Hvordan er mellem frivilligt arbejde og stat i England?
I England er der en større tradition for
at lade private frivillige organisationer – herunder særligt kirkelige
organisationer – varetage regulære velfærdsopgaver end herhjemme. Ifølge Center
for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside frivillighed.dk udgør
velfærdsydelser hele 25 procent af nonprofit-sektorens frivillige arbejde i
England. I Danmark er det til sammenligning 15 procent af de ulønnede
frivillige arbejdstimer, der går til velfærdsydelser (se kilder). Står det til
landets liberale premierminister David Cameron, skal de private velgørende
organisationer i fremtiden overtage endnu flere af statens velfærdsydelser. I
artiklen ”Privat velgørenhed skal overtage statens opgaver” fra Kristeligt
Dagblad citeres han blandt andet for at sige: "Vi skal vende staten totalt på hovedet og skabe lokalsamfund med
en drivkraft, hvor offentligt ansatte har frihed til at være innovative, og
hvor vi skaber en ny kultur baseret på frivillighed, filantropi og socialt
engagement." (se kilder). Camerons vision er på sigt at mindske staten og
det offentlige bureaukrati og give magten og tilbage til folket repræsenteret
af de frivillige organisationer. Det store spørgsmål er i England såvel som
herhjemme, hvordan det påvirker både velfærden, den enkelte og frivilligorganisationerne,
at man pålægger private og værdibaserede organisationer så stort et ansvar.
Hvordan er forholdet mellem frivilligt arbejde og stat i USA?
I USA er det offentlige sociale
sikkerhedsnet og staten i det hele taget meget mindre end i Danmark. Blandt
andet findes der ikke offentlig sygesikring på samme måde som i Danmark. Dette
betyder, at det i USA i langt højere grad er frivillig arbejdskraft organiseret
af enten offentligt støttede sociale projekter eller private
velgørenhedsorganisationer, der varetager forskellige former for social hjælp
til de aller mest trængte. De mange, meget fattige i USA, som staten ikke selv
tager direkte hånd om, er altså helt eller delvist afhængige af, at der findes offentlige
eller private frivilligorganisationer, som tilbyder alt fra gratis lægehjælp
til et varmt måltid mad. I USA er frivilligt arbejde med andre ord en fuldt ud
integreret og nødvendig del af det sociale arbejde.
Hvad mener danskerne om forholdet mellem det frivillige arbejde og det offentlige?
En undersøgelse foretaget af YouGov for Ældre Sagen i foråret 2013 viser at, “70 procent af danskerne mener, at frivillige foreningers arbejde bidrager med livskvalitet og velfærd på en måde, som det offentlige ikke er i stand til.” Et stort flertal af danskerne mener altså, at det frivillige arbejde bidrager med noget væsentligt – og at det gør det på en anden måde, end det offentlige er i stand til. De er altså opmærksomme på og værdsætter det frivillige arbejdes særlige kvalitet.
Hvordan vil brugen af frivilligt arbejde i Danmark udvikle sig fremover?
Meget tyder på, at der ikke bliver mindre behov for frivillig arbejdskraft i fremtiden. Ifølge landets kommunaldirektører er de frivilliges indsats altafgørende, hvis man skal kunne opretholde niveauet i de offentlige velfærdsydelser trods de kommunale budgetnedskæringer. I en rundspørge foretaget af Kommunernes Landsforening til foreningens nyhedsbrev Momentum fra januar 2013 (se kilder) svarer 64 procent af landets kommunaldirektører, at kommunerne er nødt til at bruge mere frivillig arbejdskraft i fremtiden. Hele 89 procent dem mener, at det er muligt tænke den frivillige indsats mere ind i de kommunale serviceydelser. Men det er ikke kun antallet af frivillige, der skal gentænkes. 84 procent af kommunaldirektørerne mener også, at man bør begynde opbløde reglerne for, hvilke funktioner en frivillig må varetage. Den holdning bakkes op af direktør Jørgen Søndergaard ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: ”Hvis de frivillige skal være en mere værdifuld ressource for den kommunale velfærdsproduktion, så skal man åbne dørene noget mere for dem. Det kan ikke nytte noget, at man siger, I gerne må komme og hygge med nogle børn nede i daginstitutionen, når I selv synes, I har tid til det. Hvis det skal have en værdi for nogen, skal de frivillige have en veldefineret rolle,” siger Jørgen Søndergaard til Momentum (se kilder).
De frivillige vil altså skulle påtage sig et endnu større ansvar for konkrete offentlige ydelser, hvis de skal kunne afhjælpe problemerne på velfærdsområdet. Også på Christiansborg ser man frivillige som en mere integreret del af fremtidens velfærd. Socialdemokraternes social- og handicap ordfører Maja Panduro udtaler også til Momentum, at hun gerne så de frivillige få en mere aktiv rolle i velfærdsydelserne, når blot de kun bliver sat til at udfylde jobs, der matcher deres særlige kompetencer: ”Vi skal bruge de frivillige til at udvikle vores velfærdsløsninger. Selv hvis vi svømmede i penge, vil det være hensigtsmæssigt at bruge de frivillige mere, fordi de kan noget, som det offentlige ikke kan. De frivillige skal ikke blive discount-sosu’er.” Det store spørgsmål er præcis, hvor grænsen for den frivillige indsats skal gå. Blandt kommunerne er holdningen, at grænsen ikke bør trækkes for skarpt op på forhånd, men i Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) er formand Dennis Kristensen ikke i tvivl: ”Det er en god idé, når det gælder tiltag, som supplerer det offentliges indsats. Eksempelvis i forhold til ensomhed, hvor jeg synes, besøgsvenner er en prægtig idé. Men når nogle politikere forestiller sig, at frivillige kan erstatte lønnet arbejdskraft, bliver vi selvfølgelig bekymrede både på egne og velfærdens vegne. Grænsen for de frivilliges indsats skal drages lige præcis dér, hvor der er brug for uddannelse, viden og erfaring,”. Om det frivillige arbejde på sigt bliver ved med at være et supplement til og ikke en erstatning for den offentlige velfærd, kan kun tiden vise, men meget tyder på, at der ikke bliver færre frivillige hænder i fremtidens samfund.