Grundloven

Af bibliotekar Richard Juhre. 1999.

Den 5. juni 1999 havde grundloven 150 års fødselsdag. Mærkedagen var en god anledning til eftertanke. Spørgsmålet er, om grundloven stadig er livskraftig eller om den er blevet overhalet af udviklingen. Fra flere og flere sider har det i de seneste år været hævdet, at det efterhånden er på tide, at grundloven sendes til revision. Det skete sidste gang i 1953. I de forløbne 46 år er der sket så meget i verden, som man ikke kunne tage højde for i de tidlige efterkrigsår. Det gælder først og fremmest i relation til vort medlemskab af EU, der griber mere og mere ind i vore muligheder for at lovgive selvstændigt. Det gælder også den vægtning af menneskerettigheder, som er gældende i det internationale samfund i dag. I grundloven er menneskerettighederne nærmest ikke-eksisterende.

Introduktion til grundloven

Hvorfor har grundlovsdagen den 5. juni aldrig udviklet sig til et brag af en folkefest? Vi har naturen på vores side. Dagen er lang og natten lys, men vi ved ikke om det er hel eller halv fridag. Politikere lufter deres jakkesæt på grundlovsdagen i overværelse af vælgerforeningsmedlemmer. Så er der stort set ikke mere at sige om festen den dag

Jesper Groth, radiojournalist

Grundloven 150 år

Grundloven i Folketinget
Grundloven i Folketinget

Behandlingen af de tilbageholdte på Guantánamo har mødt stærk kritik både inden for og uden for USA. Men interneringspolitikken og undtagelserne fra de generelle regler om krigsfanger og mistænkte har også mange forsvarere i og omkring den amerikanske regering. En meningsmåling fra juni 2005 viste desuden, at seks ud at ti amerikanere ville bevare Guantánamo, selv om kun fire ud af ti mente, at fangerne fik en behandling, der lever op til de krav, man bør stille til behandling af fanger.

Der var altså flertal for, at krigen mod terror kan retfærdiggøre undtagelser fra menneskerettighederne. Det fremgår af artiklen ”Amerikanerne støtter Guantánamo trods kritik” i Berlingske Tidende den 19. juni 2005. Desuden er der fra flere menneskerettighedsorganisationer forlydender om, at amerikansk militær har oprettet hemmelige fængsler og fangelejre i stil med Guantánamo i både Afghanistan og Irak. Alene i Afghanistan opholder der sig angiveligt 800 fanger i amerikansk varetægt uden adgang til juridisk bistand og uden udsigt til at blive stillet for en dommer eller løsladt.

Hvad er en grundlov?

En grundlov er en regelsamling, der har to hovedformål. For det første skal den give reglerne for de øverste statsorganers tilblivelse og virksomhed. Det vil sige reglerne om kongen, Folketinget, regeringen og domstolene. Sådanne regler skal sikre, at kampen om samfundsmagten følger visse faste spilleregler, der på forhånd er kendt og nogenlunde civiliserede. Grundloven danner på denne måde rammen om det politiske liv, og størstedelen af lovens tekst handler netop herom.
For det andet skal grundloven sikre borgerne et vist minimum af rettigheder. Disse rettigheder består af to typer. Den ene type omfatter ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden. Denne type har til formål at sikre demokratiets funktion. Den anden type omfatter regler om den personlige frihed og om boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed. Disse regler skal beskytte den enkelte borger mod statens overgreb.
En grundlov er en rammelov, der suppleres med speciel lovgivning knyttet til dens enkelte paragraffer. Den er formuleret så bredt, at en fortolkning af dens bestemmelser kan følge med tiden. En grundlov er altså også en minimumslov, der ikke forhindrer den lovgivende magt i at sikre en bedre beskyttelse på et konkret område end den, der følger af grundloven (2) 

Hvor nødvendig er en grundlov?

Selv om langt de fleste lande har en grundlov, er en sådan selv i et demokrati ikke nogen absolut nødvendighed. England har eksempelvis ikke nogen grundlov, men dog et meget velfungerende demokrati, der hviler på gammel hævd. På den anden side opviser historien utallige eksempler på, at en grundlov ikke i praksis har ydet borgerne reel beskyttelse mod magtmisbrug.
Grundloven kan være vanskelig at læse og forstå. Det skyldes ikke mindst, at omkring to trediedele af dens formuleringer er en næsten ordret gengivelse af den oprindelige tekst fra 1849. Hertil kommer, at man ved læsningen er nødt til at være fortrolig med den danske mentalitet og demokratiske tradition.
Der fortælles således en historie om den nepalesiske konge, der engang læste den danske grundlov. Han var begejstret. Her kunne han læse om den danske konges afgørende magt. Det er kongen, der har den udøvende magt og sammen med Folketinget den lovgivende magt. Kongen har øverste myndighed over alle rigets anliggender. Han udnævner og afskediger ministre og bestemmer deres antal og forretningernes fordeling mellem dem. Ingen lov har gyldighed uden kongens underskrift, han kan opløse Folketinget og udskrive valg, og han kan efter behag benåde og give amnesti. Som kronen på værket er han oven i købet ansvarsfri og fredhellig. Hvad kan en konge ønske sig mere? (3) 

Hvordan betragter vi grundloven?

For danskerne er grundloven et symbol på linie med Dannebrog og kongehuset, der er med til at sikre sammenhold og stabilitet. Den er en del af vor kulturarv, som er betryggende at have, men som vi i dagligdagen ikke spekulerer på.
Da Folketingets grundlovskomité i efteråret 1998 fik foretaget en Gallup-undersøgelse, blev det afsløret, at kun hver tredje voksne dansker nogensinde har læst grundloven, og at mere end 40 % intet kendskab havde til dens indhold eller dens alder (4) 

Hvordan kan man ændre grundloven?

En ændring af grundloven er en ganske kompliceret affære. Danmark er muligvis det land, hvor det er sværest at ændre Grundloven. I de fleste lande gennemføres grundlovsændringer i parlamentet ved kvalificeret flertal eller ved simpelt flertal eller ved vedtagelser i to samlinger efter afholdt valg.
Bestemmelserne findes i grundlovens § 88 hvoraf det fremgår, at en grundlovsændring kræver:

  • Vedtagelse af en ny grundlov i Folketinget.
  • Folketingsvalg.
  • Vedtagelse af en ny grundlov igen i Folketinget efter nyvalg.
  • Folkeafstemning, hvor mindst 40% af vælgerne skal stemme ja til den nye grundlov.

En grundlovsændring kan altså ikke foretages blot med en bred politisk opbakning. Der kræves også en stærk folkelig interesse, idet et flertal af vælgerne på mindst 40 % af de stemmeberettigede skal stemme ja. Før 1953 var grænsen 45 %, og den nugældende grundlov blev vedtaget med blot 45,76 % ja-stemmer. Var ca. 19.000 af ja-stemmerne blevet hjemme, var forslaget faldet (5,6) 

Hvad mener politikerne om en grundlovsændring?

I flere politiske partier har der de senere år været udfoldet bestræbelser for at komme i gang med en revision af grundloven. Allerede i 1989 stillede Kristeligt Folkeparti forslag i Folketinget om nedsættelse af en forfatningskommission, og forslaget er siden blevet gentaget flere gange af både Kristeligt Folkeparti og SF. Disse forslag støttes af Enhedslisten.
De radikales Niels Helweg Petersen har søgt at rejse en offentlig debat om spørgsmålet, blandt andet ved siden 1991 at arrangere en række seminarer, der i 1992 resulterede i en debatbog (6). Det er foreløbig lykkedes for ham at få overbevist Det Radikale Venstre om nødvendigheden af en grundlovsændring, men partiet har ikke villet stille det som et krav i grundlaget for regeringssamarbejdet (7)
I Venstre mener man ikke at have observeret et folkeligt krav om en ny grundlov, og partiet øjner ikke noget påtrængende behov for ændringer. Partiet har dog ønsker til en ny grundlov i form af en styrkelse af de personlige rettigheder. I dag er Venstre mere optaget af lovkvaliteten i lovgivningen. Partiet har den opfattelse, at regeringen og Folketinget i stigende grad sætter sig ud over det magtfordelingsprincip, der er fastlagt i grundloven, og har fremdraget mange eksempler herpå (8)
Centrumdemokraterne vil ikke stille sig i vejen for en grundlovsrevision, men partiet opfatter ikke en reform for påtrængende. Heri er de enige med Det Konservative Folkeparti, der er ganske tilfreds med den nugældende lov.
Fremskridtspartiet går ind for en grundlovskommission (9)(10)
JuniBevægelsen ønsker også en grundlovsændring og offentliggjorde på 150-års dagen 'Den ærlige Grundlov', der er et forslag, der illustrerer, hvordan grundloven burde se ud, hvis den skulle passe til vort medlemskab af EU (11,12) 

Hvad mener statsministeren om en grundlovsændring?

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen - og dermed Socialdemokratiet - er grundlæggende tilfreds med den eksisterende grundlov og føler intet hastværk med hensyn til at få den moderniseret. Om statsministerens vigen tilbage for at iværksætte en grundlovsrevision i virkeligheden bunder i en frygt for i lighed med Stauning at tabe en grundlovsafstemning, er ikke til at afgøre. Men man undgår ikke en følelsesladet debat om EU og suverænitetsafgivelse, og en sådan debat står med meget små typer på den socialdemokratiske ønskeseddel.
Nyrup kan naturligvis sagtens opremse en række områder, som med rette kunne ændres eller indføjes i grundloven, men hans oftest gentagne argument for, at sagen ikke er presserende, er en konstatering af, at der ikke foreligger et folkekrav om en revision (13)
Nyrup mener, at grundloven burde være en religion for borgerne, at han misunder amerikanerne den opmærksomhed og ærbødighed, som befolkningen nærer over for Uafhængighedserklæringen. Denne er i USA folkeeje, som enhver kan citere fra i søvne (14)
Endelig må man huske på, at en statsminister er nødt til at sætte sin regerings liv på spil ved at udskrive nyvalg efter en grundlovsvedtagelse i Folketinget. En sådan vedtagelse ligger dog år forude, idet den skal afvente resultatet af en grundlovskommisions arbejde.

Hvilke grundlovsændringer kan komme på tale?

SF er det parti, der mest seriøst har arbejdet for en revision af grundloven. Allerede i 1994 udsendte partiet et debatoplæg til en ny grundlov, og partiet har i 1995, 1996 og 1998 forgæves fremsat forslag til folketingsbeslutninger om nedsættelse af en grundlovskommission.
Partiet har fremsat et meget detaljeret forslag til eventuelle grundlovsændringer, og selv om der naturligvis er tale om et farvet debatoplæg afspejler forslagets indholdsoversigt meget godt viften af de emner, der i de senere år har været behandlet i den offentlige debat - måske bortset fra den borgerlige fløjs krav om en styrkelse af den private ejendomsret.
SF har gjort sig overvejelser om følgende:

  • Udvidelse af menneskerettighederne.
  • Indførelse af naturens rettigheder.
  • Udbygning af demokratiet med arbejdspladsdemokrati og brugerindflydelse i den offentlige sektor.
  • Præcisering af, hvad kommunalt selvstyre indebærer.
  • Modernisering af grundloven på baggrund af dansk deltagelse i det internationale samarbejde, herunder EU.
  • Muligheden for hyppigere anvendelse af folkeafstemninger.
  • Præcisering af magtdelingen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
  • Ændringer i opløsningsretten og i udformningen af parlamentarismen.
  • Eventuel nedsættelse af et lovudvalg.
  • Anvendelse af kommissionsdomstole og dommerundersøgelser i forhold til parlamentariske kommissioner.
  • Rigsrettens hensigtsmæssighed i dag.
  • Rammerne for et monarki i dag.
  • En kirkeforfatning, som det allerede blev bebudet i 1849.
  • Præcisering af Færøernes og Grønlands status inden for riget.
  • Eventuelt behov for to slags grundlovsbestemmelser bestemt ud fra deres vigtighed (15)

Hvornår får vi en ny grundlov?

