen som Tumle 5)

Hvilken betydning har filmen haft?

Disney er i dag for det mest magtfulde varemærke på det internationale børnekulturmarked. Med den lille havfrues historie på film, TV og som video vil det for alverdens børn være Disney's version, der har fæstnet sig. Andersens filosofiske tale om sjæl og luftånder er ikke just børnevenlig, og med billedet af Ariel på nethinden er de ikke i tvivl om, hvorledes den lille havfrue rent faktisk ser ud.
For verdens børn i dag er Ariel Den Lille Havfrue. 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

The Little Mermaid. Billede af Disneys lille havfrue, Ariel, sammen med krabben Sebastian. Privat hjemmeside.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Disneys Den lille havfrue. Oversat af Ole Thornye. 1998. 96 sider.
Én af de mange billedbøger med filmens historie.

Jul Hansen, Henrik: Alt godt fra havet. - Det fri Aktuelt. - 1990-11-16.
Interview med filmens instruktør, Ron Clements om ideerne bag og arbejdet med filmen.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Liu, Steve C.: Arielholics Anonymous. Engelsk tekst.
Steve C. Liu er præsident for organisationen Arielholics Anonymous, hvis humoristiske formål er at befri verden for Ariel. Denne home page rummer personkarakteristikker, FAQ, fanbreve og links.

Little Mermaid Ring. Engelsk tekst.
Indeholder mange links.

Kilder

  1. Hauberg Mortensen, Finn: Disneyfication - den lille oversøiske havfrue. Side 145-159 i: At se teksten. Essays om tekst og billede. Udgivet af Anne Scott Sørensen, Bo Hakon Jørgensen og Lars Ole Sauerberg. 1993.
  2. Plaschke, Niels: Den lille Havfrue. - Levende Billeder. - Årg. 6, 1990, nr. 10, side 48-49.
  3. Jørgensen, Henning: Den lille Havfrue med BH. - Jyllands-Posten. - 1990-11-16.
  4. Hornung, Peter M.: Brag i billeder. - Politiken. - 1990-11-16.
  5. Kampp, Steffen: Kan vi ikke få hende på Langelinie skiftet ud med Ariel? Scope.
    http://www.scope.dk/film/littlemermaid/anmeldelser.html

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • De Nordamerikanske Indianeres kultur og levevis

  • Fosterdiagnostik

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Kloning

  • Takt og tone

  • Økologi

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice