Geografi og samfund

Main image kapitel
Møllerne ligger på Dybbøl Banke hvor fromten stod under krigen i 1864.
Møllerne ligger på Dybbøl Banke hvor fromten stod under krigen i 1864.
Foto: Terkel Broe Christensen /Scanpix

Hvilke grænser har ført til konflikter?

Lande og områder er i nogle tilfælde naturligt afgrænsede – enten i kraft af geografien, f.eks. i form en flod, der skiller to områder fra hinanden – eller igennem forskellige sprog eller dialekter. Men ofte er grænsedragningen ikke så klar eller oplagt, og mange konflikter og krige har da også drejet sig om netop grænsedragninger. Det var f.eks. tilfældet i den dansk-tyske krig i 1864, hvor Danmark og Tyskland var uenige om, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå. Den danske regering mente, at Slesvig burde høre med til Danmark, og at grænsen derfor skulle trækkes ved floden Ejderen (se FaktaLink-artikel om Krigen i 1864).

Mange konflikter er også fortsat eller er blevet optrappet, når der er blevet trukket en grænse mellem ’os og dem’. Et eksempel er Jerntæppet under Den Kolde Krig, hvor verden var delt mellem de frie og demokratiske lande i vest og de kommunistiske lande i øst. Denne skarpt skårne grænse blev konkret manifesteret i Berlinmuren, som ikke blot splittede familier og venner, men også et helt land (se FaktaLink-artikel om Den Kolde Krig). Det var ikke en mur, der opstod naturligt ud af geografiske eller kulturelle omstændigheder, men på baggrund af politisk ideologi.

En anden, meget aktuel grænsedragning, som bestrides, er den statslige, religiøse og kulturelle grænse mellem Palæstina og Israel. Mens størstedelen af palæstinenserne er muslimer, er de fleste af israelerne jøder. Konflikten startede efter 2. Verdenskrig, hvor mange jøder rejste til Palæstina efter jødeudryddelserne i Europa. Det daværende FN tilbød jøder og arabere en fordelingsplan for Palæstina – en fordeling, som araberne ikke var tilfredse med. Der har siden været voldelige konflikter mellem de to folkeslag, og i 2002 resulterede det i, at Israel i et forsøg på at sikre den israelske befolkning, begyndte at opføre et såkaldt sikkerhedshegn, som i dag adskiller Israel og Vestbredden (se FaktaLink-artikel om Israel-Palæstina-konflikten). 

Hvor går Europas grænser?

Det er svært at sige, præcis hvor Europas grænser går. Mod vest er Europa naturligt afgrænset af Atlanterhavet, mod nord af Det Arktiske Hav og mod syd af bl.a. Middelhavet. Mod øst er der dog ingen klart definerbar geografisk linje mellem Europa og Asien. Med oprettelsen af EU og særligt med udvidelsen af unionen i 00’erne er de europæiske grænser i høj grad blevet defineret af det politiske samarbejde i Europa. EU grænser nu op mod Rusland, Hviderusland og Ukraine i øst. Det bliver diskuteret at indlemme Tyrkiet som en sydøstlig grænsestat, men det har skabt en del debat, da nogle mener, at Tyrkiets kultur er uforenelig med europæiske værdier, bl.a. fordi Tyrkiets befolkning altovervejende består af muslimer. Tidligere har det dog været almindeligt at tænke det nuværende Tyrkiet med til Europa, hvilket bl.a. ses af udtrykket ’Europas syge mand’, som blev brugt om det smuldrende Osmannerriget i 1800-tallet. Se kort over EU på EU-Oplysningens hjemmeside (se kilder).

Hvilken rolle spiller grænser i og omkring EU?

I kraft af det omfattende samarbejde mellem EU-landene (bl.a. Schengen-aftalen) har borgere i EU været vant til at kunne bevæge sig frit over landegrænser, men med flygtningekrisen i 2015 har de enkelte EU-lande øget fokus på at kontrollere deres nationale grænser, og lande som Danmark, Sverige, Tyskland og Østrig har indført midlertidig grænsekontrol. Mange flygtninge er rejst ind i Europa fra Mellemøsten og Nordafrika (f.eks. via Grækenland og videre op igennem Europa), hvilket har fået mange europæiske lande til at sige, at der er grænser for, hvor mange flygtninge de kan og vil modtage (se FaktaLink-artiklen om Flygtninge).

Danmark indførte i januar 2016 stramninger af asyllovgivningen. De nye stramninger betyder bl.a. – ifølge en artikel på Altinget.dk (se kilder) – at familiesammenføringer bliver sværere at opnå, og at det bliver sværere at få permanent opholdstilladelse. Desuden omfatter stramningerne på området en meget kontroversiel beslutning om, at værdier over 10.000 kr. (penge eller smykker uden affektionsværdi) skal kunne tages fra flygtninge, når de ankommer til Danmark. Det er de blå partier og Socialdemokratiet, der har vedtaget stramningerne. Deres argument er, at eventuelle værdier skal være med til at dække udgifter i forbindelse med asylansøgernes ophold. Kritikere af den nye stramning har peget på, at den danske regering er på kant med menneskerettighederne (se kilder).

Grænsekontrollen er ikke kun et spørgsmål om politik, kultur og økonomi, men stiller også etiske spørgsmål om, hvilket ansvar man har over for mennesker, der ikke er danske statsborgere. Kan ansvaret for andre mennesker afgrænses af nationale og geografiske grænser?

Ud over flygtningeproblematikken har EU’s åbne grænser også været debatteret i forhold til terror og grænseoverskridende kriminalitet. Nogle mener, at de åbne grænser inden for EU har givet mere kriminalitet i Danmark, og især østeuropæiske EU-borgere har haft ry for at rejse ind i landet for at begå kriminalitet. Omvendt mener andre, at der er tale om fordomme, og at de åbne grænser tværtimod samlet set er en stor fordel både økonomisk og kulturelt for Danmark. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Forsker: Rumænske kriminelle er ikke værre end danskerne” (se kilder).