I slutningen af januar 1999 diskuterede man i Folketinget en eventuel grundlovsændring. Partierne var ikke enige, men der var opbakning til at tage initiativ til en bredere debat om behovet for ændringer i den gældende grundlov. Debatten skal ikke blot føres blandt politikere og eksperter, men skal også engagere borgerne.
For at få gang i debatten vil man i dagene 4.-5. november 1999 afholde en konference om problemet, hvor politikere, borgere og eksperter skal mødes for at diskutere, om grundloven stadig er tidssvarende.
Resultatet af konferencen vil blive spredt ud til alle folkelige politiske foreninger rundt i landet. Her er det meningen, at man skal bygge videre på de ideer og synspunkter, der fremkommer på konferencen. I løbet af år 2000 vil Folketinget så tage stilling til, om tiden er inde til at sætte en proces i gang, så vi i løbet af 5-10 år kan få en moderniseret grundlov (16,17)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Folkestyrets lov. Grundloven 150 år. Redigeret af Niels Sørensen og Morten N. Jakobsen. 1999. 208 sider.
Debatbog bestående af tolv tematiske indlæg af fremtrædende politikere og jurister samt en enkelt erhvervsmand, der har til formål at skildre spektret af eventuelle fremtidige grundlovsændringer. Også selve grundlovsteksten er optrykt.

Folketingets festskrift i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum den 5. juni 1999. Udgivet af Folketingets Præsidium. 1999. 616 sider.
Bogen rummer artikler om grundlovsproblemer og folkestyrets organisation og arbejde skrevet af jurister og politologer med sigte på et bredt publikum. Som bilag finder man grundlovsteksten, Folketingets forretningsorden, en tidslinie samt en ordliste.

Larsen, Bjarke: Grundlovshåndbogen. Af Bjarke Larsen og Erling Christensen. 1999. 215 sider.
Bogens formål er at sætte læseren i stand til at tage kvalificeret del i debatten om grundloven. Den gennemgår argumenterne for og imod de mange forslag til grundlovsændringer, der gennem årene har været fremsat. Hertil kommer et afsnit om grundlovens historie, grundlovens tekst, tronfølgeloven samt danske oversættelser af de vigtigste menneskerettighedsdokumenter.

Nordskov Nielsen, Lars: En forsinket "del-grundlovstale" - om behovet for en revision af grundloven. - Højskolebladet. - 1997, nr. 27, side 12-15.
Forfatteren, der er professor i forvaltningsret, påpeger nogle af de områder, hvor grundloven er ude af trit med den stedfundne samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i spørgsmålet om frihedsrettigheder.

Witte, Mikael: Forslag til Danmarks grundlov. - Aktuelt. - 1999-06-04.
Den århusianske multikunstner og forfatter modtog i foråret 1999 50.000 kr. fra Århus Amt til at skrive en ny udgave af grundloven. Resultatet er blevet et forslag, der i 74 paragraffer afskaffer kongemagten, fokuserer på individets rettigheder og forpligter det enkelte menneske til at tage sit ansvar. Forslaget indeholder også en bestemmelse om borgerløn. 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Constitution Finder. University of Richmond. Engelsk tekst.
Links til fuldtekstudgaver af forfatninger fra hele verden.

Grundlovssang. Dansk tekst.
Grundlovssang og I Danmark er jeg født.

Kilder

  1. Groth, Jesper: Hvor blev folkefesten af? - Emil. - Maj 1999, side 11. - Artiklen kan læses i fuldtekst på adressen:
    http://www.dr.dk/p1/emil/maj99/maj99grl.htm
  2. Folkestyrets lov. Grundloven 150 år. Redigeret af Niels Sørensen og Morten N. Jakobsen. 1999. 208 sider.
  3. Christensen, Jens Peter: Styrk de politiske frihedsrettigheder! - Jyllands-Posten. - 1999-06-05.
  4. Kendskab til grundloven 1998. Gallup A/S, 1998. 15 sider. - Kan rekvireres i kopi ved henvendelse til Folketingets Bibliotek, tlf. 33 37 34 34.
  5. Danmarks Riges Grundlov. Lov nr. 169 af 5.6.1953. - Loven kan bl.a. se i fuldtekst på adressen:
    http://www.jm.dk/grundlov.htm
  6. Christensen, Jens Peter: Debatten om grundlovsændringer i forfatningsmæssig belysning. - Ugeskrift for retsvæsen. - 1993, nr. 1, side 1-12.
  7. På sporet af den nye grundlov. En antologi redigeret af Niels Helweg Petersen. 1992. 146 sider.
  8. HB: Stort behov for ny grundlov. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.radikale.dk/presse/nyheder/pressemed99/250499grundlov.htm
  9. Lovkvalitet. Venstre. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.venstre.dk/nymede/tal/lovkvalitet.htm
  10. Jacobsen, Kirsten: Nedsæt en Grundlovskommission. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.frp.dk/nyheder/pressemd/kirsten/05069800.htm
  11. Dansk Folkeparti afviser grundlovskommission. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://common.netmaster.dk/cgi-win/PRESSE7.EXE?05119818?DF
  12. Den ærlige Grundlov. JuniBevægelsen. Fuldtekst, dansk tekst.
    http:www.junibevaegelsen.dk/POLI/grundlov.html
  13. Bock, Mette: Med ny lov skal land bygges. Af Mette Bock og Thomas Larsen. - Jyllands-Posten. - 1999-01-03.
  14. Demokrati på dansk. Socialdemokratiet, 1999. 87 sider. - Bogens kan læses i fuldtekst på adressen
    http://www.socialdemokratiet.dk/main/politik/dem.htm
  15. Qvortrup, Henrik: Grundloven skal være religion. - Berlingske Tidende. - 1995-06-04.
  16. Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en grundlovskommission. 1998-99. B 45.
  17. Folketingets forhandlinger. Fortryk. 1998-99, nr. 13, side 3311-3353.
  18. Konference om grundloven. - Grundloven 150 år. - 1999, nr. 6, side 2-3.

Grundlovens historie

Hvorfor fik vi en grundlov?

Da Christian 8. i 1848 døde og Frederik 7. arvede tronen, stod det klart for alle, at det var nødvendigt med ændringer i den måde, Danmark blev styret på. Frederik havde levet et mildt sagt udsvævende liv. Han havde med sit vanskelige sind allerede drevet to hustruer til desperation og blev nærmest anset for utilregnelig. Der var enighed om, at Frederik ikke ville være i stand til at påtage sig en enevældskonges ansvar og pligter. På den anden side var Frederik selv ikke ked af at overlade regeringsansvaret til andre.
Samtidig med det danske tronskifte gik der en liberal bølge over Europa med opstande i Paris, Berlin og Wien.
Tiden var inde til forandringer og i 1849 fik vi grundloven, oftest kaldet junigrundloven (2)

Hvem udformede grundloven?

Junigrundloven blev forhandlet af den Den grundlovgivende Rigsforsamling. Den havde 158 medlemmer, hvoraf de 114 var fundet ved almindelige valg. 38 medlemmer var kongevalgte, det vil sige udpeget af ministeriet, ét medlem kom fra Færøerne og fem fra Island.
Forhandlingerne fandt sted på baggrund af et grundlovsudkast, som var forfattet af teologen D.G. Monrad. Han havde støttet sig til udenlandske forbilleder og hentet mest inspiration i den belgiske forfatning fra 1831. Monrads udkast var blevet sprogligt tilrettet af Orla Lehmann. Det er således Lehmann, der har æren for de mange præcise formuleringer så som grundlov i stedet for forfatning, rigsdag i stedet for kamre, landsting og folketing i stedet for første- og andetkammer og 'ansvarsfri' i stedet for 'ansvarsløs' (2)

Hvad var junigrundlovens vigtigste bestemmelser?

Junigrundloven blev til som et kompromis mellem mange modsatrettede interesser. Den hedeste debat stod omkring den almindelige stemmeret og indførelse af et landsting.
I hovedpunkter var de vigtigste bestemmelser:

  • Den lovgivende og skattebevilgende magt blev overdraget til en folkerepræsentation.
  • Regeringsformen var indskrænket monarkisk, det vil sige kongen var ikke lovgiver, men han havde formelt vetoret over for nye love og han kunne frit vælge sine ministre.
  • Lige og almindelig valgret til Folketinget.
  • Indirekte lige og almindelig valgret til Landstinget.
  • Foreningsfrihed.
  • Trosfrihed.
  • Mødefrihed.
  • Trykkefrihed.
  • Ejendomrettens ukrænkelighed.
  • Personens ukrænkelighed.
  • Retten til understøttelse for den fattige.
  • Almindelig værnepligt (man kunne dog stadig købe sig fri).
  • Adskillelse af doms- og politimyndighed.
  • Offentlige mundtlige retsforhandlinger (2) 

Hvordan var befolkningsfordelingen i 1849?

I 1849 udgjorde befolkningen i kongeriget Danmark godt 1,4 mio. indbyggere. Heraf boede cirka 80 % på landet, godt 10 % i købstæderne og knap 10 % i hovedstaden. Sådan havde befolkningsfordelingen været i lange perioder.
Danmark var altså et landbrugsland, og den politiske udvikling måtte nødvendigvis grundlæggende bestemmes af landbefolkningens forhåbninger og vilkår. Denne landbefolknings altdominerende flertal var bønder eller almue, der fra fødslen var underkastet særlige byrder i forhold til den øvrige del.
Tre fjerdedele af landbrugsjorden blev drevet af gårde over én tønde hartkorn, det vil sige bøndergårde, af hvilke der var godt 70.000. Der var 110.000 huse på landet, hvoraf halvdelen havde intet eller mindre end en fjerdedel tønde hartkorn, mens resten havde mellem en fjerdedel og én tønde hartkorn. Byerne havde eneret på at drive handel og fremstilling. Retten til at udøve et erhverv var tildelingen af borgerskab, og kun borgerne var fuldmyndige skikkelser i byernes liv. Langt de fleste husstandsoverhoveder havde ikke borgerskab men var arbejdere eller medhjælpere (3)

Hvem havde valgret i 1849?

Med junigrundloven af 1849 indførtes lige og almindelig valgret til Folketinget. Det betød i praksis valgret for alle danske uberygtede mænd over 30 år, der havde egen husstand og rådighed over eget bo, altså også husmænd og arbejdere. Udelukket var kvinder, tyende og fattighjælpsmodtagere, eller som det siden blev formuleret: Fruentimmer, Folkehold, Fattige, Fallenter og Fjollede.
Til Landstinget fik man også lige og almindelig valgret, men kun indirekte. Det betød at vælgerne valgte et antal valgmænd, som så udpegede landstingsmedlemmerne.
Optalt i personer var det frem til 1915 i virkeligheden kun cirka 14 % af befolkningen, der havde stemmeret, og det var kun omkring halvdelen, der udnyttede den. Selv om dette ikke lyder imponerende demokratisk i dag var den danske grundlov af 1849 faktisk én af de mest demokratiske i datidens verden. Kun USA, Frankrig og Schweiz kunne måle sig med Danmark (4,5)

Hvem var valgbar i 1849?

Valgbar til Folketinget var alle, der opfyldte kravene for stemmeret, dog med den undtagelse at alderskravet blot var 25 år. Man kunne altså blive medlem af Folketinget uden at have stemmeret. Dette skete bland andet for de to senere konseilspræsidenter (statsministre) Klaus Berntsen og C. Th. Zahle.
Valgbarheden til Landstinget var mere indskrænket. Den gjaldt kun for mænd over 40 år, der havde en årsløn på mindst 1200 rigsdaler eller som betalte mindst 200 rigsdaler i skat. Denne indskrænkning var en symbolsk indrømmelse til de konservative, der frygtede for, hvad der kunne ske, hvis 'talmajestætet' (folkets talstærke, uoplyste masser) uden reservation skulle afløse enevoldsmajestæten (4)

Hvordan har valgretsalderen udviklet sig?

