Debat og perspektivering

Main image kapitel
John Leguizamo med sit solo Broadway show 'Ghetto Klown' på Lyceum Theater i New York, februar 2011.
John Leguizamo med sit solo Broadway show 'Ghetto Klown' på Lyceum Theater i New York, februar 2011.
Foto: Sara Krulwich / Scanpix

Findes der egentlige ghettoer i Danmark?

Et af de centrale spørgsmål i ghettodebatten er, om danske boligområder med grønne arealer, legepladser og festlokaler overhovedet kan kategoriseres som ghettoer, selv om de måtte have en relativt høj andel af indvandrere eller beboere på overførselsindkomster.

Regeringens ghettostrategi fra 2010 (se kilder) beskriver ghettoer som parallelsamfund med særlige normer, som ikke stemmer overnes med danske værdier:

Det er stærke værdier, som holder Danmark sammen, og som vi ikke skal give køb på. Men der er i dag steder i Danmark, hvor de danske værdier ikke længere er bærende. Og hvor de regler, der gælder i resten af samfundet, derfor ikke har samme effekt. Sådanne tilstande hersker i dag i dele af de boligområder, som vi i daglig tale kalder ghettoer.

En undersøgelse fra 2012 gengivet i Ugebrevet A4 (se kilder) har også påvist, at der er udbredt fattigdom i ghettoområderne, og at Danmarks fattige i stigende grad koncentreres her.

Selve ghettostemplet er dog ifølge en række forskere misvisende, da de danske boligområder slet ikke tåler sammenligning med de internationale eksempler. Lektor Tove Rasmussen siger til Information den 27. oktober 2010 (se kilder): Internationale forskere definerer ghettoer som reelle parallelsamfund. Altså at man er komplet afskåret fra omverdenen. I de amerikanske ghettoer, går ingen på arbejde, og man lever kummerligt. De ville grine, hvis de så de områder, som vi kalder ghettoer.

Hvilke fordele og ulemper giver en ghettoliste?

Ghettostrategien fra 2010, ghettolisten og ghettoudspillet fra 2018 er et forsøg på at identificere og derefter målrette indsatsen over for særligt udsatte boligområder ved at tilføre ekstra opmærksomhed og ressourcer til de udpegede områder.

Udgivelsen af ghettolisten har dog også medført udbredt kritik, fordi ghettobetegnelsen risikerer at blive en form for brændemærkning af navngivne boligområder og deres beboere. Den franske ghettoforsker Loïc Wacquant siger i et interview med Politiken den 26. maj 2013(se kilder), at den danske ghettoliste bør droppes:

For hvad sker der, når vi kalder et område for en ghetto? Beboere med job, de veluddannede og de med ressourcer flytter væk så snart, de kan komme til det. For hvem har lyst til at sige på arbejdet, til en jobsamtale eller på studiet, at man bor i en ghetto? På den måde straffer man de velfungerende beboere i de udsatte områder, og tilbage står de svageste, de syge og de kriminelle. Min opfordring til de danske politikere er derfor: Drop jeres syge ghettolister.

Er ghettoer et problem i Danmark?

Det er meget vanskeligt at undersøge, om en skæv beboersammensætning i sig selv skaber problemer. Det er svært at vide, om den arbejdsløse i Mjølnerparken ikke også ville være arbejdsløs, selv om han boede i Gentofte. Nogle mener, at når resten af beboerne i opgangen ikke har job, kan der opstå en kultur, hvor det er socialt acceptabelt at leve på overførselsindkomster.

Ifølge debattøren Lars Olsens bog Den nye ulighed fra 2007 (se kilder) skaber ghettoer også en negativ social arv. Ghettoernes skoler kommer til at mangle den positive klassekammerat-effekt, når ressourcesvage børn ikke arbejder sammen med mere ressourcestærke, og derved kan hæve deres faglige niveau. Det er også sværere at undgå kriminelle eller ekstreme miljøer i ghettoen end i andre typer af boligområder.

Man kan dog også se ghettoområder mere positivt som enklaver, hvor minoritetsbefolkninger bosætter sig sammen for at kunne have et stærkt sammenhold og kulturelt fællesskab. Det har man for eksempel set i amerikanske storbyer som New York og Chicago, hvor immigranter fra Italien, Irland, Kina og andre lande har bosat sig i nærheden af deres landsmænd. Her kunne man tale sit eget sprog og leve i et tæt socialt og økonomisk fællesskab, indtil man måske blev klar til at rykke ud af enklaven. Man kan dog ikke uden videre overføre disse erfaringer til de danske ghettoer, der har en noget mere etnisk blandet beboersammensætning end i de fleste andre lande.

