Hvordan kan vi genbruge og genanvende mere fremover?
Der forskes hele tiden i nye teknikker til, hvordan man kan genanvende mere. I forskningsgruppen ZeroWaste Byg ved DTU Byg har man sat sig for at undersøge, hvordan biprodukterne af affald – såkaldt sekundære ressourcer som fx asker efter forbrænding – kan genanvendes, så man helt kan undgå spild. Man har allerede brugt flyveaske fra kulforbrænding som en af ingredienserne til at lave beton, hvilket faktisk giver en stærkere beton. Siden byggeindustrien på globalt plan står for 40–50 procent af verdens ressourceforbrug, spiller denne derfor en vigtig rolle for at komme spild af ressourcer til livs. Det forklarer DTU-forskerne i artiklen ”Affald er fremtidens byggemateriale” fra videnskab.dk (se kilder).
Fintkornede affaldsprodukter som asker kan også indeholde værdifulde grundstoffer, som kan udvindes og bruges til andre formål end byggematerialer. Der er fx kobber i flyveaske fra affaldsforbrænding.
Affald kan således populært sagt udgøre “miner”, som vi har tilgængelige lige uden for døren. Man kalder derfor denne form for genanvendelse af knappe ressourcer for urban mining. Der eksperimenteres også med at udvikle forbrændingsanlæg, der kan suge CO2 ud af luften. Verdens første af slagsen eksisterer allerede i udkanten af Hinwil, små 30 kilometer fra Zürich i Schweiz. Over 2.300 tons CO2 har anlægget trukket ud af atmosfæren siden starten af maj 2017. Ambitionen er, at man i 2025 bliver i stand til at opsuge, hvad der svarer til én procent af klodens aktuelle årlige CO2-udledning. Det kan man læse i bogen ”Hvis vi vil – Den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent” (se kilder).
Hvad kommer nye regler for affaldssortering til at betyde for genbrug i Danmark?
En bred vifte af Folketingets partier vedtog med aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” 16. juni 2020 (se kilder) en plan for, at alle danske kommuner skal indføre langt mere omfattende sortering af affald fra private husstande fra juli 2021 og senest inden udgangen af 2022. Konkret betyder det, at alle landets kommuner skal have opstillet affaldsbeholdere, så hver enkelt husstand skal sortere affald i først ni, dernæst 10, fraktioner frem for de mellem seks og ni fraktioner, de fleste af landets husstande allerede sorterer i. Fra udgangen af 2022 skal alle sortere affald i følgende kategorier:
- mad
- papir
- pap
- metal
- glas
- plastik
- fødevarekartoner
- restaffald og
- farligt affald
Den nye aftale lægger også op til, at der vil blive indført sortering af tekstiler, så man fremover kan lægge tøj og andre tekstiler i en affaldsbeholder, som afhentes af kommunens renovationsmedarbejdere ved alle husstande.
Ifølge et EU-direktiv fra 2018 skal vi genanvende 60 procent af vores affald i 2030. Ifølge den seneste opgørelse fra 2019 genanvendes halvdelen af danskernes husholdningsaffald. Den nye affaldssortering vil føre til en reduktion på cirka 0,7 millioner ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030, svarende til, at vi fjerner 280.000 diesel- og benzinbiler fra vejene. Det kan man læse i artiklen ”Nu gælder nye regler for affaldssortering. Ni typer affald skal sorteres” på Videncentret Bolius’ hjemmeside (se kilder).
Hvilke regler gælder for affaldssortering på landets skoler?
Også landets skoler er fra 1. juli 2021, og senest inden udgangen af 2022, forpligtede til at sortere affald i minimum ni fraktioner på lige fod med de private husholdninger. Det er skoleledelsens ansvar at sørge for, at den nye affaldssortering bliver gennemført. På hjemmesiden for Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrændingen (se kilder), kan man finde gode råd til, hvordan skolernes ledelse og tekniske personale kan løse opgaven. Men det er også lærere og elevers opgave at være med til at sikre, at affaldet bliver sorteret i dagligdagen. Vestforbrændingen tilbyder foredrag og workshops om affaldssortering og inviterer skolerne til besøg, så eleverne kan opleve, hvad det betyder, at vi sorterer vores affald, så langt mere kan genanvendes.