Valgretsalderen er blevet ændret flere gange:

Valgretsalderen
Årstal Alder
1849 30 år
1915 25 år
1953 23 år
1961 21 år
1971 20 år
1978 18 år

Med grundloven af 1953 fik man pillet en præcis aldersangivelse for valgretsalderen ud af teksten, således at valgretsalderen fremover kunne ændres uden en grundlovsændring. Eventuelle ændringer kan dog kun ske efter en folkeafstemning.

Hvor længe holdt junigrundloven?

I det forkastede grundlovsforslag fra 1939 var valgretsalderen foreslået til 23 år. I 1969 blev der afholdt en folkeafstemning om en nedsættelse af valgretsalderen til 18 år, men dette forslag blev forkastet med et massivt flertal. I 1969 var befolkningen tilsyneladende ikke kommet sig over det såkaldte ungdomsoprør (6)
Den meget demokratiske grundlov af 1849 fik reelt en kort levetid, hvilket ikke blot skyldtes ydre omstændigheder men også indbyggede problemer.
For det første varede den europæiske frihedsglæde kun kort og blev hurtigt overtaget af en konservativ reaktion, der også smittede i Danmark. For det andet omfattede junigrundloven kun det egentlige Danmark, der i Jylland rakte ned til Kongeåen, men ikke hertugdømmerne Slesvig og Holsten, der var underlagt den danske konge. Dette skabte i de første år rent kaos med dobbeltparlamenter og rigsråd.
Det sønderjyske problem i danske historie har rødder helt tilbage i 1300-tallet og er nok det vanskeligste at udrede overhovedet, hvorfor det ikke skal gøres her. Hertugdømmerne var årsag til treårskrigen 1848-1851 og krigen i 1864, hvor Danmark definitivt måtte afstå både Slesvig, Holsten og Lauenborg. Efter dette nederlag var det nødvendigt med en grundlovsrevision, og det blev til den såkaldt reviderede juligrundlov af 1866 (2)

Hvad var den reviderede grundlovs vigtigste bestemmelser?

På grund af splittelse og indbyrdes strid mellem bønderne og de national-liberale lykkedes det i 1866 for de konservative kræfter - først og fremmest godsejerne - at få den magt tilbage, som de følte sig snydt for i 1849. Det skete ved en ændring af valgreglerne til Landstinget.
Det nye var, at af Landstingets 66 medlemmer skulle 27 vælges blandt de største skatteydere og kun 27 ved almindelig valgret. De resterende 12 skulle være kongevalgte.
Hermed havde man sikret sig konservativt flertal i Landstinget, og hermed var kimen lagt til den politiske kamp i det følgende halve århundrede, den såkaldte forfatningskamp (2)

Hvordan forløb forfatningskampen?

I 1872 fik bønderne, der havde sluttet sig sammen i Det forenede Venstre, flertal i Folketinget, og hermed var den politiske situation fastlåst. Grundloven anviste ingen veje til løsning af en sådan konflikt. Forfatningskampen var i gang.
Venstre krævede uden held parlamentarisme, det vil sige at regeringen skulle kunne anerkendes af det folkevalgte ting, samt regeringens afgang. Året efter søgte man at blokere for vedtagelsen af finansloven, men regeringens svarede igen med at udskrive valg, og Venstre mistede sit flertal. I 1875 blev J.B.S. Estrup, en godsejer, der ikke var vant til at bøje sig, regeringschef. Han viste allerede i 1877 sin viljekraft ved at hjemsende Folketinget og udstede en provisorisk finanslov, da der ikke kunne opnås enighed om en sådan.
I perioden 1881-1885 førte Venstre såkaldt visnepolitik, det vil sige at man søgte at bremse al reformlovgivning, ikke ved at stemme imod men ved at sylte nye forslag i udvalg. I 1885 var den igen gal med finansloven. Estrup udstedte en provisorisk finanslov og Venstre råbte op om grundlovsbrud.
Denne provisoriske lov skulle vise sig blot at være den første af mange provisoriske love, som i årene frem til 1894 reelt satte grundloven ud af kraft og medførte indskrænkninger i ytringsfriheden (2)

Hvornår slog demokratiet igennem i grundloven?

Med den tredje grundlov i 1915 kan man sige, at demokratiet først for alvor slog igennem i Danmark. I denne lov var ændringerne til at få øje på, og de gjorde, at grundloven nu for alvor blev vedkommende.
De vigtige nyheder var:

  • Kvinder og tyende fik valgret - hvorved vælgerkorpset mere end fordobledes.
  • Ændringer i grundloven kræver folkeafstemning - med et flertal på 45 % af de stemmeberettigede.

Samtidig skete der en ændring i valgloven, således at man gik fra flertalsvalg i de enkelte valgkredse til forholdstalsvalg - først i København, men fra 1920 i hele landet (2)  

Hvordan ser grundloven ud i dag?

I forbindelse med genforeningen med Nordslesvig i 1920 var det nødvendigt at rette grundloven enkelte steder. I 1939 var man nået frem til et forslag til en mere tidssvarende grundlov, der blandt andet indebar en nedlæggelse af Landstinget, men dette forslag blev stemt ned af befolkningen. 44,5 % stemte for - der krævedes 45 %.
Den nugældende grundlov er fra 1953. Også i denne finder man væsentlige ændringer i retning af et mere demokratisk samfund. De væsentligste forbedringer var:

  • Landstinget blev afskaffet.
  • Folketinget blev udvidet fra 149 til 179 medlemmer.
  • Valgretsalderens fastsættelse skal fremover ske ved lov, således at den løbende kan ændres uden grundlovsændring - dog kun efter folkeafstemning. I 1953 ændredes den fra 25 år til 23 år.
  • Muligheden for folkeafstemninger blev udvidet.
  • Regler for suverænitetsafgivelse.
  • Ombudsmandsinstitutionen blev oprettet.
  • Reglerne om frihedsberøvelse blev ændret.
  • Reglerne om foreningsfrihed blev ændret.
  • Retten til arbejde blev tilføjet.
  • Grundlovsændringer kan fremover vedtages af 40 % af de stemmeberettigede mod tidligere 45 %.

I forbindelse med grundlovsændringen blev valgloven ændret, så spærregrænsen blev nedsat fra 4 % til 2 %, og tronfølgeloven blev ændret, således at også kvinder fik mulighed for at bestige tronen.
Efter de flestes opfattelse var det den sidste ændring, der var lavet til ære for Frederik 9.'s datter, Margrethe, der bar lovændringen igennem. Forslaget opnåede en ja-procent på 45,8. Kravet var 45 %. (6)

Hvordan er grundloven opbygget?

Den danske grundlov bygger på hovedprincippet om magtdeling og magtbalance, hvis ophavsmand er den franske statsteoretiker Montesquieu. Princippet opererer med tre statsfunktioner, der fordeles på indbyrdes uafhængige organer, der holder hinanden i ligevægt:

  • Den lovgivende magt - kongen og Folketinget.
  • Den udøvende magt - kongen og regeringen.
  • Den dømmende magt - domstolene..

Grundloven består af 89 paragraffer og er systematisk opbygget i en række emneområder, der nøje svarer til dette princip:

  • Regeringsformen (§ 1-11).
  • Kongen og ministrene (§ 12-27) (Den udøvende magt).
  • Folketinget og lovgivningen (§ 28-58) (Den lovgivende magt).
  • Domstolene (§ 59-65) (Den dømmende magt).
  • Folkekirken (§ 66-70).
  • Borgernes rettigheder og friheder (§81-84).
  • Ikrafttræden og ændringsregler (§ 85-89) (7,8)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Frederik VII. Kunstakademiets Bibliotek.
Fotografi af H.W. Bissen's rytterstatue af grundlovens giver på Christiansborg Slotsplads.
Hansen, Constantin: Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde. Constantin Hansens berømte maleri er malet 1860-1864 og er ikke historisk korrekt i sin skildring af mødet. Der kan identificeres i alt 95 personer på maleriet, men kun de 58 er politikere. Resten er kulturpersonligheder, som slet ikke var medlemmer af forsamlingen. Maleriet er et nationalt klenodie der findes på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bjørn, Claus: Kampen om Grundloven. 1999. 136 sider.
Populær beskrivelse af Den grundlovgivende Rigsforsamling, dens forudsætninger, arbejde og resultat, set i relation til det danske samfund i midten af forrige århundrede. Både grundlovsudkastet fra 1848 og junigrundloven er optrykt.
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer Redigeret af Henrik Zahle. 1999. XXIV + 532 sider.
Den første autoritative kommenterede udgave af den nugældende grundlov.
Danmarks Riges Grundlove 1849-1866-1915-1953 I parallel opsætning. Udgivet af Henning Koch og Kristian Hvidt. 1999. 115 sider.
Sammenstilling af de fire danske grundlove samt det ikke vedtagne grundlovsforslag fra 1939. Det er her muligt paragraf for paragraf at sammenligne de forskellige loves formuleringer.
Eigaard, Søren: Grundloven af 1953. - Siden Saxo. - 1993, nr. 2, side 47-56.
Gennemgang af tiden efter det politiske forlig om grundloven i januar 1953, grundlovsdebatten samt valgkampen i skyggen af politikernes frygt for, at vælgerne atter vil nedstemme grundlovsforslaget.
Eigaard, Søren: "Hvad dælen nøler I efter?". Grundlovssagen i 1939. - Siden Saxo. - 1991, nr. 3, side 4-12.
Gennemgang af omstændighederne ved forsøget i 1939 på at få foretaget en grundlovsændring. Lovforslaget, som både Stauning og Christmas Møller havde satset deres prestige på, blev nedstemt af vælgerne.
Grundloven. Historie og statstanker. Folketinget. Fuldtekst, dansk tekst.
Introduktion til grundloven, dens forudsætninger og historie.
Grundloven bliver 150 år . - Historie & Samfundsfag. - Særnummer, Februar 1999. 34 sider.
Historie- og samfundsfagslærernes tidsskriftsærnummer rummer debatartikler af Ebbe Kløvedal Reich, Bertel Haarder, Johannes Andersen, Birgitte Varming, Drude Dahlerup og Ivar Hansen.
Munksgaard, Knud: Demokrati - hvad er det? 1996. 115 sider.
Bogen, der er beregnet på undervisning i folkeskolen, har til formål at informere om demokratiets væsen og idégrundlag, om demokratiets opståen og udvikling samt at lægge op til overvejelser om de udfordringer, som demokratiet står over for i fremtiden. Rummer også grundloven af 1953.
Møller, Jan: Frederik 7. En kongeskæbne. 1994. 254 sider.
Skildring af grundlovens giver som konge og som menneske. Bogen fortæller om kongens barndom, opvækst, ægteskaber og kærlighedsliv, om hans evner og interesser.
Neergaard, Niels: Under Junigrundloven. En Fremstilling af det danske Folks politiske Historie fra 1848 til 1866. Genoptryk. Bd. 1-2 i 3 bind.
Forfatteren, der var historiker og siden blev statsminister, giver den mest deltaljerede skildring af det politiske liv i grundlovens første år, der foreligger i bogform.
Rode, Stig: En dag i byen Københavns liv. Tirsdag den 21. marts 1848. 1979. 34 sider.
Beskrivelse i en række scenebilleder af selve ?revolutionsdagen?, hvis hovedbegivenhed var folketoget til Frederik 7., der kunne meddele, at han allerede havde afskediget regeringen.
Worre, Torben: Det politiske system i Danmark. 5. udg. 1989. 148 sider.
En indføring i den danske styreform, dens grundprincipper, institutioner og funktioner. Behandler blandt andet følgende emner: borgernes politiske rolle, deres holdning til og deltagelse i styret, partiernes og interesseorganisationernes opbygning og tilslutning, valgmåde og vælgeradfærd, Folketinget og lovgivningsprocessen, parlamentarismens principper og problemstillinger, regeringsdannelse og opposition, ministeriets ledelse og politiske ansvar, administrationen, det kommunale selvstyre samt domstolene.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Folketinget. Folketinget. Dansk tekst.
Folketingets hjemmeside rummer blandt andet grundloven, politisk neutrale artikler om grundlovens og det danske folkestyres udvikling, det danske valgsystem, Folketingets forretningsorden og Folketingets arbejdsform. Hertil kommer artikler om de politiske partiers historie og placering.