Hvilke spor har ghettoen sat i kulturen?

Ghettoen har sat sig spor i populærkulturen, særligt gennem hiphop. Hiphopkulturen er nu centreret omkring rapmusikken, men omfatter også deejaying, breakdance og graffiti. Hiphoppen opstod i de tidlige 1970ere i New Yorks ghettoer, hvor unge mødtes til gadefester og battlede med hinanden. Det oprindelige udspring fra de fattige ghettoer betyder, at hiphop har fungeret som talerør for marginaliserede grupper, både som gangsterrap, men også med en mere social og samfundskritisk vinkel.

Den danske rapmusik har ikke på samme måde som den amerikanske haft en social og etnisk profil. I Danmark har den hvide middelklasse ikke bare været den største købergruppe, men også dem der i mange tilfælde lavede musikken. Der er dog også mere rendyrket ghettohiphop, som eksempelvis S!vas, der har opfundet sin egen slang, der blander dansk med mellemøstlige fraser og hjemmelavede ord.

Hvilke spor har ghettoen sat i sproget?

Ghettoen og hiphoppen har tilsammen fostret et ghettodansk, der kan være så svær at forstå for andre, at der er udkommet en ordbog til den. I bogen Gade/ dansk ordbog en håndbog i ghettodansk fra 2014 (se kilder) oversættes omkring 450 ghettodanske udtryk som shabab (ven) og flouze (penge). Sprogforskeren Pia Quist siger til dr.dk (se kilder) om det nye ghettodansk:

Forskere begyndte at undersøge arabiske og tyrkiske ord i de unges sprog i sluthalvfemserne men i løbet af de sidste fem års tid er der sket rigtig meget inden for hiphopmiljøet, og mange med indvandrerbaggrund har præget den danske hiphoplyrik.

Ghettodansk har en lang række ord, der oprindelig stammer fra arabisk, tyrkisk og engelsk, men der er ord fra mange lande: Somalia, Albanien, Frankrig, Spanien, Mexico, Italien og mange andre.

Hvordan ser fremtiden ud for ghettoer?

En del af den ghettoplan, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i november 2018, går som tidligere nævnt ud på at nedbringe antallet af almene boliger. Konkret betyder det, at boligområder på ghettolisten skal minimere deres antal af almene boliger til 40 % også selvom det betyder, at boligblokke skal rives ned. Flere steder i landet har man da også valgt at rive boligblokkene ned, frem for at forsøge at vende udviklingen. Det gælder blandt andet i Aarhus, hvor blokke i Gellerupparken er blevet jævnet med jorden. I Vollsmose i Odense har man ligeledes valgt at fjerne boligblokke i forsøget på at nedbringe antallet af almene boliger.

I en artikel på DR den 12. december 2018 (se kilder) siger overborgmester Frank Jensen dog, at det ikke kommer til at ske i København: Det er nødvendigt at lave en særlig københavnermodel for at indfri regeringens og Folketingets ghettoplan. Vi har et meget stort pres på vores boligmarked, så vi kan ikke rive boliger ned. Planen i København er i stedet at bede folk om at flytte til mindre belastede områder samt at bygge flere private boliger ved siden af ghettoerne som et alternativ til de almene boliger. Det gælder blandt andet i Mjølnerparken, hvor en række boliger skal på private hænder, hvilket til gengæld betyder, at mange mennesker skal genhuses andre steder i byen.

Mange steder fra har nedrivningen dog mødt kritik. Ikke mindst fra beboere, der bliver tvunget til at flytte et andet sted hen. Nogle eksperter mener, at nedrivningen kan føre til en bedre boligsammensætning. Andre påpeger, at nedrivningen er den rigtige vej frem, men ikke i sig selv løser alle problemer; indsatsen skal følges op af andre initiativer, der for eksempel kan få folk i arbejde. Det argumenterer blandt andre Bent Madsen, direktør i Danmarks Almene Boliger, for i en artikel i Fagbladet Boligen den 5. september 2018 (se kilder).