Google

Af cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen. September, 2015.


Nøgleord: søgemaskiner Google informationssøgning internet

Internetsiden google.com har på lidt over et årti revolutioneret søgning efter information, og ‘at google’ er i dag et hverdagsbegreb på linje med ‘at spise’ og ‘at snakke.’ Ifølge virksomheden selv er Google verdens hurtigste, mest præcise og objektive søgemaskine, og du kan finde vej med Google Maps, læse bøger på Google Books, få et nyhedsoverblik på Google News, se brugerskabte videoer på hjemmesiden youtube.com og søge specifikt efter videnskabelig litteratur via Google Scholar.
Succesen kan måles på bundlinjen, hvor virksomheden har aktiver for over 500 milliarder kroner, og på antallet af teknologiske priser. Men som altid er der en bagside af medaljen. Kritiske røster mener, at Google er ved at sætte sig for tungt på alverdens kommunikation, og frygter, at virksomheden vil ende med at kontrollere en meget stor del af verdens viden. Ifølge kritikere giver Googles globale dominans virksomheden mulighed for at få viden om stort set alle dele af sine brugeres privatliv. En viden, der på mange måder er mere omfattende end den viden, som eksempelvis den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi havde om de østtyske borgere.
Mange er nervøse for, hvordan de personlige informationer kan misbruges til politiske eller kommercielle formål. Bekymringer, der kun er vokset, efter at den amerikanske whistleblower Edward Snowden i foråret 2013 startede en lavine af afsløringer af, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA systematisk overvåger telekommunikation i hele verden. Undervejs er det kommet frem, hvordan NSA har skaffet sig adgang til Googles data om borgere på hele kloden.