Kilder

  1. Hauge, Hans: Demokrati tager ikke tid. Kristeligt Dagblad. - 1999-06-05.
  2. Friisberg, Claus: På vej mod et demokrati. Fra junigrundloven 1849 til junigrundloven 1915. 1975. 288 sider.
  3. Bjørn, Calus: Kampen om Grundloven. 1999. 136 sider.
  4. Kaarsted, Tage: Grundloven. Med et rids af dens historie gennem 125 år. 1974. 78 sider.
  5. Danmarks Riges Grundlove 1849-1866-1915-1953. I parallel opsætning. Udgivet af Henning Koch og Kristian Hvidt. 1999. 115 sider.
  6. Dam, Poul: Hvem var minister. 1997. 240 sider.
  7. Worre, Torben: Det politiske system i Danmark. 5. udg. 1989. 148 sider.
  8. Grundloven. Historie og statstanker. Folketinget. Fuldtekst, dansk tekst.
    URL: http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000033/00365267.htm

Grundlovskronologi

Oversigt over Grundlovskronologi

Grundlovskronologi
1848          Frederik 7. bliver konge ved Christian 8.'s død den 20. januar.
Februarrevolutionen i Frankrig efterlignes flere steder i Europa.
Treårskrigen i hertugdømmerne bryder ud.
Der afholdes valg til Den grundlovgivende Rigsforsamling.
1849 Frederik 7. underskriver grundloven den 5. juni.
1851 Fred i Slesvig-Holsten.
1852 Grundloven indskrænkes ved kongelig kundgørelse. Geheimekonseillet under kongens forsæde afløser statsrådet. Udenrigs-, forsvars- og finanspolitik overføres til at være fællesanliggender mellem kongeriget og hertugdømmerne.
1854 Ministeriet A.S. Ørsted udsteder en helstatsforfatning for kongeriget og hertugdømmerne.
1855 Rigsdagen vedtager en helstatsforfatning for hele monarkiet.
1858 Fællesforfatningen ophæves.
1863 Frederik 7. dør og efterfølges af Christian 9.
Christian 9. underskriver novemberforfatningen, en fællesforfatning for Danmark og Slesvig ned til Ejderen.
1864 Preussen kræver fællesforfatningen ophævet, og da det ikke sker, overskrider preussiske og østrigske styrker Ejderen.
Ved freden i Wien afstås Slesvig, Holsten og Lauenborg.
1866 Christian 9. underskriver den gennemsete grundlov. 1863-forfatningen bortfalder.
1872 Efter folketingsvalget får Det forenede Venstre flertal i Folketinget og kræver parlamentarisme, kongens pligt til at vælge ministrene fra Folketingets flertal. Hermed indledes forfatningskampen
1877 Ministeriet Estrup udsteder en provisorisk finanslov, da Landstinget og Folketinget ikke kan enes om en finanslov.
1885 Ministeriet Estrup udsteder provisorisk love om indskrænkninger i ytrings- og forsamlingsfriheden og regerer frem til 1894 uden om Folketinget ved hjælp af provisoriske finanslove.
1901 Lov om hemmelig afstemning.
Systemskiftet. Christian 9. udnævner det første parlamentariske ministerium hentet fra Venstre i Folketinget.
1912 Det Moderate Venstre foreslår ændringer i grundloven og valgloven.
1915 Christian 10. undertegner en ny grundlov med lige valgret for mænd og kvinder.
1920 Påskekrisen, striden mellem kongen, regeringen og Rigsdagen, ender med at parlamentarismen fastslås som regeringsform.
Som følge af genforeningen med Nordslesvig foretages der mindre ændringer i grundloven.
1929 Socialdemokratiet foreslår Landstinget nedlagt.
1937 Det nedsættes en grundlovskommission.
1938 Grundlovskommissionen afgiver betænkning.
1939 Ved en folkeafstemning forkastes forslaget til en ny grundlov.
1946 En ny grundlovskommission nedsættes.
1948 Lov om hjemmestyre for Færøerne.
1952 Grundlovskommissionen afgiver betænkning.
1953 Frederik 9. underskriver den nugældende grundlov.
1972 Ved en folkeafstemning bekræftes Danmarks tilslutning til Det Europæiske Fællesmarked.
1979 Lov om hjemmestyre for Grønland.
1993 Ved en folkeafstemning om Edingburghaftalen bekræftes Danmarks tiltrædelse.
1998 Ved en folkeafstemning om Amsterdamtraktaten bekræftes Danmarks tiltrædelse.

(1,2) 

Kilder

  1. Hvidt, Kristian: Grundloven gennem 150 år - en tidslinje. Side 605-608 i: Folketingets festskrift i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum den 5. juni 1999. Udgivet af Folketingets Præsidium. 1999.
  2. Friisberg, Claus: På vej mod et demokrati. Fra junigrundloven 1849 til junigrundloven 1915. 1975. 288 sider.

Suverænitetsafgivelse

Der mangler en sag. Det er ikke nogen undskyldning, men en forklaring. Derfor får vi ikke lavet grundloven om, før vi er tvunget til det. Og alt det der med tronfølgen, det synes jeg er noget gas. Landet går jo ikke under, fordi Frederiks søn bliver konge. Det bliver noget med paragraf 19 og 20 - EU og udenrigspolitik. Men det er svært at gøre folkeligt

Birthe Rønn Hornbech, Venstrs retspolitiske ordfører

Hvad er suverænitetsafgivelse?

Suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20 vil sige, at beføjelser, der hidtil er udøvet af de danske konstitutionelle organer, - det være sig lovgivende, udøvende eller dømmende - overgives til et fælles internationalt organ. Der er altså tale om en indskrænkning i den nationale suverænitet.
Da suverænitetsafgivelse normalt afgives i henhold til traktater, der er indgået for ubestemt tid, det vil reelt sige for tid og evighed, er der tale om en alvorlig ting. Alle kommende regeringer er folkeretligt bundet af hver enkelt suverænitetsafgivelse (2)

Hvordan lyder § 20?

Grundlovens § 20 lyder:

  • Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.  
  • Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler (3)

Hvorfor findes § 20?

 forfatningskommissionen, der var nedsat allerede i 1946, var man bevidst om, at det var nødvendigt med en grundlovsmæssig hjemmel for dansk deltagelse i internationale samarbejdsformer. I de tidlige efterkrigsår var man meget optaget af internationalt samarbejde for at sikre freden i verden. Man havde oplevet to verdenskrige, stiftet bekendtskab med nye masseødelæggelsesvåben og var på vej ind i den kolde krig.
Med internationalt samarbejde var det først og fremmest FN, man havde i tankerne, og man var helt bevidst om, at skulle FN kunne fungere, var det nødvendigt at bringe ofre i form af delvis opgivelse af suverænitet. FN måtte som mellemfolkeligt organ nødvendigvis udstyres med bemyndigelse (2,4) 

Hvilke problemer er knyttet til § 20?

Danmarks deltagelse i det internationale samarbejde er i årevis foregået uden problemer, og ikke mange har spekuleret over, at Danmark gang på gang rent faktisk har afgivet suverænitet. De fleste har end ikke anet det.
I de senere år er § 20 imidlertid dukket oftere og oftere op i den politiske debat. Det hænger sammen med udviklingen i EU, hvor det forpligtende samarbejde er blevet stadig mere omfattende. Mange har en følelse af, at Danmark gradvist har overdraget suverænitet til EU i et omfang, der ikke har været i grundlovens ånd.
Det var netop denne følelse, der fik en gruppe privatpersoner til at gå til domstolene for at få en bedømmelse af, hvorvidt landets regeringer siden 1972 havde afgivet mere suverænitet til EU, end befolkningen ved folkeafstemninger havde givet bemyndigelse til (4) 

Hvordan gik retssagen om suverænitetsafgivelse til EU?

Argumentet fra borgernes side var, at EU havde fået mere magt og indflydelse, end summen af de enkelte suverænitetsafgivelser berettigede til. 1 + 1 + 1 blev til mere end 3, fordi EU er et selvstændigt handlende politisk organ. En væsentlig del af den samlede suverænitetsafgivelse var en følge af beslutninger truffet i EU eller på baggrund af domme, som EU-domstolen har fældet på baggrund af EU-beslutninger. EU har således selv udviklet sin kompetence og ikke fået den overdraget "i nærmere bestemt omfang", som grundloven's § 20 kræver. Sagsøgerne tabte sagen ved Østre Landsret. De fik tilladelse til at appellere dommen til Højestret, men her blev landsrettens dom stadfæstet (4,5)

Hvor mange § 20-afstemninger har vi haft?

I forbindelse med suverænitetsafgivelse har der været folkeafstemninger fem gange. Folkeafstemningen i 1963 om de fire jordlove skete med henvisning til grundlovens § 42, ifølge hvilken en trediedel af Folketingets medlemmer kan kræve et vedtaget lovforslag sendt til folkeafstemning.
I 1972 var det nødvendigt at udskrive en § 20-afstemning, fordi der ikke var fem sjettedeles flertal i Folketinget for at ratificere tiltrædelsesakten.
I 1985-86 diskuterede man i Folketinget ratifikation af Den Europæiske Fælles Akt (EFA). I dette tilfælde var der end ikke simpelt flertal for forslaget. Man bestemte så, at EFA ikke handlede om suverænitetsafgivelse, og vedtog i stedet en særlov, der indebar en vejledende folkeafstemning. Befolkningen stemte for en ratifikation, og dette bøjede folketingsflertallet sig for.
I 1992 vedtog et stort flertal i Folketinget at ratificere Maastricht-traktaten, der indebar suverænitetsafgivelse. Det mente vælgerne var en dårlig ide, og de stemte forslaget ned med knebent flertal.
I 1993 var der i mellemtiden opstået et fem sjettedeles flertal, men af politiske grunde valgte man at udskrive en folkeafstemning om Edinburgh-aftalen (de danske forbehold). Denne gang lykkedes det for politikerne at få forslaget igennem, og Danmark kunne underskrive Maastricht-traktaten. I 1997 indså regeringen, at den ikke kunne samle fem sjettedeles flertal i Folketinget for at tiltræde Amsterdam-traktaten, hvorfor det året efter blev sendt til folkeatstemning og blev vedtaget (2,6) 

Hvordan stemte vi?

Den 2. oktober 1972 stemte vi om Danmarks tiltrædelse af EF. Resultatet omfatter ikke Grønland.
Den 27. Februar 1986 afholdtes vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken.

Den 2. juni 1992 stemte vi om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union.
Den 18. maj 1993 stemte vi om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten.
Den 28. maj 1998 stemte vi om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten.
Tallene angiver den procentvise fordeling af ja- og nej-stemmer af de afgivne stemmer.

§ 20 folkeafstemninger
År 1972 1986 1992 1993 1998
Ja 63,4 56,2 49,3 56,7 55,1
Nej 36,6 43,8 50,7 43,3 44,9
Stemmeprocent 90,4 75,4 83,1 86,5 76,2

(7,8,9,10,11) 

Hvordan forholder Folketinget sig til suverænitetsafgivelse?