Hvordan kan skoleelever i hverdagen gøre en forskel for affaldssortering og genanvendelse?
På Vestforbrændingen kan man også finde oplysninger om, hvordan man kan lave den mindst klimabelastende madpakke. Fx kan man undgå at bruge sølvpapir og i stedet pakke madderne ind i enten Svanemærket madpapir eller genbrugeligt indpakningspapir og udskifte plastikposer med genanvendelige plastikbøtter i madpakken. 400 elevers madpakker med sølvpapir laver aluminiumsaffald svarende til en cykel hver uge, svarende til 400 kg aluminium på et skoleår. Produktionen af aluminium er dårlig for miljøet og kræver mere energi. Et kg aluminium skaber over 80 kg affald. Det kan man læse i ”Madpakkefolderen”, som er en del af materialet, der skal guide landets skoleelever til at genbruge og affaldssortere, og som man kan finde på Vestforbrændingens hjemmeside (se kilder).
Miljøministeriet har også udarbejdet en såkaldt Skraldesafari – en affaldsindsamling for børn og unge, som henvender sig til skoleelever fra 1. til 6. klassetrin. Indsamlingen lægger op til, at eleverne, efter at de har samlet skrald i deres lokalområde, udregner, hvor mange års nedbrydningstid de har sparet naturen for. Guiden til Skraldesafarien findes på Miljøministeriets hjemmeside (se kilder).
Hvordan ser fremtidens genanvendelses- og genbrugsøkonomi ud?
Politisk vinder genanvendelsestanken mere og mere frem. I Tyskland tager det politiske parti De Grønne fx afstand til miljø- og klimaorganisationers mantra om, at vejen til mindre affald er mindre forbrug. I stedet bør man fra starten designe produktet, så det aldrig bliver betragtet som affald, men bliver til biologiske eller tekniske komponenter i et andet produkt. På den måde skaber man fundamentet til et evigt ressourcekredsløb i en cirkulær økonomi. Som professor og doktor i kemi Michael Braungart og medstifter af partiet De Grønne i Tyskland forklarer det: ”Alt skal udtænkes og designes fra start, så det kan nedbrydes og genanvendes, uden at mennesker eller miljøet tager skade. Design skal ikke være sidste del af udviklingsprocessen og kun et spørgsmål om at give et produkt et sidste æstetisk finish. Design skal fra start sørge for, at produktet er skabt, så ressourcerne kan genanvendes i et forhold så tæt på 1:1 som muligt,” siger han i artiklen “Vi overlever kun, hvis alt genanvendes” fra Dagbladet Information (se kilder).
Menneskeheden skal med andre ord genopfinde alle eksisterende produkter og indtænke genanvendelse i alle produkter for, at den cirkulære økonomi kan blive en realitet.
Og noget tyder på, at bevægelsen mod denne cirkulære økonomi allerede er ved at ske. I hvert fald er ideerne om genbrug og genanvendelse ved at blive en integreret del af de store virksomheders forretningsstrategi. H&M, Nike, Carlsberg og Mærsk er blot nogle af de virksomheder, der enten har eller er i gang med at omstille dele af deres produktion, så der stort set ikke længere er noget spild i produktionen. Ifølge artiklen “Vi overlever kun, hvis alt genanvendes” i Dagbladet Information (se kilder) har Mærsk fx bestilt 10 containerskibe, der er bygget efter vugge til vugge-princippet. Kort sagt betyder dette, at man bygger skibene på en måde, så man let kan genanvende materialerne, når skibet skal ophugges. En del af motivationen er naturligvis økonomisk, da prisen på stål konstant stiger, men produktionsprincippet gavner også miljøet, da skibene fx er fri for giftige materialer.