Hvornår skal der igen holdes folketingsvalg?
Der afholdes folketingsvalg tirsdag den 1. november 2022. Det meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på Marienborg den 5. oktober.
Hvordan har optakten til det kommende folketingsvalg været?
I begyndelsen af juli 2022 meldte Radikale Venstres formand, Sofie Carsten Nielsen, ud, at partiet krævede, at statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg senest inden Folketingets åbning efter sommerferien den 4. oktober. Begrundelsen for kravet var, at Radikale Venstre – efter at have læst Minkkommissionens rapport om den ulovlige ordre til at aflive alle danske mink – mente, at regeringen, særligt Mette Frederiksen, handlede ”egenrådigt og magtfuldkomment”. Radikale Venstre mente ikke, at statsministeren kunne stilles juridisk til ansvar i den såkaldte minkskandale og bakkede derfor ikke op om andre partiers krav om en advokatundersøgelse. Men Radikale Venstres leder sagde, at partiet ville udtrykke mistillid til regeringen og dermed vælte den, hvis der ikke blev udskrevet valg inden Folketingets åbning.
Herefter har især partierne på højrefløjen opfordret statsministeren til at udskrive valg, og medierne har berettet om, at der reelt har været gang i en valgkamp hen over sommeren og sensommeren, selv om Mette Frederiksen fortsat ikke har udskrevet valg.
Hvilke temaer bliver diskuteret i optakten til valget?
Den politiske debat har hen over sommeren båret præg af forventningen om, at Mette Frederiksen snart vil udskrive valg. Derfor har stort set alle partier også ytret sig om, hvad de ønsker for fremtidens Danmark, og hvad de vil lægge vægt på i valgkampen og efter et folketingsvalg. Der har især været fokus på energikrisen, som er en konsekvens af krigen i Ukraine, den økonomiske politik generelt samt sundhedssektoren og forholdene på arbejdsmarkedet. Også klimakrisen og børns og unges mistrivsel har været emner i debatten. Endelig har forskellen på land og by været et stort debatemne, som især det nye parti Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg har taget op.
Det har desuden været diskuteret, om de mindste og nyeste partier på venstrefløjen, der definerer sig selv som grønne – Alternativet, Grøn Alliance (tidligere Veganerpartiet) og Frie Grønne (som blev stiftet af afhoppere fra Alternativet) – burde slå sig sammen i et samlet parti for at undgå, at mange stemmer går til spilde, hvis ingen af partierne kommer over spærregrænsen. Den 19. september 2022 meddelte partierne Grøn Alliance og Alternativet, at de har besluttet at slå sig sammen under Alternativets organisation.
Hvilke partier stiller op til det kommende folketingsvalg?
I alt 15 partier er opstillingsberettigede til det kommende folketingsvalg og vil optræde på stemmesedlen med de i parentes nævnte partibogstaver:
· Socialdemokratiet (A)
· Radikale Venstre (B)
· Det Konservative Folkeparti (C)
· Nye Borgerlige (D)
· Socialistisk Folkeparti (F)
· Liberal Alliance (I)
· Dansk Folkeparti (O)
· Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
· Enhedslisten – De Rød-Grønne (Ø)
· Alternativet (Å)
· KD – Kristendemokraterne (K)
· Moderaterne (M)
· Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (Q)
· Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (Æ)
Hvem har meldt sig som statsministerkandidater?
Indtil videre har socialdemokratiets formand og nuværende statsminister Mette Frederiksen samt Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og Konservatives Søren Pape Poulsen meldt sig som statsministerkandidater. Dermed er der indtil videre to statsministerkandidater i blå blok, Ellemann-Jensen og Pape Poulsen, mens der i rød blok kun er en statsministerkandidat, nemlig den nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S).
Politiske kommentarer har vurderet, at det muligvis kan blive en svaghed for blå blok, at den har to statsministerkandidater, da de kan komme til at fremstå indbyrdes uenige og dermed give indtryk af en splittet blå blok. Omvendt kan det blive en styrke for blå blok, hvis de lykkes med at danne fælles front mod Mette Frederiksen.
De tre statsministerkandidater mødtes første gang til debat, som blev sendt live på DR den 4. september 2022.
Hvilket billede tegner meningsmålingerne?
Der er tæt løb mellem rød og blå blok. Analyseinstituttet Voxmeter foretager løbende meningsmålinger (se kilder) baseret på telefoninterview med omkring 1.000 repræsentativt udvalgte personer på 18 år og derover.
En Voxmeter-måling offentliggjort den 26. september 2022 viste følgende fordeling:
- Blå blok (C, D, I, O, V, K, Æ) stod til at få 48,2 procent af stemmerne (mod 47,7 ved valget i 2019)
- Rød blok (A, B, F, Ø, Å, G, Q) stod til 49,2 procent af stemmerne (mod 52,1 procent ved valget i 2019)
En Voxmeter-måling offentliggjort den 3. oktober 2022 viste følgende fordeling:
- Blå blok (C, D, I, O, V, K, Æ) stod til at få 47,8 procent af stemmerne
- Rød blok (A, B, F, Ø, Å, G, Q) stod til 50,0 procent af stemmerne
En Megafon- undersøgelse for TV2 gennemført d. 7.-9. oktober viser følgende:
Socialdemokratiet: 26,1 %
Venstre: 12,9 %
Det Konservative Folkeparti: 10,5 %
Danmarksdemokraterne: 10,1 %
Socialistisk Folkeparti: 8,7 %
Enhedslisten: 6,7 %
Moderaterne: 6,5 %
Liberal Alliance: 5,2 %
Radikale Venstre: 4,3 %
Nye Borgerlige: 4,2 %
Dansk Folkeparti: 2,4 %
Alternativet: 1,2 %
Kristendemokraterne: 0,6 %
Frie Grønne: 0,6 %
Andre/Uden for parti/Gamle partier: 0 %
Resultaterne i undersøgelserne må påregnes en statistisk usikkerhed. For de enkelte observationer gælder, at de faktiske procenttal med 95 procent sikkerhed befinder sig indenfor en gennemsnitlig margin på cirka +/- 1 procentpoint af de observerede procenttal for de mindste partier og +/- 3 procentpoint af de observerede procenttal for de største partier.