Lige siden folkeafstemningen i 1972 om vort medlemskab af EF har befolkningen været delt i to næsten lige store dele på dette spørgsmål. Det har haft til følge, at politikerne i Folketinget er meget varsomme, når det drejer sig om EU. Denne varsomhed er ikke blevet mindre efter det politiske chok de fik af vælgerne i 1992, da befolkningens stemte nej til Maastricht-traktaten.
Allerede i 1980 var regeringen og markedsudvalget i besiddelse af et udenrigsministerielt notat, som peger på problemerne mellem grundlovens paragraf 20 og EU-traktatens artikel 235 (som muliggør inddragelse af nye EU-samarbejdsområder). På dette tidspunkt forelå der også et responsum fra en juridisk ekspertgruppe under EU, hvori der blev advaret mod den glidende integration i henhold til artikel 235.
Den danske EU-debat har altid været meget følelsesbetonet. På denne baggrund skal man se de mange danske folkeafstemninger om EU. Sådanne afstemninger er ikke almindelige i hovedparten af de øvrige medlemslande.
I virkeligheden er der ikke lovhjemmel til at udskrive en bindende folkeafstemning, sådan som man gjorde det i 1993, og som man var parat til igen i 1998. Når et lovforslag har opnået fem sjettedeles flertal i Folketinget, er sagen afgjort. Efter grundlovens bogstav skal man anvende dette flertal eller en folkeafstemning - ikke begge dele (2,12) 

Hvor stor er enigheden om bevarelse af § 20?

Der synes at være almindelig enighed om nødvendigheden af at kunne afgive suverænitet til internationale organer. Stridspunktet har udelukkende været overholdelse af grundlovens ord om afgivelse "i nærmere bestemt omfang".
Af de forslag til en ændring af § 20, der har været fremført, kan nævnes et forslag om at alle suverænitetsafgivelser skal til folkeafstemning. Dette vil føre til mange folkeafstemninger og vil næppe være praktisk.
Et andet forslag går ud på at kræve folkeafstemninger ikke bare ved suverænitetsafståelse men ved alle 'væsentlige beslutninger' i relation til mellemfolkelige myndigheder. Heller ikke dette forslag virker praktisk gennemførligt, for hvordan skal man definere 'væsentlige beslutninger', og hvem skal definere væsentligheden? (4)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Harlang, Christian: Grundloven og EU - en kildesamling. Af Christian Harlang & Henrik Karl Nielsen 1997. 175 sider.
Kildesamlingen belyser historien bag Maastricht-Traktaten gennem en række dokumenter, hvoraf en stor del ikke hidtil har været offentliggjort. Bogen er opdelt i fire hovedkapitler: Grundloven af 1953, Tiltrædelsesloven af 1972, EF-Pakken/Den Europæiske Fælles Akt 1986 og Maastricht-Traktaten 1992-1993. 

Rasmussen, Hjalte: Folkestyre, Grundlov og Højesteret. grundlovens § 20 på prøve. 1996. 127 sider.
Forfatteren, der er professor i EU- og folkeret, sætter Højesterets prøvelsesdom i en international sammenhæng og diskuterer dens konsekvenser for dansk demokrati og forfatningsliv og for Danmarks fortsatte medlemskab af EU.

Rasmussen, Hjalte: Folketing, EF/EU og grundlovens § 20. - Side 371-412 i: Folketingets festskrift i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum den 5. juni 1999. Udgivet af Folketingets Præsidium. 1999.
Artiklen belyser først den internationale kontekst, hvori grundlovens § 20 blev til. Den diskuterer spørgsmålet om, hvad slags fællesskab eller union de første EF-traktater lagde grunden til, Folketingets tab af indflydelse i forhold til regeringen, det reelle indhold af § 20, domstolskontrollen med efterlevelse af § 20 samt muligheder for en fremtidig udformning af paragraffen.

Stevns, Karen Margrethe: Amsterdamtraktaten. - FaktaLink. - 1997-11-28.
FaktaLink om Amsterdamtraktaten og herunder et aspekt om forholdet mellem traktaten og grundloven.

Zahle, Henrik: EU og den danske grundlov. 1998. 111 sider.
Juridisk drøftelse af forholdet mellem EU og den danske grundlov på baggrund af den dybtgående forandring af den forfatningsmæssige struktur i Danmark, som EU-medlemskabet har betydet.

Kilder

  1. Egelund, Rikke: Grundloven er - og skal være - vanskelig at ændre. - Politiken. - 1999-06-05.
  2. Danmarks Riges Grundlov med kommentarer. Redigeret af Henrik Zahle. 1999. XXIV + 532 sider.
  3. Danmarks Riges Grundlov. Lov nr. 169 af 5.6.1953. - Loven kan bland andet se i fuldtekst på adressen:
    http://www.jm.dk/grundlov.htm
  4. Larsen, Bjarke: Grundlovshåndbogen. Af Bjarke Larsen og Erling Christensen. 1999. 215 sider.
  5. Højesterets dom af 6. april 1998. Udenrigsministeriet. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/dom
  6. En traktat bliver til. Amsterdam-traktaten: Forberedelse, forhandling og resultat. Af Susanne Isaksen, Ole Toft og Jens Bødtcher-Hansen. 1998. 202 sider.
  7. Statistisk årbog 1973. 1973. Side 370.
  8. Vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken. - Befolkning og valg. - 1986, nr. 5, side 1-16. (Statistiske Efterretninger).
  9. Folkeafstemningen den 2. juni 1992 om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union. - Befolkning og valg. - 1992, nr. 13, side 1-32. (Statistiske Efterretninger).
  10. Folkeafstemningen den 18. maj 1993 om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten. - Befolkning og valg. - 1993, nr. 9, side 1-32. (Statistiske Efterretninger).
  11. Folkeafstemningen den 28. maj 1998 om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten. - Befolkning og valg. - 1998, nr. 14, side 1-32. (Statistiske Efterretninger).
  12. Olesen, Gunnar: Ole Krarup graver i grundlovssagen. - Det Ny Notat. - 1996-09-20. - Artiklen kan ses i fuldtekst på adressen:
    http://www.inform.dk/grundlov/notat/005_20sept.html

Folkeafstemninger

Havde vi i sin tid haft folkeafstemning om indførelsen af elektricitet, ville vi ikke have haft el i dag

Arne Melchior, fhv. trafikminister

Hvilke former for folkeafstemninger har vi?

I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, hvor de 179 valgte folketingsmedlemmer står for de lovgivningsmæssige beslutninger. Med ønsket om at skabe mere demokrati og mindske afstanden mellem befolkningen og de folkevalgte har det været foreslået, at der holdes langt flere folkeafstemninger, end tilfældet er i dag.
Sammenlignet med udlandet holder vi ganske mange folkeafstemninger, og overgås i Europa kun af Irland, Italien og Schweiz. I lande som Holland, Israel, Japan, Indien og USA har man modsat aldrig haft nationale folkeafstemninger.
Efter grundloven af 1915 kunne man kun holde folkeafstemninger i forbindelse med grundlovsændringer, men med den nuværende grundlov fra 1953 er der fem situationer, hvor der skal udskrives en folkeafstemning med bindende virkning:

  1. Ved grundlovsændringer.
  2. Ved ændringer i valgretsalderen.
  3. Ved suverænitetsafgivelse, hvor mindre end fem sjettedele af Folketinget står bag.
  4. Hvis en trediedel af Folketinget ønsker en vedtaget lov prøvet ved en folkeafstemning.
  5. I forbindelse med godkendelse af visse internationale traktater, hvis Folketingets flertal ønsker det (2) 

Hvad siger grundloven om grundlovsændringer?

En grundlovsændring er en alvorlig sag, og for at sikre sig mod at et tilfældigt folketingsflertal på et givent tidspunkt 'kupper' en grundlovsændring igennem, skal et forslag om en sådan ændring gennemgå en lang procedure.
Reglerne findes i grundlovens § 88, der foreskriver, at et forslag til grundlovsændring først skal vedtages i Folketinget. Derpå skal det vedtages af et nyt Folketing efter et valg, og endelig skal det sendes til folkeafstemning. Her vedtages det kun, hvis et flertal på mindst 40 % af de stemmeberettigede stemmer for det. Hermed har man ønsket at sikre en bred valgdeltagelse (3) 

Hvad siger grundloven om ændringer i valgretsalderen?

Reglerne findes i grundlovens § 29, der foreskriver, at et forslag om ændret valgretsalder først skal vedtages i Folketinget. Derpå skal det sendes til folkeafstemning, hvor det kan forkastes med et simpelt flertal men kun vedtages, hvis et flertal udgør mindst 30 % af de stemmeberettigede. Også her har man ønsket at sikre en høj stemmeprocent (3)

I 1953 blev valgretsalderen efter en folkeafstemning nedsat fra 25 til 23 år, i 1961 fra 23 til 21 år, i 1971 fra 21 til 20 år og endelig i 1978 fra 20 til 18 år.

I 1969 holdt man en afstemning om at nedsætte valgretsalderen fra 21 til 18 år, men forslaget blev forkastet af befolkningen, der tilsyneladende ikke var kommet sig helt over ungdomsoprører i 1968. Kun 13,6 % af befolkningen gik ind for nedsættelsen (4) 

Hvad siger grundloven om suverænitetsafgivelse?

Reglerne findes i grundlovens § 20, hvori det hedder, at beføjelser, der tilkommer den danske stat, i et nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndigheder ved lov. En vedtagelse af en sådan overdragelse kræver dog et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Sker vedtagelsen kun med simpelt flertal, kan regeringen sende forslaget til folkeafstemning. Her kan det forkastes med simpelt flertal eller vedtages, når flertallet udgør mindst 30 % af de stemmeberettigede (3)

Denne bestemmelse er med til at gøre grundloven elastisk og sikre, at Danmark kan deltage i det internationale samarbejde, som det blandt andet sker i FN, NATO og EU, uden at grundloven skal ændres i ét væk.

Bestemmelsen har været i anvendelse tre gange i forbindelse med vort EU-samarbejde. Det skete i 1972, hvor der blev stemt om selve indmeldelsen, i 1992 ved afstemningen om Maastricht-traktaten, der blev forkastet, og i 1998 ved afstemningen om Amsterdam-traktaten (2) 

Hvad siger grundloven om mindretalssikring?

Reglerne findes i grundlovens § 42, der åbner mulighed for, at en trediedel af Folketingets medlemmer, det vil sige 60 personer, kan kræve et vedtaget lovforslag sendt til folkeafstemning. Her kan det forkastes med simpelt flertal eller vedtages, når flertallet udgør mindst 30 % af de stemmeberettigede (3)

Med denne regel har man villet forhindre, at Folketinget kan gennemføre væsentlige love i modstrid med befolkningens ønsker. På den anden side kan et mindretal i Folketinget ikke sende et nedstemt lovforslag til folkeafstemning. Befolkningen har altså heller ikke mulighed for at gennemtvinge love på trods af Folketinget.

Bestemmelsen har dog visse undtagelser, idet en række love ikke kan sendes til folkeafstemning. Det gælder finansloven, skatteloven, lov om indfødsret samt love om ekspropriation. Heller ikke denne bestemmelse har været meget anvendt. Det er kun sket i 1963, hvor de fire såkaldte jordlove blev forkastet af vælgerne (2) 

Hvad siger grundloven om traktatratificeringer?

Reglerne findes i grundlovens § 42, stk 6, der foreskriver, at et folketingsflertal kan sende love, der ratificerer internationale traktater, til folkeafstemning. Her kan disse love vedtages eller forkastes ved simpelt flertal (3)

Bestemmelsen har kun været anvendt i 1993, hvor der blev stemt om Edingburgh-aftalen, det vil sige de fire forbehold, der blev tilføjet Maastricht-traktaten, da denne var blevet forkastet ved folkeafstemningen i 1992 (2)  

Hvilke andre muligheder for folkeafstemninger har man?

Ud over disse tilfælde, hvor der skal holdes bindende folkeafstemninger, har såvel Folketinget som amter og kommuner mulighed for at sende et forslag til en vejledende folkeafstemning.
I 1999 har denne mulighed været benyttet i Billund, hvor kommunens borgere stemte om, hvorvidt man skulle søge at flytte fra Ribe Amt til Vejle Amt.
På landsplan har denne mulighed kun været taget i anvendelse to gange. Det skete i 1916 i forbindelse med salget af De Vestindiske Øer til USA og i 1986 ved afstemningen om en udvidelse af EF-samarbejdet, den såkaldte EF-pakke.
De folkevalgte har således ikke udvist den store iver efter at rådspørge befolkningen. Dette kan hænge sammen med, at det kan være problematisk at få udstillet en eventuel divergens mellem Folketingets og befolkningens opfattelse af et problem.
Selv om en vejledende folkeafstemning ikke er juridisk bindende for Folketinget, må den siges at være moralsk bindende. I modsat fald ville der ikke være megen mening i at afholde den. Mens befolkningen i 1916 sluttede op omkring Folketingets forslag om at sælge De Vestindiske Øer, var den i 1986 uenig med Folketinget. Her var EF-pakken blevet nedstemt, men man var enige om at rådspørge befolkningen. Socialdemokratiet havde da også forud meddelt, at partiet ville følge vælgernes afgørelse (2) 

Hvad mener politikerne om flere folkeafstemninger?

De politiske partier er noget delt i spørgsmålet om flere folkeafstemninger. Når det drejer sig om bindende nationale afstemninger afvises dette af Socialdemokratiet, Venstre og Centrum-Demokraterne. Derimod ser Venstre og Det Konservative Folkeparti gerne flere vejledende folkeafstemninger.
Socialistisk Folkeparti vil kun have bindende afstemninger. Det samme gælder Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Enhedslisten. Fremskridtspartiet går endog så vidt, at man ikke ønsker nogen begrænsning af, hvilke love der kan sendes til folkeafstemning. Partiet går lige som Det Radikale Venstre ind for at et vist antal vælgere kan kræve et bestemt emne til folkeafstemning. Det gælder dog ikke skatte- og flygtningespørgsmål.
Når der gælder vejledende folkeafstemninger i kommuner og amter, er partierne ikke så tilbageholdende. Her er både Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre positivt stemt (5,6) 

Hvad mener vælgerne om flere folkeafstemninger?

Den seneste meningsmåling vedrørende befolkningens holdning til flere folkeafstemninger blev foretaget af Sonar i november 1998.
Målingen viste, at befolkningen var delt på dette spørgsmål. 45 % af de adspurgte gik ind for flere folkeafstemninger, 40 % gik imod og 15 % havde ikke taget stilling. Der var ikke forskel på opfattelsen hos mænd og kvinder (6,7) 

Hvilke ændringer kunne man forestille sig?

Ønsket om muligheden for flere folkeafstemninger har ikke resulteret i mange konkrete forslag til grundlovsændring. Sammenfattende kunne man forestille sig følgende muligheder for fremtidige folkeafstemninger:

  • Et skriftligt krav fra et vist antal vælgere.
  • Krav fra færre end en trediedel af Folketingets medlemmer efter vedtagelse af et lovforslag.
  • Grundlovens krav til obligatoriske folkeafstemninger udvides (2)

Hvad taler til fordel for flere folkeafstemninger?

Sammenfattende kan nogle af de argumenter, der er blevet fremført for flere folkeafstemninger, udtrykkes således:

  • Befolkningens interesse for politiske og samfundsmæssige spørgsmål vil blive forstærket.
  • Der vil blive vedtaget færre love i modstrid med vælgernes ønsker.
  • Flere folkeafstemninger kunne kædes sammen med faste fireårige valgperioder, der vil skabe bedre politisk arbejdsro i Folketinget. Denne styrkelse af det repræsentative demokrati på vælgernes bekostning vil blive afbødet ved flere folkeafstemninger (2)

Hvad taler imod flere folkeafstemninger?

Sammenfattende kan nogle af de argumenter, der er blevet fremført imod flere folkeafstemninger, udtrykkes således:

  • Politikerne er valgt til også at træffe nødvendige, upopulære beslutninger.
  • Vælgerne vil generelt reagere reaktionært og modsætte sig nødvendige nyskabelser.
  • Folketingsmedlemmerne vil blive tvunget til at tage ansvaret for en politik, som de er modstandere af, og som de ikke er valgt på.
  • Folkeafstemninger har en tendens til at dele befolkningen op i to uforsonlige modpoler.
  • Mindretallenes interesser vil blive tilsidesat.
  • Vedtagne holdninger vil reelt være vanskelige at omgøre.
  • Politik bliver uforpligtende, uvedkommende og ligegyldig underholdning.
  • Det vil være lettere for populister med penge og reklamemidler i ryggen at skabe øjebliksstemninger og dermed vildlede vælgerne til at træffe lette beslutninger, der kan være fatale.
  • Folkeafstemninger er meget økonomisk bekostelige (2)

Hvilke erfaringer kan man drage fra udlandet?

Spørgsmålet er, om befolkningen vil udnytte en eventuel øget adgang til flere folkeafstemninger og dermed styrke det direkte demokrati. Det er slet ikke så sikkert.
Schweiz er vel nok det land i Europa, der er mest kendt for i vid udstrækning at sende lovforslag til folkeafstemninger. Lige siden 1500-tallet har borgerne både nationalt og lokalt været draget direkte ind i lovgivningsmæssige tiltag. 50.000 underskrifter blandt de 7 mio. schweizere udløser en folkeafstemning. Det samme gør et flertal i otte af de 26 kantoner.
Denne fremgangsmåde er ikke taget af med årene. I perioden 1900-1950 blev der afholdt 100 nationale folkeafstemninger. For perioden 1950-1995 var tallet 275.
Til gengæld har antallet af folkeafstemninger også gjort disse mindre tiltrækkende. I den første periode lå stemmeprocenten mellem 50 og 85 %. I anden periode har den svinget mellem 33 og 50 % (2)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Schmidt, Marcus: Direkte demokrati i Danmark. Om indførelse af et elektronisk andetkammer. 1993. 172 sider.
Forfatteren er lektor ved Handelshøjskole Syd og ekspert i opinionsmålinger. I bogen argumenterer han for flere folkeafstemninger i et MiniDanmark bestående af 70.000 vælgere udvalgt ved lodtrækning, der stemmer via trykknaptelefoner.

Svensson, Palle: Folkeafstemninger. - Side 283-311 i: Folketingets festskrift i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum den 5. juni 1999. Udgivet af Folketingets Præsidium. 1999.
Artiklen gennemgår baggrunden for de danske regler om folkeafstemninger, deres anvendelse og betydning for dansk politik. Desuden omtales den nyere debat om en øget anvendelse af folkeafstemninger. Den konkluderer, at der hverken er udsigt til en øget anvendelse af de gældende regler eller en ændring af disse, som kan muliggøre en øget anvendelse af øget direkte demokrati. Eneste undtagelse synes at være forholdet til EU.

Wivel, Peter: Trussel mod folkestyret. - Berlingske Tidende. - 1999-01-03.
Argumenter mod mange folkeafstemninger, der kan føre landet ud i meningsløse situationer, når et meget spinkelt befolkningsflertal tilsidesætter et knusende folketingsflertal.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Foreningen for Direkte Demokrati. Foreningen for Direkte Demokrati. Dansk tekst.
Hjemmeside for en upolitisk interesseorganisation for folk, der går ind for, at vi burde have flere folkeafstemninger i Danmark. Siden rummer ved siden af nyheder og information om foreningen udvalgte artikler fra foreningens blad, Direkte Demokrati.

Kilder

  1. Karker, Andreas: Den koster to Storebæltsbroer. B.T., 24.5.1995.
  2. Larsen, Bjarke: Grundlovshåndbogen. Af Bjarke Larsen og Erling Christensen. 1999. 215 sider.
  3. Danmarks Riges Grundlov. Lov nr. 169 af 5.6.1953. - Loven kan bl.a. se i fuldtekst på adressen:
    URL: http://www.jm.dk/grundlov.htm
  4. Dam, Poul: Hvem var minister. 1997. 240 sider.
  5. Garodkin, Ib: Håndbog i dansk politik 1998. - Side 343-344: Folkeafstemninger.
  6. Bock, Mette: Folkeafstemninger deler befolkningen. - Jyllands-Posten. - 1998-12-30.
  7. Sonar: Folkeafstemninger. - Jyllands-Posten. - 1998-12-30.

Folkekirke og statskirke

At der gives generel støtte ud af de almindelige skattemidler, mener jeg ikke er et problem. Vi andre yder jo også bidrag til de andre trossamfund, idet deres bidrag er fradragsberettigede

Margrethe Vestager, kirkeminister

Hvad strides man om?

Juridisk set er folkekirken født med grundloven af 1849. Der var stor uenighed om formuleringen, og enige blev man ikke. Eksempelvis mente Grundtvig, at grundloven overhovedet ikke skulle rumme noget om, hvad folk burde tro. De ville så ikke vide, om de virkelig troede af egen fri vilje - eller om de blot var lovlydige.
Lige siden har folkekirken været til diskussion. Diskussionen har gået på, hvem der skulle bestemme, og hvem der skulle betale. Men formuleringerne fra 1849 er aldrig blevet ændret.
I de seneste år har diskussionen fået tilført en ny dimension, der går på folkekirkens status som statsautoriseret kirke. Dette forhold er blandt andet blevet fremdraget af muslimerne, der føler sig diskrimineret. Og muslimerne udgør i dag faktisk den næststørste religiøse gruppering i Danmark (2,3)

Hvilken kirkeform har vi?

Den danske folkekirke er i grundloven defineret som den evangelisk-lutherske kirke, og det er denne kirke, som staten understøtter. Det er tidligere foregået uden problemer, men med den øgede etniske tilgang til landet, er folkekirkens særstilling blevet en torn i øjet på mange uden for kirken.
Selv om vi i 1849 fik religionsfrihed, har vi ikke fået religionslighed. Når grundloven fastslår, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, er det blot en konstatering af, at det danske folk er et kristent folk. Der er ikke tale om nogen formålsparagraf. Hvis op mod halvdelen af befolkningen skiftede tro, måtte man nødvendigvis ændre grundloven (4) 

Hvad siger grundloven om religiøse forhold?

Religiøse og kirkelige forhold er omtalt i i alt syv paragraffer i grundloven. Disse lyder:

  • § 4. Den evengelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
  • § 6. Kongen skal høre til den evengelisk-lutherske kirke.
  • § 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
  • § 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
  • § 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
  • § 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt (5)

Hvor gode er danskerne til at slutte op om folkekirken?

Mens man i 1960'erne oplevede et kraftigt frafald i folkekirken, er denne tendens stoppet. Den 1. januar 1998 havde folkekirken 4.541.696 medlemmer, hvilket svarer til 85,8 % af befolkningen. Danskernes brug af kirkelige 'tilbud' er vigende. 79,2 % af de nyfødte blev i 1996 døbt i folkekirken. I 1997 blev 79 % af danske børn konfirmeret, hvilket sammenlignet med 1984 er et fald på 7 procentpoint. Kun 50,7 % af de nygifte fik en kirkelig vielse, mens 93 % af de døde fik en kirkelig begravelse.
Derimod kniber det mere, når det drejer sig om at vise det folkekirkelige tilhørsforhold til daglig. I landets 2.125 sognekirker blev der i 1997 afholdt 133.873 gudstjenester, hvoraf de 83.807 var med altergang. Der var i gennemsnit 27 altergæster pr. gudstjeneste med altergang (6) 

Hvad koster folkekirken?

Den danske Folkekirkes samlede udgifter var i 1997 4.817 mio. kr. De samlede indtægter var 4.686 mio. kr. Resultatet var således et underskud på 131 mio. kr. mod et underskud på 170 mio. kr. i 1996.
Af kirkens udgifter gik de 2.561 til præstelønninger. Indtægterne stammede først og fremmest fra kirkeskatten, der udgjorde 3.655 mio. kr., mens 540 mio. kr. kom ind som statstilskud. Det er ikke mindst dette tilskud, der generer mange. De føler deres religionsfrihed krænket, når de er tvunget til at betale til en kirke, som de ikke nødvendigvis tilhører (7) 

Hvilke trossamfund har man i dagens Danmark?

I Kirkeministeriet opererer man med begrebet 'anerkendte trossamfund', det vil sige trossamfund, som ministeriet har anerkendt. I praksis betyder det, at et anerkendt trossamfund har ret til at foretage vielser med borgerlig gyldighed, og at bidrag til trossamfundene kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.
Man har aldrig fået vedtaget en samlet lovgivning omkring folkekirkens forfatning, således som det fremgår af grundlovens § 66. I dag forekommer det ikke tilfredsstillende, at andre trossamfunds anerkendelse ordnes administrativt. At det er statsmagten, der i spørgsmål om religionsfrihed definerer både hvad religion er, og derved også hvor religionsfrihedens grænser går.
Der er netop udarbejdet nye retningslinier for anerkendelse af trossamfund. De vil blive taget i anvendelse, når ansøgninger fra henholdsvis muslimer og Scientology skal vurderes (8)
For tiden findes der 60 anerkendte trossamfund. De største er:

De største trossamfund i Danmark
Kirkesamfund Medlemmer
Den romersk katolske kirke 34.704
Jehovas Vidner 15.931
De danske Pinsemenigheder 7.356
Islændingernes menighed i København 6.000
Det danske baptistsamfund 5.479
Jesu Kristi af sidste dage’s hellige 4.588
Det mosaiske troessamfund 3.150
Syvende Dags Adventistsamfundet 2.788
Apostolske kirke i Danmark 2.343
Kristent Centrum 2.020
Kong Haakons kirke 2.000

Hertil kommer muslimerne, hvis antal skønnes at ligge mellem 120.000 og 140.000, hvilket gør denne gruppe større end samtlige anerkendte trossamfund tilsammen (6) 

Hvad er muslimerne utilfredse med?

Da muslimerne udgør den næststørste religiøse gruppering i Danmark, er det nærliggende at måle grundlovens anvendelighed ud fra de vilkår, som muslimerne tilbydes. Muslimerne har tre hovedkrav: ret til selv at føre kirkebøger over fødsel og dødsfald, synliggørelse samt statslig anerkendelse.
Det første krav vil kunne opfyldes uden grundlovsændringer. I virkeligheden kunne man blot lade registreringen overgå til en civil administration.
Det andet krav handler blandt andet om mulighed for at opføre rigtige moskeer og begravelsespladser. Muslimernes krav om anerkendelse af deres tro kan også ses som et aspekt af synliggørelsen, men det har også et psykologisk aspekt. Det er ikke fremmende for et selvværd ikke at føle sig accepteret i det omgivende samfund - ikke at blive regnet for noget (9) 

Bør staten kun støtte folkekirken?

Når staten ifølge grundlovens § 4 understøtter folkekirken, betyder dette først og fremmest, at staten betaler til folkekirken. Således betaler staten de ti biskoppers fulde løn og 40 % af samtlige præsters lønninger. Vi er altså alle - uanset trosretning - med til at betale til folkekirken. Det gælder også for dem, der har meldt sig ud af folkekirken og ikke betaler kirkeskat.
Dette harmonerer dårligt med grundlovens § 68, der slår fast, at ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. Der kan derfor med rette sættes spørgsmålstegn ved samfundets religionsfrihed (10)
Men danskerne bakker op om denne ordning. Ifølge en Gallup-undersøgelse fra maj 1999 går 63 % af befolkningen ind for, at denne ordning bevares, mens 31 % er imod (11) 

Hvad mener tilhængerne af en grundlovsændring på kirkeområdet?

Nogle af de argumenter, der har præget debatten, har været:

  • Stat og kirke skal adskilles for som et godt demokratisk princip at stille alle danskere lige.
  • Som frikirke vil folkekirkens medlemmer være tvunget til aktivt at forholde sig til deres tro.
  • Som statsunderstøttet kirke har folkekirken en uretmæssig fortrinsret frem for andre trossamfund. Staten bør derfor ikke bare støtte folkekirken men også andre trossamfund.
  • Personregistreringen i forbindelse med dåb og dødsfald skal ikke foretages af folkekirken.
  • Helligdagslovgivningen er diskriminerende. Den fastsætter den ugentlige helligdag til søndag, mens den for jøder er lørdag og for muslimer fredag (12)

Hvad mener modstanderne af en grundlovsændring på kirkeområdet?

Nogle af de argumenter, der har præget debatten, har været:

  • Danmark har i 1000 år været et kristent land, og folkekirken er således et element i vor kulturelle arv, hvorfor den skal bevares uændret.
  • Langt hovedparten af den danske befolkning er medlem af folkekirken.
  • Folkekirken vil miste sin rummelighed ved at blive frikirke.
  • Medlemmer af alle anerkendte trossamfund tilgodeses ved at kunne fratrække bidrag til deres trossamfund i deres skattepligtige indkomst.
  • Ægteskaber foretaget af et anerkendt trossamfund har fuld borgerlig gyldighed (12)

Hvad mener vælgerne om en adskillelse af kirke og stat?

Hver tredje dansker går ind for en adskillelse af kirke og stat. Den seneste meningsmåling vedrørende befolkningens holdning til dette spørgsmål blev foretaget af Sonar i slutningen af 1998.
Målingen viste, at der var nogen forskel på holdningen hos mænd og kvinder. 37 % af mændene går ind for adskillelsen, men det hos kvinderne kun er 28 % (13)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Clausen, Bente: Religionsfrihed er den sværeste ret at respektere / Bente Clausen, interview med Henning Koch. - Kristeligt Dagblad. - 1999-06-04.
Professor i statsforfatningsret om behovet for at lovgive om de rettigheder, der følger med religionsfrihed.

Echammari, Aminah Tønnsen: Adskil kirke og stat. - Kristeligt Dagblad. - 1999-06-02.
Forfatteren, der er muslim, begrunder sit synspunkt ud fra et krav om religionslighed og gensidig accept trosretninger imellem.

Gammeltoft-Hansen, Hans: Grundloven, religionsfriheden og Folkekirken. - Side 445-466 i: Folketingets festskrift i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum den 5. juni 1999. Udgivet af Folketingets Præsidium. 1999.
Artiklen beskæftiger sig med forholdet mellem stat og kirke. Den stiller spørgsmålet om, hvorvidt vores største trossamfund, den evengelisk-lutherske Folkekirke, i grunden nyder nogen form for forfatningsmæssig religionsfrihed.

Hylleberg, Bent: Frihed uden lighed. - Kristeligt Dagblad. - 1999-05-27.
Religionsfriheden i Danmark belyst ud fra eksempler fra tiden før grundloven i 1849.

Nielsen, Harald: Har vi religionsfrihed? - Kristeligt Dagblad. - 1999-05-29.
Den danske religionsfrihed set i grundlovshistorisk perspektiv. Konklusionen er, at vi endnu ikke lever op til en reel religionsfrihed.

Olesen, Ole: Kirke, stat, skole og grundlov. - Præsteforeningens blad. - Årg. 86, 1996, nr. 51-52, side 1093-1098.
På baggrund af, at der på trods af grundlovens ord aldrig er udarbejdet en forfatning for folkekirken, diskuteres spørgsmålet: Hvori består folkekirkens selvstændighed?

Reich, Ebbe Kløvedal: Kun et gæstekammer. Historien om Den danske Folkekirkes fødsel. 1999. 188 sider.
Bogen er skrevet på opfordring fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og beretter om folkekirkens besværlige fødsel og vanskelige opvækst fortalt som en god historie med vægtning af det biografiske og anekdotiske.

Religionsfrihed i Danmark Det Danske Missionsselskab, 1986. 64 sider.
Bogen rummer fem artikler til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt grundlovens sikring af religionsfrihed er reel. Religionsfriheden behandles som en menneskeret og i relation til indvandrere, muslimer og frikirker.

Rothstein, Mikael: Den danske vej. - Politiken. - 1999-07-11.
Forfatteren, der er religionshistoriker, forsvarer de danske myndigheders måde at forholde sig til fremmede religioner på. Han konkluderer, at denne fremgangsmåde har forhindret, at der i Danmark er etablevet en organiseret modstand mod fremmede religioner, som det er sket i de fleste andre europæiske lande.

Vejledende retningslinier udarbejdet af det rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund . Marts 1999. 8 sider. - Kan rekvireres i kopi ved henvendelse til Kirkeministeriet, tlf. 33 92 33 90.
Mens det tidligere var Københavns biskop, der rådgav kirkeministeren om, hvilke trossamfund der kunne statsanerkendes, er denne funktion fra 1999 overdraget et udvalg bestående af professor, dr. phil. Armin W. Geertz (formand), lektor, mag. scient. soc. Ole Riis, professor, dr. jur. Eva Smith og lektor, cand. theol. Jørgen Stenbæk. Udvalgets formulerede retningslinier til, hvad man bør kræve af et trossamfund, kan fås i Kirkeministeriet.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Folkekirken. Folkekirkens Internetudvalg. Dansk tekst.
Folkekirkens 'officielle' hjemmeside orienterer om kirkens organisation og liv. Siden rummer nyheder, bekendelsesskrifter, artikler, debat og arkiv.

Kirkeministeriet. Kirkeministeriet. Dansk tekst.
Kirkeministeriets officielle hjemmeside rummer foruden debatartikler først og fremmest ministeriets publikationer i fuldtekst som fx. 'Kirkens penge'.

Kilder

  1. Jørgensen, Mette: Dansk frihed, men ingen lighed. - Information. - 1999-06-04.
  2. Reich, Ebbe Kløbedal: Den lille, sære tvilling. - Kristeligt Dagblad. - 1999-06-05.
  3. Bock, Mette: Folkekirkens frihed under pres. Af Mette Bock og Thomas Larsen. - Jyllands-Posten. - 1998-12-28.
  4. Clausen, Bente: Religionsfrihed er den sværeste ret at respektere. - Kristeligt Dagblad. - 1999-06-04.
  5. Danmarks Riges Grundlov. Lov nr. 169 af 5.6.1953. - Loven kan blandt andet ses i fuldtekst på adressen:
  6. Kirkestatistik 1997. - Uddannelse og kultur. - 1998, nr. 10, side 1-16. (Statistiske efterretninger).
  7. Kirkens penge. December 1998. Kirkeministeriet. Dansk tekst.
    http://www.km.dk/publikationer/KirkensPenge/kirkensdec98.htm
  8. Huvendick Jensen, Rune: Nye regler for at anerkende trossamfund. - Politiken. - 1999-03-13.
  9. Høy, Ulrik: Muslimerne er her! - Weekendavisen. - 1996-01-19.
  10. Birch, Peter: Statsstøtte giver teologiske tømmermænd. Af Peter Birch og Claus Vincents. - Kristeligt Dagblad. - 1999-06-04
  11. Birch, Peter: Stort flertal for statsstøtte til folkekirken. Af Peter Birch og Claus Vincents. - Kristeligt Dagblad. - 1999-06-04.
  12. Larsen, Bjarke: Grundlovshåndbogen. Af Bjarke Larsen og Erling Christensen. 1999. 215 sider.
  13. Bock, Mette: Hver tredje vil skille stat og kirke. Af Mette Bock og Thomas Larsen. - Jyllands-Posten. - 1998-12-28.

Andre emner i grundloven

Demokrati er ikke arveligt ligesom store ører og flade tæer. Kun hvis hvert slægtled oplever folkestyre som noget, der er værd at værne, vil demokratiet overleve

Poul Erik Søe, højskoleforstander, i sin grundlovstale i Radio Syd 1997

Monarkiet

I Danmark har vi indskrænket monarki. Dette betyder, at dronningen formelt er landets højeste myndighed. Denne udøver hun dog gennem sine ministre, der har ansvaret. Dronningen er ansvarsfri og arver sin stilling i modsætning til en republik, hvor statsoverhovedet vælges for en bestemt periode.
Monarkiet er således på mange måder et levn fra fortiden, men det nuværende kongehus er populært i befolkningen, og politisk har man udviklet en måde til at få systemet til at fungere uden problemer.
De politiske partier bakker derfor også op om monarkiet, og der er ingen fare for, at et nyt grundlovsforslag vil antaste monarkiet. Kun Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten går ind for dets afskaffelse.
Enkelte justeringer kan dog komme på tale. Eksempelvis ønsker Socialdemokratiet at dronningens medvirken ved regeringsdannelser ophæves (2)

Forfatningsdomstol

Grundloven indeholder ikke nogen almindelig bestemmelse om domstolenes prøvelsesret. De danske domstole har pr. tradition været tilbageholdende over for Folketinget ud fra den holdning, at det er lovgivningsmagten, der har det demokratiske mandat. Dommere er netop ikke på valg, men udnævnt på livstid.
Der kan nævnes mange konkrete eksempler på denne tilbageholdenhed, men med Højesterets accept i 1996 af at behandle sagen om suverænitetsafgivelse, der var anlagt af en række privatpersoner mod staten, blev der lagt op til, at danske domstole var indstillet på at spille en mere aktiv rolle. Og med Tvind-dommen i 1999, hvor Højesteret for første gang dømte en lov for grundlovsstridig, er der vendt op og ned på vor opfattelse af, at Folketinget er suverænt.
Efter nogles mening er disse eksempler et bevis for, at grundloven er god nok og rent faktisk tillader, at Højesteret er i stand til at fungere som forfatningsdomstol. Andre mener, at der er tale om en noget sen opvågnen fra domstolenes side, og at det er nødvendigt i grundloven at fastslå, at domstolene har en pligt på området (3,4,5) 

Lovråd

Tvind-dommen har aktualiseret spørgsmålet om oprettelse af et uafhængigt lovråd, der kan råde Folketinget i lovgivningsarbejdet. I dag foregår dette arbejde i Justitsministeriet, men mange opfatter ikke dette ministeriums jurister som politisk uafhængige, og specielt efter Tamil-sagen er tilliden til ministeriet ikke i alle kredse optimalt.
På den anden side er det hævdet, at et lovråd vil gøre det lettere for ministre at flygte fra ansvaret. Samtidig er jurister ofte uenige i deres bedømmelser, og i sådanne tilfælde er deres råd ikke til megen nytte for lovgiverne.
Det er i debatten også blevet fremhævet, at lovgiverne i dag har gode muligheder for at indhente juridisk bistand. Når SF eksempelvis stemte mod Tvind-loven, var det fordi partiet havde indhentet et responsum fra en juridisk professor, der konkluderede, at lovforslaget var grundlovsstridigt (5,6) 

Faste valgperioder

Folketingets medlemmer vælges for fire år ad gangen, men det er langt fra altid, at en folketingssamling varer i fire år. I perioden fra 1964 til 1990 havde vi 13 folketingsvalg, hvilket vil sige hvert andet år i gennemsnit.
Nogle anser statsministerens opløsningsret for en udemokratisk magtbeføjelse, der kan anvendes som en trussel mod andre partier i en politisk forhandling. Hvis denne ret blev ophævet, ville det tvinge regeringen til et bedre samarbejde med andre partier.
Omvendt er det blevet fremhævet, at netop opløsningsretten er garanten for, at folketingsarbejdet ikke fastlåses i en ufrugtbar stillingskrig, der kan lamme lovgivningsarbejdet. En rundspørge foretaget af Sonar afslørede, at 27 % af danskerne går ind for at statsministerens ret til at udskrive valg "i utide" bør ophæves, mens 61 % mener, at denne ret bør bevares (5,7) 

Frihedsrettigheder

Hvad angår menneskerettigheder svarer grundlovens tekst i store træk til den oprindelige fra 1849, hvilket kan undre, da FN allerede blev vedtaget i 1948. Med den vægt, man i dag lægger på menneskerettighederne, føler mange, at grundloven på dette punkt svigter.
Danske borgere har i dag langt flere frihedsrettigheder, end det fremgår af grundloven. Danmark er bundet af internationale traktater, der sikrer menneskerettighederne langt bedre end den danske grundlov gør. Det drejer sig om dokumenter som FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (8), FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (9), FN?s konvention om Barnets Rettigheder (10), og EU's Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (11). Selv i Amsterdam-traktaten er menneskerettighederne kommet ind (12)
Det kan forekomme ejendommeligt, at man på dette område skal henvise til internationale konventioner og ikke til sin egen grundlov. Følgende punkter har været fremført som de mest påtrængende mangler:

  • Forbud mod dødsstraf, tortur og andre inhumane forhørs- og straffemetoder.
  • Menneskerettigheder for personer, der ikke er bosiddende i Danmark så som flygtninge og asylansøgere.
  • Ytringsfriheden skal også omfatte en ret til informationer, så det bliver frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel. I tilknytning hertil skal borgernes ret til aktindsigt i den offentlige forvaltning sikres gennem en grundlovsbestemmelse.
  • Præcisering af de undtagelsessituationer, hvorunder offentlige myndigheder krænker den personlige frihed, boligen og husfreden ved uden videre at trænge ind på menneskers ejendom og bolig og foretage undersøgelser (5,13)

Kvindelig værnepligt

Spørgsmålet om man i ligestillingens navn skulle indføre kvindelig værnepligt, har aldrig optaget den offentlige debat i synderlig grad. Det kan blandt andet hænge sammen med, at en ligestilling mellem kønnene ikke grundlæggende ville ændre den ulighed, der ligger i, at det langt fra er alle egnede, der rent faktisk bliver indkaldt.
I Norge er der på det seneste fra blandt andet forsvarsministeren kommet forskellige politiske udmeldinger om, at kvindelig værnepligt bør overvejes. Den norske debat vil måske kunne nå til Danmark, hvor op mod halvdelen af befolkningen inderst inde går ind for en ligestilling.
En meningsmåling, som Vilstrup Research gennemførte i oktober 1998 viste, at 44 % af befolkningen går ind for kvindelig værnepligt, mens 51 % er imod (14,15)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Andersen, John Peter: Hansens krig med paragrafferne. - Politiken. - 1983-08-24.
Kronikken giver eksempler på myndighedernes fortolkninger af lovtekster, hvilket medfører en retspraksis i modstrid med teksterne. Herved har almindelige mennesker ingen mulighed for at forstå, hvornår en lovtekst står til troende

Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv. Redigeret af Morten Kjærum, Klaus Slavensky og Jens Vedsted-Hansen. 1997. 534 sider.
Antologi bestående af 25 juridiske bidrag centreret om temaerne menneskerettighedernes grundlag og udvikling, rettighedstyper og beskyttelsesproblemer, nationale kontrolmekanismer samt internationale kontrol- og implementeringsmekanismer.

Jensen, Torben: Domstolskontrollen med overholdelse af grundrettigheder. - Ugeskrift for retsvæsen. - 1995, side 241-150.
En gennemgang af den udvidelse og sikring af grundrettigheder, der er sket ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og inden for EU-retten, og de problemer, den gennemførte inkorporering af konventionen medfører for forholdet mellem den danske lovgivningsmagt og de danske retsanvendende myndigheder på den ene side og konventionsorganerne på den anden

Møller Jensen, Elisabeth: Aldrig i livet! - Forum : tidsskrift for køn og kultur. - årg. 14, 1994, nr. 3, side 6-13.
Interview med Drude Dahlerup, der argumenterer mod indførelse af kvindelig værnepligt

Rehof, Lars Adam: Grundlovens menneskerettigheder. - Side 535-563 i: Folketingets festskrift i anledning af grundlovens 150-års-jubilæum den 5. juni 1999. Udgivet af Folketingets Præsidium. 1999.
Artiklen sætter grundlovens begrænsede katalog af menneskerettigheder, de såkaldte frihedsrettigheder, ind i et nationalt og internationalt perspektiv. Den konkluderer, at den manglende modernisering af grundlovens menneskerettigheder bevirker, at Danmark ikke yder et selvstændigt nationalt bidrag til udviklingen af et menneskeretskatalog i EU.

South Africa Government Online Den Sydafrikanske regerings hjemmeside
Med hensyn til menneske- og frihedsrettigheder er den sydafrikanske grundlov verdens mest vidtgående.

Witte, Mikael: Monarki eller demokrati. - Information. - 1999-06-03.
Gennemgang af kongens stilling i relation til grundloven siden 1849.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Nielsen, Jeppe Stig: Hjemmeside for danske republikanere. Dansk tekst.
Privat hjemmeside med argumenter mod monarkiet. Links til artikler og tilsvarende udenlandske sider.

Kilder

  1. Søe, Poul Erik: Grundlovsdag - vore modstanderes dag.
    http://www.torshammer.dk/artikler/1997/grundlovsdag.htm
  2. Garodkin, Ib: Håndbog i dansk politik 1998. - Side 306: Monarki.
  3. Pihl, Morten: Professor-kritik af domstole. - Berlingske Tidende. - 1995-05-30.
  4. Eiby, Tine: Domstole vil få mere magt. - Berlingske Tidende. - 1996-06-28.
  5. Larsen, Bjarke: Grundlovshåndbogen. Af Bjarke Larsen og Erling Christensen. 1999. 215 sider.
  6. Frandsen, Age: Tvindsærloven. Folketingsmedlemmerne var advaret. - Politiken. - 1999-03-01. - Artiklen kan ses i fuldtekst på adressen:
    http://www1.hotlips.sf.dk/avisartikler/%2372358
  7. Sonar: Faste valgperioder. - Jyllands-Posten. - 1998-12-30.
  8. FN?s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Det Danske Center for Menneskerettigheder. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.humanrights.dk/dokument/mrdokdk/unhrdk.htm
  9. FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det Danske Center for Menneskerettigheder. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.humanrights.dk/dokument/mrdokdk/cescrdk.htm
  10. FN?s konvention om Barnets Rettigheder. Det Danske Center for Menneskerettigheder. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.humanrights.dk/dokument/mrdokdk/crcdk.htm
  11. Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder. Fuldtekst, dansk tekst.
    http://www.ytringsfrihed.dk/love/menneskerettighedskonventionen.shtml
  12. Amsterdam-traktaten kan sammen med andre relevante papirer hentes fra: Amsterdam-traktaten. Udenrigsministeriet. Dansk tekst.
    http://www.um.dk/udenrigspolitik/europa/amsterdam/
  13. Frandsen, Aage: Grundlovens mangler vedr. menneskerettigheder.
    http://www1.hotlips.sf.dk/avisartikler/%2369326
  14. Vilstrup Research: Danskerne vil bevare værnepligten. - Politiken. - 1998-11-22.
  15. Mose, Peter: Danskerne vil bevare værnepligt. - Politiken. - 1998-11-22.

Emnesøgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Grundloven' - bibliotek.dk

Udskriv denne side

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • De Nordamerikanske Indianeres kultur og levevis

  • Fosterdiagnostik

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Kloning

  • Takt og tone

  • Økologi

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice